Afgået Kjer vil fortsætte kamp mod overflødige regler

En lov om ændrede regler for gødning fældede Eva Kjer Hansen. Nu fortsætter kampen i Folketinget, siger hun.

Danske miljø- og naturinteresserede har ikke set det sidste til nu forhenværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V), selv om det mandag eftermiddag er afgjort, at Esben Lunde Larsen (V) overtager hendes ministerpost.

Se flere historier om regeringskrisen her

Vi samler historierne om regeringskrisen på denne side. 

Der er nemlig fortsat meget at gøre, fastslår den afsatte minister i en facebookopdatering.

- Nu fortsætter arbejdet for et mere frit og mindre reguleret Danmark fra Folketinget, bebuder Eva Kjer Hansen.

Hun understreger, at hun er stolt af de resultater, hun har opnået i sine otte måneder som miljø- og fødevareminister.

- Jeg har en fornemmelse af, at alle ministre altid taler om at gøre noget ved bureaukratiet, og derfor er jeg også stolt over, at det i Miljø- og Fødevareministeriet ikke blev ved snakken. 

- At vi kunne skære antallet af love og bekendtgørelser ned med 35 procent, er en fantastisk flot præstation af ministeriets embedsmænd, og det er en sejr for retssikkerheden, mener Eva Kjer Hansen.

Eva Kjer Hansen meddelte lørdag, at hun trak sig fra posten som miljø- og fødevareminister, efter at De Konservative havde meddelt, at de ikke længere havde tillid til hende.

/ritzau/

Emneord: Eva Kjer Hansen, Bureaukrati, Afbureaukratisering, Ministerrokade, Farvel, Regeringskrise, Landbrugspakke
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også