Jobsøgere er et yndlingsmål for svindlere: Her er advarselstegnene, der afslører det falske opslag

Kriminelle opsætter falske jobannoncer på Facebook, Google og andre platforme og udgiver sig for at være rekrutterere fra kendte virksomheder. Målet er at franarre CPR-numre, bankoplysninger eller kontante betalinger under påskud af en ansøgningsproces. Jobindex, der driver Danmarks største jobportal, advarer mod fænomenet og oplyser, at svindlerne kopierer logoer og hjemmesider fra rigtige firmaer.

Kunstig intelligens kan gøre svindelen sværere at spotte. “Svindlerne bliver smartere. Og kunstig intelligens vil gøre det nemmere for eksempel at oversætte en udenlandsk tekst til dansk,” sagde Jobindex’ stifter Kaare Danielsen til Fagbladet 3F.

Problemet forstærkes af, at platformene selv fjerner de færreste annoncer. Forbrugerrådet Tænk anmeldte sammen med 13 europæiske søsterorganisationer knap 900 svindelannoncer til Meta, TikTok og Google. Kun 27 procent blev fjernet, oplyser rådet. Annoncerne dækkede investeringsfup, forbrugslån og fupbutikker, men samme kanaler bruges til jobsvindel.

Sådan spotter du det falske opslag

Flere kendetegn går igen hos Jobindex og Sikkerdigital.dk:

• Uopfordret kontakt. En rekrutterer skriver til dig på sociale medier eller sms, uden at du har søgt jobbet.
• For godt til at være sandt. Løn og betingelser ligger markant over markedet, og der stilles ingen krav om erfaring.
• CPR eller bankoplysninger tidligt i processen. Jobindex understreger: “Opgiv aldrig kreditkort, bankoplysninger eller CPR-nummer til fremmede.”
• Krav om betaling. Ansøgeren skal betale for baggrundstjek, uniform, kursus eller adgang til den fulde annonce.
• Sproglige fejl og forkerte firmadomæner. Henvendelser kommer fra gratis mailtjenester i stedet for firmaets eget domæne.
• Pres på tempoet. Sikkerdigital.dk peger på “beskeder eller opkald, hvor du opfordres til at reagere hurtigt” som et gennemgående træk ved digital svindel.

Reelle arbejdsgivere beder aldrig om MitID-koder, adgangskoder eller NemKonto-oplysninger i ansøgningsfasen. Politiet fastslår: “Udlevér aldrig personlige oplysninger såsom dit MitID eller personnummer.”

Sådan handler du, hvis du er ramt

Har du sendt oplysninger eller penge, er de første timer afgørende. Politiets anbefaling er kort: spær betalingskort via netbank eller bank, spær og genbestil MitID på mitid.dk, kontrollér din NemKonto i netbanken, og anmeld sagen via politiets digitale portal eller ved at ringe 114.

Sikkerdigital.dk driver en Cyberhotline på 33 37 00 37, hvor både borgere og virksomheder kan få rådgivning før eller efter et angreb.

Er du bekymret for, at CPR-nummeret bliver misbrugt til at optage lån, kan du oprette en kreditadvarsel via borger.dk. Ifølge Digitaliseringsstyrelsen er advarslen “et signal til banker og virksomheder om, at de skal være særlig opmærksomme med identitetskontrol, før de yder lån eller kredit”. Alle over 15 år kan tilmelde og afmelde sig via MitID, og markeringen slår ifølge CPR-registret igennem med det samme. Banker og långivere er dog ikke forpligtet til at tjekke registret.

Kreditadvarslen kan fjernes igen, hvis du selv skal optage lån.