Jens Asbjørn Bøgen
Rusland/Sovjetunionen har kæmpet i krige i århundreder – og man kan roligt sige, at det ikke altid har været en succes.
Rusland/Sovjetunionen har kæmpet i krige i århundreder – og man kan roligt sige, at det ikke altid har været en succes.
år med krig i Ukraine
Det, der skulle have været en hurtig og overbevisende sejr over “lillebror” Ukraine, har i stedet udviklet sig til en ydmygende udstilling af Ruslands militære inkompetence.
190.000 soldater fejlede
Vestlige estimater lyder, at Rusland brugte hele 190.000 soldater, da invasionen af Ukraine blev indledt i februar 2022.
Siden har Vladimir Putin gennemført delvise mobiliseringer for at erstatte de russiske tab på slagmarken – tab, som nu menes at overstige en million dræbte og sårede.
Endnu en russisk fiasko
Selvom Rusland har næsten fire gange så mange indbyggere som Ukraine, formår ukrainske styrker stadig at påføre den russiske hær ydmygende nederlag igen og igen.
Århundreder med krige – og fiaskoer
Rusland har eksisteret i århundreder, hvis man medregner Sovjetunionen, og har været involveret i et utal af krige gennem tiden.
Selvfølgelig vinder man ikke alle sine slag – men Rusland har en særlig evne til ikke at kunne udnytte sin størrelse og numeriske overlegenhed.
Slaget ved Narva (1700)
Tidligt i Den Store Nordiske Krig gav Sveriges Karl XII zar Peter den Stores langt større – men dårligt organiserede – hær et knusende nederlag nær Narva.
Svensk disciplin og en uventet snestorm vendte slagets gang, på trods af at svenskerne var i klart undertal.
Napoleons invasion af 1812 – Tilbagetoget fra Moskva
Ruslands “brændte jord”-taktik fik til sidst has på Napoleons Grande Armée – men prisen var høj.
Slag som Borodino kostede enorme tab, og nedbrændingen af Moskva tvang franskmændene til retræte – men det ødelagde næsten også Ruslands egen hær og økonomi.
Krimkrigens (1853–1856)
Overfor en koalition bestående af britiske, franske, osmanniske og sardinske styrker led Rusland alvorlige nederlag, især under belejringen af Sevastopol.
Krigen afslørede store teknologiske og logistiske mangler og førte til nødvendig militær modernisering i Rusland.
Den russisk-japanske ydmygelse (1904–1905)
Japan chokerede verden ved at besejre Rusland både til lands og til søs.
Slaget ved Tsushima blev særligt katastrofalt, da næsten hele den russiske baltiske flåde blev udslettet.
Nederlaget svækkede zarstyret og førte til revolutionen i 1905.
Brusilov-offensivens sammenbrud (1916)
Offensiven startede som en taktisk succes under Første Verdenskrig, men kollapsede på grund af dårlig koordinering og overstrækning.
Trods store tab for Østrig-Ungarn formåede Rusland ikke at udnytte gennembruddet, hvilket førte til udbredt utilfredshed og desertion – og banede vej for revolutionen i 1917.
Generelt betegnes Brusilov-offensiven som en enkeltstående militær sejr, men et strategisk nederlag.
Brest-Litovsk-traktaten (1918)
Efter bolsjevikkerne havde taget magten i Rusland efter revolutionen i 1917, ville man trække sig ud af 1. Verdenskrig.
Tyskland var dog ikke i sinde at indstille kampene, og for at trække sig ud af krigen, indgik bolsjevikkerne Brest-Litovsk-traktaten, der blandt andet kostede den unge Sovjetunionen både Ukraine, Belarus, Baltikum og dele af Polen.
En ydmygende indrømmelse, der afslørede den unge sovjetstats svaghed.
Vinterkrigen med Finland (1939–1940)
På trods af massiv overlegenhed i antal blev Sovjetunionen sinket af finsk guerillakrig, sne og inkompetent ledelse.
Selvom Sovjet til sidst tvang Finland til territoriale indrømmelser, afslørede krigen svagheder, der senere plagede Den Røde Hær under Anden Verdenskrig.
Sovjetiske fiaskoer i begyndelsen salget om Stalingrad (1942)
Slaget endte med sovjetisk sejr, men de indledende faser afslørede store svagheder.
Sovjetiske styrker led enorme tab og mistede store dele af byen til tyskerne, før de vendte kampen.
Det står som et symbol på strategisk fejlvurdering, der næsten kostede Sovjetunionen krigen.
Første Tjetjenske Krig (1994–1996)
Det, der var planlagt som en hurtig operation, endte i et blodigt og ydmygende kaos.
Især i Grozny kæmpede russiske styrker med urban krigsførelse og hård tjetjensk modstand.
Krigens afslutning med en våbenhvile og reelt selvstyre for Tjetjenien var et alvorligt slag mod Ruslands militære image efter Sovjetunionens fald.
Tilbagetog fra Kharkiv og Kherson i Ukraine (2022)
Den russiske invasion af Ukraine blev sat i værkmed forventningen om en hurtig sejr, men endte i alvorlige ydmygelser.
Tilbagetrækningen fra Kyiv, Kharkiv og senere Kherson i 2022 afslørede dårlig planlægning, undervurdering af ukrainsk modstandskraft og kaotisk logistik.
