Jens Asbjørn Bøgen
USA har bedt de øvrige NATO-lande om at dele lignende efterretningsoplysninger om russiske mål med Ukraine.
USA har bedt de øvrige NATO-lande om at dele lignende efterretningsoplysninger om russiske mål med Ukraine.
Hvad sker der?
I et bemærkelsesværdigt kursskifte vil USA nu forsyne Ukraine med efterretninger, der specifikt fokuserer på russisk energiinfrastruktur.
Embedsmænd oplyste til Reuters, at tiltaget skal hjælpe Kiev med bedre at identificere strategiske mål som raffinaderier, kraftværker og rørledninger til præcisionsangreb, der skal dræne Kremls krigskasse.
NATO-allierede opfordres til at bidrage
Sideløbende med efterretningsstøtten opfordrer Washington NATO-allierede til at stille tilsvarende information til rådighed.
Amerikanske embedsmænd bekræftede denne bredere indsats, som først blev rapporteret af Wall Street Journal, som en del af en samlet vestlig strategi for at svække Ruslands evne til at opretholde invasionen af Ukraine.
Trump godkender første Ukraine-beslutning i måneder
Beslutningen er den første Ukraine-relaterede foranstaltning, som USA’s præsident Donald Trump har godkendt i de seneste måneder.
Den kommer samtidig med, at han indtager en stadig mere hård linje over for Rusland i sit forsøg på at afslutte krigen på vilkår, der er fordelagtige for Vesten – et markant brud med hans tidligere uklarhed.
Ram Kreml dér, hvor det gør mest ondt
Formålet med efterretningssamarbejdet er klart: at fratage Rusland dets olie- og gasindtægter – den vigtigste finansieringskilde til krigen.
Ved at hjælpe Ukraine med at ramme disse økonomiske livliner håber Washington at svække Kremls evne til at opretholde sine militære operationer.
Pres på Europa for at stoppe køb af russisk olie
Trump har også øget presset på de europæiske allierede for at standse købet af russisk olie.
EU- og NATO-medlemmerne Ungarn og Slovakiet køber fortsat store mængder russisk olie – og deres regeringsledere er kendt for at være Putins nære allierede i EU.
Til gengæld har han lovet at arbejde for hårdere sanktioner mod Moskva og koble økonomisk samarbejde til en mere aggressiv indskrænkning af Kremls indtægter.
Trump gengiver samtale, hvor han kaldte Rusland en ”papirtiger”
Tirsdag beskrev Trump en nylig samtale med Ruslands præsident Vladimir Putin, hvor han omtalte Rusland som en ”papirtiger”.
Udtalelsen, som ses som en del af Trumps nye hårde linje, vakte international opmærksomhed og gav yderligere vægt til Ukraines krav om mere vestlig støtte.
Tomahawks under overvejelse
Ukraine har officielt anmodet om Tomahawk-missiler, der kan nå op til 2.500 km – hvilket placerer Moskva og store dele af det vestlige Rusland inden for rækkevidde.
Amerikanske embedsmænd siger, at anmodningen overvejes, sammen med andre kraftfulde våbensystemer som Barracuda og luftbårne alternativer.
Ukraines Flamingo-missil
I mellemtiden er Ukraine begyndt at producere sit eget langtrækkende missil, kaldet Flamingo.
Selvom projektet er lovende, befinder det sig stadig på et tidligt udviklingsstadie. Det er uklart, hvor mange missiler der er operative, hvilket betyder, at Ukraine fortsat er stærkt afhængig af vestlige våben.
Større skade og pres på russisk forsvar
Denne kombination af avancerede våben og præcise amerikanske efterretninger kan markant styrke Ukraines effektivitet.
Amerikanske embedsmænd mener, at det kan give Kiev mulighed for at gennemføre dybere og mere ødelæggende angreb og presse det russiske luftforsvar til bristepunktet.
Trump overbevist om ukrainsk sejr
I et opslag på Truth Social i sidste uge skrev Trump: ”Ukraine, med støtte fra Den Europæiske Union, er i stand til at kæmpe og generobre hele Ukraine i dets oprindelige form.”
Opslaget, der blev offentliggjort efter et møde med præsident Zelenskyj, markerer en tydelig retorisk ændring til støtte for Kiev.
Rusland afviser USA’s planer som nytteløse
Russiske embedsmænd forbliver dog trodsige. ”Præsident Trump er en særlig politiker. Han kan lide hurtige løsninger, men dette er en situation, hvor hurtige løsninger ikke virker,” sagde Ruslands FN-ambassadør Vasilij Nebenzia.
Udenrigsminister Sergej Lavrov nedtonede også virkningen af den amerikanske missilstøtte og sagde, at den ”ikke vil ændre situationen på slagmarken.”
Globalt pres øges på Ruslands olieøkonomi
Energiindtægterne forbliver rygraden i Ruslands økonomi.
Trump har presset Indien og Tyrkiet til at stoppe deres køb af russisk olie og foreslået nye toldsatser for at afskrække import.
Samtidig meddelte G7-landenes finansministre fælles tiltag for at straffe dem, der omgår sanktioner eller øger deres russiske olieimport – som led i en voksende global stramning af Kremls krigsmaskine.
