Stadig flere kontanthjælpsmodtagere rykker længere væk fra job

15/03/2012 07:45

AGENDA

Stadig flere kontanthjælpsmodtagere rykker længere væk fra job Kommunerne fortsætter ny praksis og flere og flere kontanthjælpsmodtagere, der ellers var klar til job eller en indsats, rykker ned som ”midlertidigt passive”. Af David Elmer


Aldrig har andelen af kontanthjælpsmod-tagere, der er stemplet som ”midlertidigt passive”, været så høj som nu. Dermed er en rekordstor andel af kontanthjælpsmodtagerne nu placeret i en gruppe, hvor jobcenteret ikke har pligt til at give aktive tilbud som f.eks. aktivering og uddannelse. De ledige skal heller ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og skal ikke selv søge job.
Passivgruppen vokser, fordi flere og flere ledige, der ellers tidligere var vurderet klar til at tage et job eller få en beskæftigelsesrettet indsats, bliver rykket ned i passivgruppen.

Det viser en analyse Agenda har foretaget på tal fra jobindsats.dk.
En ledig der ønsker kontanthjælp skal matches på en skala fra 1 til 3. Match 1 er klar til job, match 2 skal have en beskæftigelsesrettet indsats, og match 3 er beregnet til personer med omfattende problemer ud over ledighed, f.eks. mis-brugere. De kaldes ”midlertidigt passive”.
 

Nye refusionsregler får skylden
Thomas Bredgaard, lektor på Aalborg Universitet, mener at udviklingen er tankevækkende og ikke særlig logisk.
”Det skyldes næppe, at borgerne er blevet svagere i perioden. Faktisk burde det forholde sig omvendt med dem, der får en beskæftigelsesrettet indsats. De burde stige fra 2 eller 3 op mod 1. Så stigningen i andelen af 3’ere hænger formentlig sammen med refusionsomlægningen, som trådte i kraft 1. januar 2011,” siger han.
I Lemvig er andelen af match 3’ere eksploderet, og jobcenterchef Jan Pedersen bekræfter, at refusionsreglerne fik jobceteret til fuldstændig at ændre strategi. I maj 2010 udgjorde match 3’erne i Lemvig således kun 1,3 procent af alle kontanthjælpsmodtagere. Nu udgør de 28 procent.
”Før 2011 matchede vi anderledes, fordi vi havde en filosofi om, at en højere matchning ville virke positivt på borgeren og via dette kunne vi få iværksat en eller anden form for aktivering, hvilket ville bringe borgeren hurtigere i nærheden af det ordinære arbejdsmarked. Den borgerlige regering tvang os desværre i 2011 med økonomiske sanktioner til at ændre konceptet, og en større ommatchning blev nødvendig. Det vi gør nu er - hvis man ser lovgivningsmæssigt på det - den rigtige måde. Vi ligger nu meget lige med alle andre på området, stigningen var således kun et overgangsfænomen der ikke vil udvikle sig yderligere,” siger Jan Pedersen.


Økonomi skaber flere match 3’ere
Fra 2011 får kommunerne en lavere refusion fra staten for de aktiverings¬projekter, som typisk er blevet anvendt over for de kontant-hjælpsmodtagere, der ikke er klar til job, nemlig match 2 og 3.
Thomas Bredgaard mener, at det har fået kommunerne til at neddrosle den type aktiveringstilbud for at spare penge.
”Hvis konsekvensen af det er, at sagsbehandlerne så ikke har relevante aktiveringstilbud til målgruppen, så er tilbøjeligheden til at matche 3 frem for 2 nok større. 3’erne har nemlig ikke krav på tilbud. Og hvis jobcenteret ikke starter et aktiveringstilbud rettidigt til 2’erne, så koster det også penge, idet den statslige refusion bortfalder. Det slipper man for med 3’erne,” siger han.
Michael Svarer, professor på Århus Universitet er enig.
”Det er noget overraskende, at der er så mange, som kommunerne mener passer ind i match 3 og ikke i match 2. Jeg tror udviklingen skyldes en kombinationen af lavere krav til match 3 og lavere statsrefusion til indsats over for match 3,” siger han.
Han medgiver, at kommunerne på den måde bare har indrettet sig efter, hvordan refusionssystemet virker.
”Det er korrekt, at der er et ønske om mindre af den slags aktivering, men man havde nok forventet at flere var i matchgruppe 2, hvor aktivering stadig er relevant og at den her tager karakter af ordinær uddannelse eller virksomhedsrettet aktivering,” siger han.


Konjunktur spiller også ind
Thomas Bredgaard mener, at konjunkturen også spiller ind, selvom den ikke burde det, når det gælder indplacering i enten match 2 eller 3.
”Her skal sagsbehandleren alene vurdere om den ledige kan gennemføre et aktiveringsforløb. Men hvis der ikke er udsigt til ordinær beskæftigelse for gruppen, så er der måske en tendens til at omkategorisere til match 3,” siger han.
I 4. kvartal 2011 rykkede 7.800 personer ned i match, dvs. enten fra match 1 til 2 eller 3, eller fra 2 til 3. Men kun knap 4.200 personer rykkede den modsatte vej, selv om jobcentrenes opgave blandt andet er at opkvalificere den ledige og gøre ham eller hende klar til job. Godt 500 personer røg direkte fra jobklar match 1 til passiv match 3 i løbet af kvartalet.
I januar 2012 er nu tæt på hver fjerde af kontanthjælpsmodtagerne ”midlertidig passiv”. Dermed tæller de heller ikke med i ledighedsstatistikken. I løbet af 2011 blev der således 5.000 flere match 3’ere, så der er godt 30.000 i alt. Sammen med de godt 63.000 match 2’ere er de holdt uden for den registrerede ledighed.

Mest Læste

Annonce