Når snakken falder på historiens mest producerede bilmotor, går tankerne ofte mod Volkswagens luftkølede boksermotorer eller Toyotas driftssikre firecylindrede modeller.
Og bevares - dem er der produceret rigtig mange af.
Guldmedaljen ligger dog et helt andet sted – nærmere bestemt i USA. Det er nemlig Chevrolets berømte small-block V8, som ubestridt tager førstepladsen.
Det skriver Tekniikan Maailma.
Gør dig klar til sommerens køreture med en pålidelig fartalarm – få overblik over de bedste modeller her
Produkt
Navn
Pris
Forhandler




Med over 100 millioner producerede enheder siden introduktionen i 1955 er Chevrolets small-block blevet et globalt fænomen.
General Motors lancerede oprindeligt denne kompakte V8'er på 4,3 liter (265 kubiktommer), som hurtigt blev populær i både sportslige Corvette-modeller og i mere almindelige biler som Bel Air.
Den kendte 350 kubiktommers (5,7 liters) udgave blev dog selve kernen i motorens succes, da den gennem årene blev standarden i en bred vifte af amerikanske køretøjer – lige fra familiebiler og stationcars til trucks og varevogne.
Chevrolets small-block V8 blev ikke alene et symbol på amerikansk muskelkraft, men også synonym med pålidelighed og enkelhed.
Motoren vandt hurtigt popularitet på grund af dens robuste opbygning og lette adgang til reservedele, hvilket gjorde den til favoritten blandt både almindelige bilejere og entusiaster med hang til motorjusteringer. At der stadig findes hundredtusindvis af disse motorer i aktiv brug verden over, endda ofte i biler, som aldrig oprindeligt var tænkt med denne motor, vidner om dens imponerende holdbarhed.
Mange danskere betaler alt for meget for deres bilforsikring. Er du en af dem? Klik her for at se, om Find Forsikring kan skaffe dig et bedre og billigere tilbud allerede i dag. (reklamelink)
Selvom de oprindelige udgaver af small-block'en stoppede produktionen i starten af 2000'erne, lever dens arv videre i GM's moderne LS-motorer.
De nye LS-versioner, som officielt betegnes som efterfølgere, deler dog teknisk set primært kun placeringen af cylindrene med deres forgængere.
Debatten om, hvorvidt LS-familien reelt kan betragtes som efterfølgere til den originale small-block, fortsætter især i amerikanske bilkredse.