2014 var et historisk og ultimativt lavpunkt for den internationale sikkerhed. Væbnede konflikter og krigsforbrydelser rasede i Ukraine og Mellemøsten, hvor det har skabt en betydelig flygtningekrise.
Det siger menneskerettighedsorganisationen Amnesty International i sin årsrapport, der offentliggøres onsdag.
- 2014 var et katastrofalt år for millioner af mennesker, der er fanget i voldelige konflikter. Men den globale respons på de frygtelige overgreb fra både stater og væbnede grupper har været skammelig ineffektiv, siger Amnestys internationale generalsekretær, Salil Shetty.
Specielt peger årsrapporten på flygtningekrisen i Syrien, der har sendt fire millioner på flugt, samt den voksende indflydelse fra bevæbnede grupper som Islamisk Stat, Boko Haram og al-Shabaab.
Al-Shabaab opererer primært i Somalia og sværger troskab til al-Qaeda. Islamisk Stat har udråbt et Islamisk Kalifat i dele af Syrien og Irak.
Boko Haram er en islamisk militant gruppe, der kæmper for et kalifat i Nigeria.
- Regeringerne må holde op med at foregive, at det ikke er deres ansvar at beskytte de millioner af civile, hvis skæbne er lagt i hænderne på væbnede grupper. I stedet må de gøre alt, hvad der står i deres magt, for at vende denne flodbølge af menneskelig lidelse, siger Anna Neistat, leder af Amnestys researchafdeling.
Ud over landene, hvor de militante grupper hærger, siger Amnesty, at FN's Sikkerhedsråd har forsømt sin pligt i Ukraine, Gaza og Israel ved ikke at gribe ind i konflikterne.
Det skyldes, siger rapporten, uenighed om geopolitik og økonomi.
Amnesty opfordrer til at ændre vetoreglerne for de permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet, Rusland, USA, Kina, Storbritannien og Frankrig.
De skal fraskrive sig vetoretten i tilfælde, hvor FN vurderer, at folkemord eller forbrydelser mod menneskeheden finder sted, mener Amnesty.
- Det kan ændre fundamentalt på spillets regler og på de redskaber, vi har til rådighed for at beskytte civile. Ved at fraskrive sig vetoretten i de situationer vil de permanente medlemmer af sikkerhedsrådet give FN råderum til at gribe ind og beskytte civile, når deres liv er i stor fare, siger Salil Shetty.
I øvrigt kritiseres Danmark også, men i forhold til Mellemøsten er det i småtingsafdelingen.
Danmark får kritik for ikke at undersøge, om den amerikanske efterretningstjeneste NSA har foretaget masseovervågning i Danmark.
Ydermere kritiseres Danmark for reglerne, der forhindrer syriske flygtninge i at opnå familiesammenføring det første år, de er i landet.
/ritzau/
