Både ledighed og beskæftigelse er stigende

Beskæftigelsen er steget med tusindvis af personer. Samtidig stiger ledighedstallene også. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Beskæftigelsen er i tredje kvartal 2014 steget markant, viser den såkaldte stikprøvebaserede arbejdskraftundersøgelse (AKU) fra Danmarks Statistik.

Beskæftigelsen er således vokset med 26.000 personer.

Samtidig viser AKU-tallene, at ledigheden er steget med 2000 personer. Både arbejdsløsheden og beskæftigelsen er i stand til stige, fordi arbejdsstyrken er vokset over det seneste kvartal.

- Selvom arbejdsløsheden er vokset, er der derfor grund til at glæde sig over, at beskæftigelsen er vokset endnu mere. 

- Set over det seneste år er AKU-beskæftigelsen faktisk vokset med 38.000 personer, hvilket i lyset af de sløje væksttal må siges at være ganske flot, siger chefanalytiker Erik Bjørsted fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Også makroøkonom i Sydbank Peter Bojsen Jakobsen roser de høje beskæftigelsestal.

- Fremgangen i beskæftigelsen understreger, at det endnu er for tidligt at afsige dødsdommen over dansk økonomi og kan indikere, at de raslende sabler fra den russiske bjørn ikke har afsporet det danske arbejdsmarked, siger han.

Beskæftigelsesfrekvensen er steget for alle aldersgrupper med undtagelse af de 45- til 54-årige, skriver Danmarks Statistik.

 

REGIONALFAKTA: Her er der flest ledige
 Sådan fordeler ledigheden sig ifølge Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU) rundt om i regionerne i tredje kvartal 2014: 

Region Hovedstaden: 7,5 procent

Region Sjælland: 6,9 procent

Region Nordjylland: 6,7 procent

Region Syddanmark: 6,3 procent

Region Midtjylland: 5,6 procent

De regionaliserede tal er ikke korrigeret for sæsonudsving, og disse tal afviger derfor fra de sæsonkorrigerede landstal fra Danmarks Statistik.

Kilde: Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU)

/ritzau/

Emneord: Beskæftigelse, Ledighed, Arbejdsløse, Ledighedsprocent
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også