Ingeniører vil blande ny ingrediens i asfalt: Kan holde flere år længere

Plast er en kæmpe udfordring for miljøet.

Omkring 400 millioner ton plast bliver produceret globalt på et enkelt år, mens under ti procent ender som genanvendt materiale, mens resten bliver i stor udstrækning brændt, deponeret eller spredt i naturen.

Samtidig står mange lande med en anden dyr udfordring med veje der sprækker og kræver hyppige reparationer.

Et indlæg fra civilingeniør Sahadat Hossain ved University of Texas at Arlington kigger på en løsning, der forsøger at koble problemerne sammen. 

Idéen er at blande små mængder genbrugsplast ind i asfalt og dermed erstatte en del af bitumen, som ellers fremstilles af olie. 

I laboratoriet og i mindre forsøgsfelter på universitetets område er metoden allerede afprøvet, og i Rockwall nær Dallas er der lagt en længere teststrækning, der skal vise, om teknologien holder under daglig trafik og sommervarme.

Ifølge Sahadat Hossain handler det om at få mere nytte ud af materialer, der ellers bliver et miljøproblem, uden at gå på kompromis med holdbarheden. 

Han siger i et lokalt tv indslag, at man forsøger at løse to problemer på én gang, plastaffald og nedslidte veje.

Argumentet er, at plast kan give belægningen en anden fleksibilitet, så den bedre kan modstå temperaturudsving og tung belastning. Perspektivet tiltaler kommuner og vejmyndigheder, fordi færre revner og huller kan betyde lavere vedligeholdelsesudgifter over tid, hvis resultaterne kan gentages i større skala.

Teknologien rejser samtidig spørgsmål, der skal besvares, før den kan rulles bredt ud. En stabil forsyning af sorteret plast er ikke en selvfølge alle steder, og processen kræver kontrol, så uegnede plasttyper ikke giver skadelige emissioner under produktion. 

En forskningsgennemgang har dog vurderet, at potentiel mikroplast fra plastmodificeret asfalt ligger omkring tre størrelsesordener lavere end partikler fra dækslid.

Foreløbig bliver løsningen præsenteret som et bud på mere cirkulær infrastruktur, hvor affald får en funktion, og så må tiden vise, om teststrækningerne lever op til håbene.