Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Nu skal det være slut: Land erklærer krig mod fugleart

Bæredygtighed

17/01/2023 11:49

J. Bøgen

Regeringen har planer om at dræbe 6 millioner af dem med gift.

Har du hørt om blodnæbsvæveren?

Nej, det er ikke en figur fra en filmserie. Det er en lille, gråbrun fugl med et rødt næb.

Umiddelbart ligner den ikke den store ballademager, men faktisk har regeringen i Kenya lige erklæret krig mod fjerkræsarten.

Tørken i Kenya har nemlig resulteret i, at væksten af naturligt græs er meget begrænset. Da netop græs er noget af det, blodnæbsvæveren normalt spiser, har fuglene set sig nødsaget til at finde andre fødekilder.

Og det er her, årsagen til krigserklæringen skal findes.

Fuglene har nemlig udset sig de kenyanske landmænds rismarker, og det går ikke stille for sig.

Ifølge det britiske medie The Guardian, har fuglene nemlig indtil videre fortæret hele 121 hektar af de godt og vel 800 hektarer rismarker, landet råder over.

Faktisk står de lokale landmænd til at miste svimlende 60 tons afgrøder, fordi fuglene skal have stillet sulten.

I et land, som kæmper med en af de største fødevarekriser i årtier, er det rigtig dårlige nyheder, og derfor har den kenyanske regering ladet krigshornene gjalde.

De vil nemlig bruge det giftige pesticid fenthion til at dræbe omkring seks millioner af de sultne fugle.

Men eksperter advarer om, at det giftige pesticid kan få konsekvenser for rovfugle og andre arter, der lever i sprøjteområderne.

Blodnæbsvæveren er en lille fugl, der lever i de afrikanske trækroner, og den menes at være blandt de mest talrige i verden.

Der skulle findes op mod 1,5 milliarder eksemplarer på verdensplan.

Mest Læste

Annonce