Nye skatteregler træder i kraft 1. januar: Disse danskere sparer 19.000 kroner om året

I 2026 kommer der nye skatteregler for arbejdende seniorer.

Udover nye skattesatser kommer der et særligt beskæftigelsesfradrag til dem, der er tæt på folkepensionsalderen.

Også dem, der arbejder efter folkepensionsalderen, kan se frem til en seniorpræmie.

”Der gælder særlige regler på skatteområdet for seniorer. Det kan betale sig at sætte sig ind i dem, så man får mest muligt ud af sin arbejdstid og senere pensionstid med det størst mulige rådighedsbeløb, både i form af frie og bundne midler som pensionsordninger,” siger Søren Bech, der er skatteekspert i PwC.

Skattelettelser på vej til mange

I 2026 indføres en ‘mellemskat’.

Det betyder, at du først skal betale topskat, hvis din månedsløn før arbejdsmarkedsbidrag er over cirka 70.500 kroner.

Derudover kommer der en ‘top-topskat’ ved en årlig indkomst på cirka 2.818.000 kr. før arbejdsmarkedsbidrag.

Mellemskatten på 7,5 procent, der gælder for månedslønninger mellem cirka 58.000 og 70.500 kroner, vil påvirke flest danskere.

Har du en indkomst i dette interval, bliver den samlede skat i intervallet på cirka 49 procent inklusiv arbejdsmarkedsbidrag mod cirka 56 procent i 2025. Det er en klar økonomisk gevinst for mange.

Nyt fradrag før folkepensionsalderen

Fra 2026 får seniorer et særligt beskæftigelsesfradrag på op til 6.100 kroner.

Du kan få fradraget i de to år, før du når folkepensionsalderen. Hvis du fx når folkepensionsalderen i 2028, kan du få fradraget i 2026 og 2027. Du kan ikke få fradraget i det år, du når folkepensionsalderen.

”Får man 6.100 kroner i beskæftigelsesfradrag, fordi der er under to år til folkepensionsalderen, svarer det til en skattebesparelse på cirka 1.500 kroner ekstra oven i den almindelige skattebesparelse,” forklarer Søren Bech.

Skemaet herunder viser, hvor mange penge danskere sparer med de nye regler. Eksempelvis sparer en person, der har en månedsløn på 70.000 kroner, hele 19.000 kroner om året.

”Alt i alt kan man spare op til cirka 19.000 kroner i skat i 2026 sammenlignet med 2025, hvis man tjener mindst 70.500 kroner om måneden før arbejdsmarkedsbidrag. Det kræver dog en konkret beregning på, hvad besparelsen bliver i hvert enkelt tilfælde,” siger Søren Bech.

Skatteforhold efter folkepensionsalderen

Arbejder du efter folkepensionsalderen, gælder de nye skattesatser stadig, men du kan ikke længere få det særlige beskæftigelsesfradrag for seniorer.

Hvis du får udbetalt pension, fx rateordninger eller livsvarige livrenter, og samtidig indskyder på pensionsordninger for at minimere skatten, kan dit ekstra pensionsfradrag blive mindre eller helt forsvinde.

Det skyldes, at det ekstra pensionsfradrag på op til cirka 28.000 kroner (32 procent af 87.800 kroner) bliver reduceret med det udbetalte pensionsbeløb.

Dette gælder både ved private indbetalinger og via arbejdsgiver. Beregningen sker automatisk på årsopgørelsen.

”Man bør lave helt konkrete beregninger for at finde ud af, hvad der er bedst økonomisk. Det handler fx om, hvordan de penge, man indskyder på sine pensionsordninger, kan påvirke den offentlige pension,” siger Søren Bech og fortsætter:

“Man kan overveje at få sin ratepensionsordning udbetalt over en længere periode – måske op til 30 år – for at minimere påvirkningen på den offentlige pension. Man kan også vælge at vente med at få pengene udbetalt fra sin ratepension. Hvad der er bedst, afhænger af den enkelte persons situation og kræver konkrete beregninger.”

Skattefordel ved arbejde efter folkepensionsalderen

Hvis du fortsætter med at arbejde efter folkepensionsalderen, kan du få en skattefri seniorpræmie i op til to år – også selvom du vælger at få udbetalt din folkepension.

Seniorpræmien forventes at blive 53.901 kroner det første år og 32.074 kroner det andet år i 2026.

Samlet set svarer det til 85.975 kroner begge år. I øjeblikket kan satserne ses i et udkast til en lovændring af den skattefri seniorpræmie.

Krav for at få den første og anden seniorpræmie:

• Du skal være født den 1. januar 1954 eller senere.
• For at få den første seniorpræmie skal du have haft mindst 1.560 løntimer inden for de første 12 måneder efter folkepensionsalderen.
• For at få den anden seniorpræmie skal du have haft mindst 1.560 løntimer i perioden fra den 13. til den 24. måned efter folkepensionsalderen. Det svarer til cirka 30 timer om ugen. Det er ikke et krav, at du skal være berettiget eller have modtaget den første seniorpræmie, for at du kan optjene ret til den anden seniorpræmie.

Herudover er der krav om vis gennemsnitlig timeløn. I 2025 er det 142,15 kroner pr. time.

Det anbefales at søge rådgivning i god tid, inden det bliver aktuelt.

Præmien udbetales automatisk via Udbetaling Danmark to måneder efter optjeningsperioden, fx to måneder efter første optjeningsperiode på 12 måneder.

”Det er en god idé at lave et budget for den ‘tredje alder’ i god tid. Så undgår man overraskelser og kan tilpasse sine pensionsindbetalinger i tide,” siger Søren Bech og fortsætter:

”Selvom aldersopsparing ikke kan trækkes fra i skat, kan den stadig være et godt supplement til fx ratepensionsordninger og livsvarige livrenter. Den giver fleksibilitet og mulighed for større indbetalinger, når der er mindre end syv år til folkepensionen, og så påvirker den ikke størrelsen på fx et folkepensionstillæg.”

”Det er meget vigtigt ikke at lægge alle sine midler i ”én kurv”, så man både har frie og bundne midler og måske også noget friværdi i en ejerbolig, det giver noget fleksibilitet,” afslutter Søren Bech.