Foto: Rådet for sikker trafik
Foto: Rådet for sikker trafik

17-årige må snart køre selv: Familier skal være særligt opmærksom på dette forsikringshul

Bil og motor

26/06/2025 13:04

Lukas Andreas

Det er vigtigt at være opmærksom på det - for ellers kan det komme til at koste dyrt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Fra den 1. juli bliver det lettere at være 17-årig bilist. Fra den dag må unge nemlig køre bil alene i tidsrummet fra klokken 05 til 20, og behøver ikke længere en voksen ledsager ved siden af.

Men ændringen kan skabe problemer, hvis de unge ikke har styr på forsikringen, advarer brancheorganisationen Forsikring & Pension over for TV 2.

Den nye regel indebærer nemlig ikke, at 17-årige automatisk kan blive registreret som daglige brugere af bilen hos Motorstyrelsen. Og det er netop dét, der skaber forsikringsproblemer, understreger Pia Holm Steffensen, underdirektør i Forsikring & Pension.

"Hvis man bare en gang imellem låner mors og fars bil, så er det helt uproblematisk. Man er dækket efter de samme regler, som man er i dag som 18-årig," siger Pia Holm Steffensen til TV 2 og fortsætter:

"Men hvis man bruger bilen dagligt, så er der brug for, at man bliver registreret som bruger på køretøjet. Det kan man ikke i øjeblikket på den digitale selvbetjeningsløsning, som Motorstyrelsen har."

Derfor er det afgørende, at de unge eller deres forældre tager kontakt til forsikringsselskabet for at sikre, at ansvarsforsikringen rent faktisk dækker, hvis uheldet er ude.

Brancheorganisationen anbefaler derfor kraftigt, at man får lavet klare aftaler med forsikringsselskabet, inden man lader den unge køre bilen alene på daglig basis. Ellers kan selv små uheld ende med at blive dyre lærepenge for hele familien.

Særlige regler gælder for nye bilister

Det er ikke kun tilladelse til at køre bil som 17-årig, der træder i kraft 1. juli.

En ny og lavere promillegrænse på 0,2 for nye bilister træder også i kraft.

Den nye grænse gælder for alle nye bilister med kategori B kørekort i de første tre år. Den nye promillegrænse gælder også for nye bilister, der har erhvervet kørekort før lovens ikrafttræden 1. juli.

Sådan skriver Rådet for Sikker Trafik i en pressemeddelelse.

Promillegrænsen gælder for forseelser foretaget fra 1. juli 2025 eller senere. Bliver en ny bilist sigtet for at køre med en promille på over 0,2 udløser det kørselsforbud og en bøde:

Mest Læste

Annonce

Ads by MGDK