Jens Asbjørn Bøgen
Fakta er én ting – men de betyder ingenting, hvis dem, der træffer beslutningerne, vælger at se bort fra dem.
Fakta er én ting – men de betyder ingenting, hvis dem, der træffer beslutningerne, vælger at se bort fra dem.
Russiske jagerfly og droner over Europa
Inden for få dage blev russiske MiG-31-fly opfanget over Estland, droner blev registreret i polsk luftrum, og andre blev observeret nær Københavns Lufthavn, en fransk militærbase og i Oslo.
Selvom deres oprindelse ikke officielt er bekræftet, peger mistanken klart mod Moskva.
Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj udsendte en skarp advarsel i The Guardian: Rusland vil måske ikke vente, til krigen i Ukraine er slut, før landet åbner en anden front i Europa.
Hvad er Putins plan?
Disse hændelser rejser ubehagelige spørgsmål: Er de enkeltstående provokationer eller et signal om mere vidtrækkende planer?
Omfanget og hyppigheden af luftrumskrænkelsen er uden fortilfælde. Med så mange observationer på så kort tid er det svært at afvise dem som tilfældigheder.
Bekymringen vokser blandt NATO-landene for, hvor langt Rusland kan – eller vil – gå.
Eksperter opfordrer til forsigtighed, ikke panik
Trods stigende bekymring er flere analytikere ikke overbeviste om, at en større europæisk konflikt er nært forestående.
”Vi kan sove trygt,” siger Maria-Eugenia Sanin, lektor i russisk økonomi ved Paris-Saclay.
I et interview med 20minutes forklarede hun, at Moskva mangler den økonomiske styrke til at opretholde en større eskalation.
Sanktioner, krigstræthed og økonomisk isolation har allerede sat sine spor.
Krigsøkonomien viser sprækker
Tre år efter invasionen af Ukraine viser den russiske økonomi tydelige svaghedstegn. Væksten faldt til 1,4 procent i første halvår 2025 – det laveste niveau i to år.
Sanin påpeger, at størstedelen af denne vækst er knyttet til krigsudgifter og ikke til forbedringer i befolkningens hverdag.
”Før eller siden kan folk ikke leve af granater,” sagde hun.
Oprustningsboom drev væksten i 2023–2024
Den højere vækst i 2023 og 2024 skyldtes et oprustningsboom.
”Den blev opnået ved at øge aktiviteten gennem store regeringsordrer til det militærindustrielle kompleks,” forklarede økonomen Julien Vercueil.
Omfattende offentlige kontrakter, sociale støtteordninger til fattigere borgere og lønstigninger i krigsrelaterede industrier gav økonomien et midlertidigt løft.
Men nu hakker motoren
I 2025 var denne effekt aftaget. Erhvervsinvesteringerne er tørret ind, og landets fabrikker er overbelastede.
”Den russiske økonomi er gået ind i en fase med strukturel erosion,” sagde Vercueil.
Med andre ord er krigsmaskineriet ved at slide sig selv ned. Tegn på denne afmatning ses allerede i det hastigt voksende budgetunderskud.
Budgetunderskuddet når farlige højder
Fra januar til juni 2025 nåede Ruslands statslige underskud allerede det fastsatte mål for hele året – flere måneder for tidligt.
Denne ubalance viser, hvor hårdt krigen belaster de offentlige finanser.
Nødløsninger er ikke længere tilstrækkelige til at finansiere krigen; sprækkerne bliver mere og mere tydelige.
Putins satsning slog fejl
Sanin mener, at selv om Vladimir Putin havde forberedt Rusland på sanktioner og krigsøkonomi, havde han ikke forudset en langvarig udmattelseskrig.
”Han forestillede sig en hurtig krig, ikke en udmattelseskrig,” sagde hun.
Ruslands nuværende økonomiske model er ikke bygget til at modstå en lang, ressourcekrævende konflikt – og den begynder nu at bukke under for presset.
En skrumpende arbejdsstyrke forværrer krisen
Kriget har også berøvet Rusland en af dets mest værdifulde ressourcer: arbejdskraft.
Ifølge Forbes har mere end 700.000 unge mennesker forladt landet siden 2022. Yderligere 700.000 er udstationeret ved fronten. Ukraines militær anslår, at over en million russiske soldater er døde eller sårede – heraf mere end 200.000 dræbte.
”Det betyder markant færre hænder til den russiske økonomi,” sagde Bernard Keppenne fra CBC Banque.
Offentlige finanser under pres
For at holde krigsmaskineriet kørende hævede Moskva momsen – med undtagelse af kun de mest nødvendige varer – selv om inflationen endelig var begyndt at aftage.
”Statens prioritet er at finde finansiering til sin krigsindsats,” sagde Vercueil.
Disse tiltag peger på en regering, der i stigende grad presses af sine egne strategiske valg.
Oliepriser forværrer problemerne
Faldende oliepriser rammer Ruslands finanser hårdt. Trods omlægningen af energiexporten til Kina og Indien efter de europæiske sanktioner falder indtægterne stadig kraftigt.
”Rusland kan intet stille op over for det fortsatte prisfald,” advarede Keppenne.
Og eftersom OPEC+ har besluttet at fastholde produktionen gennem 2025, kan faldet fortsætte.
Kan tingene alligevel eskalere?
Nogle eksperter er stadig ikke helt beroligede. ”Pragmatisk set har Rusland ingen interesse i at åbne en anden front,” sagde den internationale risikorådgiver Stéphane Audrand. ”Men der var heller ingen rationel grund til at angribe Ukraine.”
Kreml betragter NATO og EU som eksistentielle trusler. Vercueil tilføjede: ”For et autokratisk regime … er fristelsen altid stor til at forstærke de ofre, som pålægges befolkningen.”
Med andre ord: økonomiske begrænsninger behøver ikke nødvendigvis at forhindre en eskalation.
