Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Det er ikke alle, der husker det: Dette skal du altid gøre, inden du kører på ferie

Bil og motor

29/06/2025 13:08

Lukas Andreas

Det er vigtigt at få det gjort - ellers kan det koste dyrt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Skoleferien venter, bilen er pakket og kursen på GPS’en er allerede sat hos mange familier rundt om i landet.

LB Forsikring har derfor spurgt sit medlemspanel, om de husker at tjekke op på bilens udstyr, inden de kører udenfor Danmarks grænser.

Til det svarer 61% ja, mens 27% svarer, at værkstedet tjekker bilen for dem. 11% af respondenterne svarer nej. Den sidste procent svarer ’ved ikke’.

”Det er positivt, at størstedelen af vores medlemmer husker at tjekke bilens udstyr – enten selv eller på et værksted. Men jeg hæfter mig også ved, at der stadigvæk er nogen der glemmer det, inden de kører afsted. Vi vil gerne hjælpe både vores medlemmer og andre trafikanter med at have fokus på trafiksikkerhed, og det handler blandt andet om, at man som bilist får tjekket de vigtigste funktioner på bilen, inden turen går sydpå,” siger Trine Bechmann Henningsen, skadeschef hos LB Forsikring.

Medlemspanelet blev ligeledes spurgt ind til, om de har sikret sig muligheden for vejhjælp i udlandet, hvis behovet skulle opstå. Her tegner sig igen et positivt billede, hvor 86% af respondenterne svarer ja, mens 5% svarer nej og ni procent svarer ’ved ikke’.

"Jeg er glad for at se, at så mange af vores medlemmer allerede har styr på vejhjælpen i udlandet, og hvordan man er dækket via sin kaskoforsikring. Men der er også næsten 15 procent, som enten ikke ved, om de er dækket eller ikke er dækket. Uanset om der er brug for assistance på stedet, bugsering eller hjælp til at komme videre på ferien, er det en vigtig detalje at få på plads, inden man kører hjemmefra. Hvis uheldet pludselig er ude, kan det hurtigt blive både besværligt og dyrt uden den rette dækning," siger Trine Bechmann Henningsen.

LB Forsikrings gode råd til:

  • Husk det selv eller få værkstedet til at give bilen et grundigt ferietjek inden afgang.

  • Undersøg dækkenes tilstand og tjek dæktryk – der skal mere luft i, når bilen er fuldt læsset.

  • Tjek op på oliestand, bremsevæske, kølervæsker og sprinklervæske.

  • Sørg for, at du er dækket for vejhjælp i udlandet. Har du en almindelig kaskoforsikring, er det som regel inkluderet.

  • Tjek op på reglerne i udlandet, i nogle lande kan det være lovpligtigt at have en selvlysende vest liggende i bilen.

Bliver du træt undervejs, så husk:

  • Kør ind på en rasteplads, hvor du kan holde sikkert væk fra vejen.

  • Tag en powernap på 15-20 minutter.

  • Kør derefter maks en time og lad eventuelt en anden tage rattet det næste stykke vej.

Mest Læste

Annonce

Ads by MGDK