Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Forskningsprojekt skal komme evighedskemikalier til livs

Bæredygtighed

13/1/21 10:09

Theis

Novo Nordisk Fonden har bevilget støtte til et projekt, der skal udvikle et multi-step system til at rense vand for per- og polyfluoralkylstoffer. Metoden tager udgangspunkt i naturens egne enzymer samt et helt nyt nanomateriale, som forskere ved Aarhus Universitet udvikler.

Per- og polyflouralkylstoffer (såkalte PFAS) er siden 1940’erne blevet benyttet i et utal af produkter lige fra regntøj og byggematerialer til møbler, brandslukkere, solpaneler, gryder, emballage og maling.

PFAS har dog vist sig at have en række skadelige effekter på mennesker og miljø, og stofferne, som går under betegnelsen evighedskemikalier, er desværre ligeledes meget svære at nedbryde i naturen. Derfor akkumuleres stofferne kontinuerligt i mennesker og dyr og i øvrigt alle andre steder i naturen.

Det skal et nyt forskningsprojekt på Aarhus Universitet gøre op med, og projektet, der går under navnet AquaCleaner, har fået tre millioner kr. fra Novo Nordisk Fonden.

”PFAS er nogle af de værste miljøforurenende stoffer, vi har i dag, og desværre findes der endnu ikke grønne metoder, der helt kan bryde de meget stærke kulstof-flour-forbindelser, der netop gør stofferne til evighedskemikalier. Vi foreslår med dette projekt at benytte en synergi af enzymer, der sammen med et nyt kulstof-nano-materiale i et multi-step system fuldstændig kan nedbryde PFAS til ikke-skadelige komponenter,” siger adjunkt Zongsu Wei, ekspert i rensning af vand ved Institut for Bio- og Kemiteknologi ved Aarhus Universitet.

Kræver meget energi

Der eksisterer i dag en række forskellige teknikker, der benyttes til at afhjælpe problemet med PFAS. Men metoderne kræver enten meget energi, andre typer af kemikalier eller fjerner ikke PFAS helt, men overfører dem til en anden fase (f.eks. vand til fast stof).

Ingen af de eksisterende metoder kan nedbryde evighedskemikalierne på en grøn, bæredygtig måde, og det er præcis det, adjunkt Zongsu Wei foreslår med sit projekt.

Baseret på opdagelsen af nye metalloenzymer og dehalogenaser foreslår forskerne en kaskadebehandlingsstrategi, der kan nedbryde PFAS. I sidste step af systemet vil forskerne udvikle en nano-fotokatalysator baseret på et nyt materiale, titanat nanorørs-aktiveret kulstof.

”Med denne teknologi, der benytter væsentligt mindre energi end moderne behandlingsteknikker, kan vi realisere vores mål om en fuldstændig nedbrydning af PFAS. Enzymatisk deflourinering er i sine tidlige år, men vi håber på et gennembrud inden for området. Processen er skalerbar og har derfor enorme perspektiver,” siger lektor Zheng Guo, som leder projektet sammen med adjunkt Zongsu Wei.

Tilmeld nyhedsbrev

Læs også

08/4/21 8:14

Politik
Lars Løkke smider kæmpe bombe: Hyrer tidligere Venstre-figurLars Løkke Rasmussen har hyret den tidligere Venstre-figur, der nu gør comeback efter tre års pause fra politik.

23/10/16 7:35

Politik
Morten Messerschmidt sygemeldt på ubestemt tidMesserschmidt er blevet sygemeldt og Dansk Folkeparti har nu øget det beløb, der tilbagebetales, til 2.5 million kroner.

03/2/22 9:31

Politik
Vanvittig løn: Så meget får Barbara BertelsenDet lille webmedie Journalista.dk har undersøgt, hvad en af hovedrolleindehaverne i Minksagen, Barara Bertelsen får i årsløn. Svaret er, at departementschefen og dermed den øverst placerede embedsmand i Statsministeriet tjener langt mere end Statsministeren.

10/5/22 12:28

Europa
Se videoen: Svensk granatkaster pulveriserer russisk tankUkraines forsvar har offentliggjort en video af en russisk tank, der bliver sprængt i luften - angiveligt med en granatkaster leveret af Sverige.

04/5/22 1:56

Kommunalt
P-selskaber skovler formuer ind på ulovlige p-afgifterHvis du klager over en p-afgift, kan det være en god ide at tage sagen hele vejen til Parkeringsklagenævnet.

06/5/22 7:08

Europa
Forsker: Derfor er Ukraine begyndelsen på enden for PutinVerden holder vejret, for vil Putin erklære officielt krig mod Ukraine d. 9. maj? Uanset hvad ser norsk forsker sprækker i Putins ellers så solide greb om magten i Rusland.

05/5/22 2:41

Putin vil ydmyge 500 ukrainske krigsfanger under paradeHvert år fejrer Rusland d. 9. maj med en stor parade - men organisation advarer om, at årets fejring bliver anderledes brutal.

04/5/22 7:34

Politik
Stolt Mette Frederiksen: For første gang i 20 årMette Frederiksen glæder sig over at det nu sker for første gang i 20 år.