Administrator En god offentlighedslov kunne være vejen til at styrke respekt for folkestyret. Men den nye offentlighedslov giver i stedet grobund for mistillid.
Danmark skal have en ny offentlighedslov. Regeringen har i efteråret indgået et bindende politisk forlig med de tidligere regeringspartier V og K om at gennemføre det lovforslag, som de fremsatte for to år siden. Loven vil formentlig blive vedtaget inden Folketingets sommerferie og træde i kraft 1. januar 2014.
Andre steder åbnes op
Den nye lov vil give mere offentlighed for oplysninger om kommuner, institutioner og virksomheder. Flere organer og opgaver i gråzonen mellem den offentlige og private sektor bliver omfattet f.eks. selskaber, hvor mere end 75 % ejes af offentlige myndigheder. Den nye lov vil desuden tage højde for nogle af de muligheder, som digitalisering af forvaltningen giver. Hidtil har retten til aktindsigt været begrænset til en bestemt sag, men den nye lov vil åbne for indsigt i temaer f.eks. alle indkøb af it-udstyr, en kommune har foretaget det seneste år. En ny regel vil give ret til udtræk fra databaser, f.eks. om arbejdsskader i forskellige brancher eller elevfravær på forskellige skoler, når det kan ske uden at afsløre fortrolige oplysninger om enkeltpersoner og virksomheder.
Læs også: Offentlighedslov: Den nemmeste løsning
Lukkethed om den øverste statsmagt
Den nye offentlighedslov fører derimod til mere lukkethed om den øverste statsmagt.
Lovgivningsarbejdet er i de seneste årtier gradvist flyttet fra Christiansborg til ministrenes kontorer, hvor en kreds af ordførere, får materiale fra ministeriets embedsmænd og kan få skriftlige svar på spørgsmål. Der indgås politiske aftaler om kommende lovgivning i en lind strøm om SU, kontanthjælp, bekæmpelse af bandekriminalitet, ændringer i afgifter, beskyttelse af vandløb m.v.
Efter den gamle lov har offentligheden ret til indsigt i grundlaget for en politisk aftale om et lovforslag, når det er fremsat for Folketinget. Der er f.eks. muligt at få indblik i faglige vurderinger af forventede besparelser, når SU til hjemmeboende sættes ned inklusive vurderinger af, hvordan besparelsen påvirkes, hvis flere unge vil flytte hjemmefra efter en ændring. Sådanne beregninger og vurderinger af et lovforslags konsekvenser har formentlig været afgørende for den politiske beslutning.
Den nye lov vil lukke for offentlighed om dokumenter, der er videregivet til en ordførerkreds i forbindelse med drøftelser og aftaler om lovgivning og andre politiske sager (§ 27, nr. 2).
Der vil naturligvis fortsat være åbenhed om lovforslaget, når det fremsættes for Folketinget inklusive bemærkninger, men det er ikke sikkert, at alle faglige vurderinger af lovforslagets konsekvenser bliver offentliggjort.
Brug for frirum – men ikke til hemmeligholdelse
Politikere, der støtter forslaget til ny offentlighedslov, henviser til, at de har brug for at udveksle idéer uden offentlighed. Dette argument er indlysende rigtigt, men denne mulighed har de også i dag. En minister er ikke omfattet af offentlighedsloven, når han agerer som partipolitiker, og en minister kan allerede udveksle fortrolige synspunkter med et folketingsmedlem om et politisk initiativ f.eks. i en mail. Den nye undtagelse indføres for at kunne hemmeligholde dokumenter, der udarbejdes af embedsmænd som grundlag for politiske aftaler.
Desuden kommer en ny undtagelse for ministerbetjening, der kan sikre fortrolighed om forberedelse af politiske sager på tværs af ministerier og styrelser (§ 24). I et besynderligt forsøg på at komme protester i møde, blev ordet “ministerbetjening” flyttet fra lovteksten til bemærkninger, mens den nye ordlyd i lovteksten tidligere stod i bemærkninger. Den slags ændringer gør naturligvis ikke nogen forskel. Både den nye og den gamle formulering kan anvendes i mange sager, dog ikke i konkrete afgørelsessager, sager om kontraktforhold eller i sager om kontrol og tilsyn.
Ingen skelnen mellem forberedelse og grundlag for beslutninger
Det er efter min vurdering rigtigt at sikre ansatte mulighed for at udveksle foreløbige tanker og skitser med kolleger i andre styrelser og ministerier uden offentlighed, og der er ikke noget i vejen med ordet “ministerbetjening”. Det store problem er, at der ikke skelnes mellem forberedelse og beslutningsgrundlag, og faglige vurderinger, der indgår som grundlag for de vigtigste politiske beslutninger, bliver undtaget (§ 29). Det bliver f.eks. muligt at hemmeligholde, at
Vejdirektoratet vurderer, at en linjeføring til et nyt vejanlæg, som ministeren sammen med en ordførerkreds ønsker, vil være den dårligste og dyreste.
Den nye lov giver ligesom den gamle ret til indsigt i oplysninger om en sags faktiske grundlag (§ 28). Det omfatter oplysninger og vurderinger af den faktiske tilstand, f.eks. trafiktal, støjproblemer og den forventede udvikling. Faglige vurderinger af hvilke konsekvenser, et forslag vil få, hører ikke til det faktiske grundlag, og som nævnt undtager § 29 disse faglige vurderinger ved de vigtigste politiske beslutninger.
Det politiske ansvar smuldrer
Den nye lov bygger på Offentlighedskommissionens betænkning fra 2009. På de områder, hvor kommissionen var delt næsten lige over, følger man det snævre flertal, der overvejende bestod af centralt placerede embedsmænd. Mindretallet, som jeg hørte til, gik imod den nye undtagelse for dokumenter, der udveksles med folketingsmedlemmer. Vi stillede desuden forslag om at sikre offentligheden indsigt i de faglige præmisser, der indgår som grundlag for ministres, regeringens og ordførerkredses beslutninger. Dermed ville kommissionens mindretal begrænse undtagelsen for ministerbetjening til forberedelse.
Der er sammenhæng mellem faglig og politisk-taktisk rådgivning, og det er nyttigt og ofte nødvendigt, at embedsmænd bidrager til at formulere politiske idéer for ministre. Politikere har brug for frirum til politiske overvejelser med andre politikere og ligeså, hvis sådanne drøftelser foregår med embedsmænd. De skal også have mulighed for at afvise forslag fra embedsmænd uden offentlighed, men de skal ikke have et frirum til at skjule faglige vurderinger, der indgår som grundlag for beslutninger, der skal gennemføres.
Det mest alvorlige problem ved lukketheden bliver, at det politiske ansvar smuldrer. Når det ikke bliver muligt for medier at få ordentlig fat i substansen, bliver tomrummet i stedet fyldt med spin og spekulationer. Det er der rigeligt af i forvejen. En god offentlighedslov kunne være vejen til at styrke respekt for folkestyret, men den nye offentlighedslov giver i stedet grobund for mistillid.
