Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Hvor gammel er din bil? Disse mærker holder flest år inden skrotning

Bil og motor

30/04/2024 10:52

J. Bøgen

Det er måske værd at have med i overvejelserne, hvis man er på udgik efter en brugt bil.

Hvis du kører rundt i en bil, du ikke helt ved, hvor længe kan blive kørende, eller du overvejer at købe en bil, der gerne skal holde så mange år som muligt, så er bilmærket tilsyneladende ret afgørende. 

Når man ser på, hvilke bilmærker der overlever længst tid på de danske veje inden skrotning, er en række mærker nemlig helt i top. 

Det viser tal fra Dansk Producentansvar, som Autoparts24 har gennemgået

For selvom alderen på skrottede biler herhjemme i 2022 klart oftest lå på mellem 15 og 19 år, så var en række bilmærker i stand til at holde sig kørende i over 30 år på de danske veje, før de sidste år måtte give op og endte som skrot.

Tyskerne topper

Helt i top på den liste finder vi Volkswagen med 144 biler efterfulgt af Audi med 80, Volvo med 71 og og Mercedes-Benz med 47 - fire ud af fem bilmærker i top 5 kommer altså fra Tyskland (Volvo er svensk).

Og at det lige netop er de bilmærker, der har vist sig at være i stand til at holde sig kørende i over 30 år, kommer ikke bag på Troels Meier, der er direktør i Autoparts24. Han peger nemlig på, at ordet 'kvalitet' går igen ved alle fire bilmærker.

"Det er ikke helt tilfældigt, at lige netop de her bilmærker har vist sig i stand til at køre så længe. De er kendetegnet ved at være af høj kvalitet, og derfor finder ejerne også værdi i at holde dem kørende længe, fordi der stadig er glæde ved at køre i dem selv efter rigtig mange år," siger han. 

Japanerne vil også være med

På listen over biler, der var mellem 25 og 29 år gamle, før de blev skrottet i 2022, er Volkswagen også i top med 671 biler. På de næste pladser finder vi Toyota (japansk) med 666 biler, Opel med 426 og Audi med 385. 

Og hvis man er på udkig efter en brugt bil, der skal holde en del år, kan det altså være en god idé at holde øje med de bilmærker, der er i top i de to aldersgrupper, mener Troels Meier.

"Selvom man aldrig kan vide sig helt sikker på, hvor længe en given bil er i stand til at holde sig kørende, så er de nævnte alle mærker af solid kvalitet og med en god adgang til reservedele i høj kvalitet, der sikrer, at de både er i stand til at holde længe og blive repareret uden det nødvendigvis behøver være alt for dyrt.

Liste over bilmærker, der kørte flest år inden skrotning i 2022

Over 30 år

Volkswagen: 144

Audi: 80

Volvo: 71

Toyota: 51

Mercedes 47

Ford: 45

Peugeot: 28

Mazda 28

Opel 37

Nissan: 21

25-29 år

Volkswagen: 671

Toyota: 666

Opel 426

Audi: 385

Volvo: 322

Ford 174

Mercedes 112

Mazda 100

Nissan 93

Kilde: Dansk Producentforening

Mest Læste

Annonce