Bedre brug af pengene til specialundervisning i Kerteminde

KORA har udviklet en model, der forbedrer grundlaget for at opnå en mere fair fordeling og en klarere prioritering af pengene til specialundervisning i Kerteminde Kommune.

Hvordan sikrer man, at alle børn med særlige behov får mere lige adgang til kommunens tilbud om specialundervisning, samtidig med at kommunen kan tæmme udgifterne til specialundervisning, uden at skolerne knækker halsen på vanskelig inklusion?

Det giver KORA et bud på i en analyse for Kerteminde Kommune. Kerteminde har fået udviklet en budgetmodel, som dels tager højde for børnenes og deres forældres sociale, økonomiske og uddannelsesmæssige baggrund og dels tager højde for, at børnene har behov for forskellige typer af støtte, som kan løses med flere forskellige typer af tilbud.

- Modellen gør, at man kan tegne et socioøkonomisk landkort over Kerteminde Kommune, opdelt i skoledistrikter. Og så kan man tildele midlerne ud fra, hvilke skoler der har flest socialt udsatte børnefamilier - og dermed statistisk set har mest behov for midler til støtte til eleverne, forklarer forskningsleder i KORA, Jacob Nielsen Arendt.

Forskellige tilbud til forskellige behov

Kerteminde Kommunes model kobler viden om børnenes baggrund sammen med viden om, hvilken type af støtte de får. Helt konkret har modellen fokus på tre typer af tilbud: specialklasser, kommunens egne specialskoler og specialskoler i andre kommuner. Derved kan kommunen og de enkelte skoler få overblik over, hvordan de bruger pengene til specialundervisning - og om pengene måske kan bruges bedre på andre måder.

- Landkortet kan tegnes for forskellige typer specialundervisning, eller nogle typer kan helt udelades. Det giver kommunen et fleksibelt værktøj til at vælge den fordeling af midlerne til specialundervisning, der passer bedst til kommunens behov og økonomi, siger Jacob Nielsen Arendt.

Drenge og uuddannede mødre

KORAs statistiske model er baseret på data for alle børn i den skolepligtige alder i skoleårene 2011/12 og 2012/13 i Kerteminde Kommune. Den viser, at sandsynligheden for at modtage specialundervisning er særlig høj, hvis man er dreng, hvis ens mor kun har en folkeskoleeksamen, og hvis ens forældre ikke bor sammen.

Selv om modellen her er udviklet specielt til Kerteminde Kommune, så er den også interessant for andre kommuner.

- Konstruktionen af socioøkonomiske budgettildelingsmodeller er et emne, der optager mange kommuner. Sådan en model kan nemlig give en mere fair fordeling af ressourcer på tværs af skoledistrikter - og samtidig et redskab til at styre brugen af den dyre specialundervisning, som foregår i specialklasser og på specialskoler, siger Jacob Arendt fra KORA.

Læs rapporten

KORA på DenOffentlige.dk KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning har eksisteret siden 1. juli 2012 som resultat af sammenlægningen af Anvendt KommunalForskning (AKF), Dansk...
Aktivitet: Artikler: 25 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer