Forside Generelle nyheder DMI melder om frostvejr: I weekenden sker der noget helt...

DMI melder om frostvejr: I weekenden sker der noget helt andet

is, frost, bil, car, winter
Shutterstock

Torsdag begynder det at vende.

Lige nu læser andre

De kommende dage kommer til at byde på lidt forskelligt, når man kigger på vejret.

Mens dagene bliver både tørre og solrige med stille vinde, bliver det hundekoldt, når mørket falder på.

Solen kommer igen i dag til at skinne fra en himmel med kun få skyer, men luften er kølig, da den kommer fra nordøst. Temperaturen kommer op mellem 14 og 17 grader, skriver DMI.

Kølig luft, svage vinde og klart nattevejr betyder kølige nætter og lægger op til spørgsmålet om, hvornår efterårets første nattefrost rammer?

I nat blev der lokalt i Midtjylland målt ned til 0,0 grader,

Læs også

De seneste prognoser har ikke officiel nattefrost, forstået på den måde, at der forventes frost i luftens temperatur målt i 2 meters højde.

Natten til torsdag nærmer vi os dog igen. Prognoserne antyder, at det bliver mellem 1 og 4 grader i de indre dele af Jylland.

Dermed kan det ikke udelukkes, at vi lokalt får sæsonens første nattefrost.

Normalt bliver det typisk 2-3 grader koldere i græshøjde end i 2 meters højde. Derfor er det ret sandsynligt, at der lokalt vil forekomme rim i græsset i Jylland her onsdag morgen og igen torsdag morgen.

Trods den kolde nat bliver det dog ikke glat på vejbanerne, da der fortsat er meget af sommerens varme opmagasineret i de øvre jordlag.

Læs også

Det forhindrer asfalten i at nå lige så lave temperaturer som et græsstrå, der er isoleret fra jordens varme.

Fra torsdag ventes en opfriskende østenvind og dermed lunere nattemperaturer.

I weekenden ser vinden ud til at dreje til sydøst og lidt varmere luft vil blæse ind over landet.    

Ads by MGDK