Jesper Bengtson
Det må ikke ignoreres, lyder meldingen.
Et nyt studie fra DMI peger på, at Antarktis i stigende grad udvikler sig som Grønland.
Forskere kalder fænomenet greenlandification, som er et begreb, der dækker over hurtigere afsmeltning, kollaps af ishylder og stigende tab af is til havet på den sydlige halvkugle.
Studiet ’The Greenlandification of Antarctica’ er netop offentliggjort i det internationale tidsskrift Nature Geoscience med tre DMI-forskere som hovedforfattere.
Det viser, hvordan indsigter fra Arktis nu kan bruges som nøgle til at forstå de processer, der er sat i gang i syd.
Grønlands is har længe været billedet på klimaforandringer. Men for havniveauet i Danmark er Antarktis afgørende.
Når isen i syd smelter, fordeler vandet sig sådan, at det rammer vores breddegrader hårdere end samme mængde fra Grønland.
Én kubikmeter smeltet is fra Antarktis giver større havstigning her end én kubikmeter fra Grønland.
“Antarktis har længe været betragtet som mere stabilt end Arktis. Men i dag ser vi et skifte: havisen svinder, gletsjere glider hurtigere, og smeltevand trænger ned i sprækker. Det er voldsomt, for ismasserne i syd rummer et enormt potentiale for at hæve havene,” siger Ruth Mottram, der er klimaforsker ved DMI’s Nationalt Center for Klimaforskning, NCKF.
Siden 1990’erne har Antarktis bidraget med ca. syv millimeter til det globale havniveau.
Det lyder beskedent, men iskappen i syd rummer vand nok til at hæve verdenshavene med over 50 meter.
Selv mindre dele af Vestantarktis kan alene løfte havene med flere meter. For Danmark med lavtliggende kyster, byer ved vandet og sårbar infrastruktur er det en risiko, der ikke kan ignoreres.
Forskningen bygger på satellitter, radar og bøjer, der måler alt fra tyngdekraft til isstrømmenes hastighed og havets temperatur.
Disse data kobles med klimamodeller, så forskere kan beregne scenarier for fremtiden. Usikkerhederne er store – men én ting er sikker: Antarktis’ betydning for havniveauet i Danmark vokser.
“Paradoksalt nok er det klimaforandringernes konsekvenser på den anden side af kloden, der former fremtidens Danmarkskort. Derfor er det afgørende, at vi bruger erfaringerne fra Grønland som nøgle til at forstå, hvad der sker i syd. Det giver os bedre grundlag for varsler, klimatilpasning og politiske beslutninger,” siger Rasmus Anker Pedersen, der er enhedsleder i NCKF.
