Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Er Tesla-kunder blevet snydt? Elon Musk gav eftersigende ordre til at gøre det

Bil og motor

21/02/2024 14:17

J. Bøgen

Der er måske en grund til, at Tesla har fået så stor succes ...

For 20 år siden blev et af verdens mest kendte og populære bilmærker grundlagt.

Elbilsvirksomheden Tesla blev nemlig skabt af selveste Elon Musk, som i perioder har kunnet kalde sig verdens rigeste mand.

Teslas succes begyndte for alvor at tage fart i starten af 2010'erne, og i dag ser man masser af Teslaer køre rundt på de danske veje.

Ja, Tesla nærmest sprøjter biler ud, og selvom selskabet har sænket priserne på en række af deres modeller, så vælter pengene ind hos bilproducenten - men får kunderne nu også det, de faktisk betaler for?

Altså, de får selvfølgelig en elektrisk bil med fire hjul og det hele, men ifølge nyhedsbureauet Reuters, har Tesla ændret i bilernes software.

Helt præcist er der blevet ændret, så rækkevidden på en opladning er sat noget optimistisk i forhold til, hvad virkeligheden faktisk er - og nu viser det sig, at ordren kom fra allerhøjeste sted.

Nemlig fra Musk selv.

Kunstigt skruet i vejret, indtil ...

Ifølge nyhedsbureauet er softwaren skruet sådan sammen, at den estimerede rækkevidde i kilometer på batteriets tilbageværende strøm er sat langt mere optimistisk, end det reelt set er.

Når batteriet ryger under 50 procent, vil softwaren imidlertid ændre estimatet, så der kommer et mere realistisk bud på, hvad den faktiske rækkevidde er.

Reuters reportage er baseret på anonyme kilder, der eftersigende har indgående kendskab til, hvordan Tesla arbejder.

Mest Læste

Annonce