Svært at finde årsag til indvandreres lave beskæftigelse

Omkring hver anden ikke-vestlig indvandrer i den erhvervsdygtige alder er ikke i beskæftigelse. Det samme gælder højst for hver fjerde dansker. Den store forskel skyldes til dels sprogbarrierer, og at indvandrerne har lavere uddannelser og flere helbredsproblemer end danskerne generelt. Men dette alene kan ikke forklare indvandrernes dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet, viser en ny analyse, som KORA har lavet for Social- og Integrationsministeriet.

En høj andel indvandrere fra ikke-vestlige lande står uden for arbejdsmarkedet. I gennemsnit er kun hver anden indvandrer fra ikke-vestlige lande i den erhvervsaktive alder i beskæftigelse. Især kvinderne og personer fra Mellemøsten og Afrika har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Til sammenligning er tre ud af fire danskere i beskæftigelse. Blandt førtidspensionister er der også en stor skævhed: Knap 15 ud af hundrede 40-49-årige ikke-vestlige indvandrere er på førtidspension. Det er tre gange så mange som hos danskerne.
KORA har lavet en analyse for Social- og Integrationsministeriet, der undersøger, hvilken betydning bl.a. helbred, uddannelse og sproglige færdigheder har. Undersøgelsen viser, at de store forskelle kan forklares med, at indvandrere lidt oftere har psykiske problemer og lavere uddannelse end danskere. En anden forklaring er sproglige barrierer. Men hvis man holder gruppen af indvandrere op mod en sammenlignelig gruppe af danskere med samme helbred og uddannelse, er der en stor forskel, som analysen ikke kan forklare.
- Når vi kigger på de ting, vi kan måle statistisk, fx helbred, uddannelse, køn, alder, civilstand og antal hjemmeboende børn, er der ikke nogen af disse faktorer, der kan forklare hele grunden til, hvorfor så mange flere indvandrere end danskere modtager offentlig forsørgelse, siger Henrik Lindegaard Andersen, der har lavet analysen. 

Flere kvinder går hjemme

Undersøgelsen viser også, at en forholdsvis stor gruppe indvandrere er uden beskæftigelse uden at modtage nogen form for offentlig forsørgelse. Det er typisk kvinder, der er i den gruppe, og det kunne tyde på, at indvandrerkvinder i højere grad vælger at være hjemmegående, og at familien dermed klarer sig for mandens indtægt alene.

Sprogvanskeligheder er ikke den eneste barriere for job

Analysen kigger også på, om sprogvanskeligheder kan være en barriere for, at indvandrerne får fodfæste på arbejdsmarkedet.
- Undersøgelsen tyder på, at indvandrere i job oplever færre sprogvanskeligheder end indvandrere, der ikke er i job. Men selvom sproget ser ud til at være en vigtig barriere, så kan sprogvanskelighederne alene ikke forklare, hvorfor så mange er uden for arbejdsstyrken, siger Henrik Lindegaard Andersen.
Undersøgelsen peger endvidere på, at det er forholdsvis sværere for indvandrere fra Mellemøsten og Afrika end indvandrere fra Asien at få fodfæste på arbejdsmarkedet.

KORA på DenOffentlige.dk KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning har eksisteret siden 1. juli 2012 som resultat af sammenlægningen af Anvendt KommunalForskning (AKF), Dansk...
Aktivitet: Artikler: 25 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer