Forside Bil og motor Lucinda er Danmarks bedste til at lade elbilen: Så få...

Lucinda er Danmarks bedste til at lade elbilen: Så få kroner bruger hun på opladning

Kvinde står med præmie efter at have vundet OK-konkurrence
OK

“Der går da lidt sport i at få strømmen så billigt som muligt.”

Hvor meget koster det at ’tanke’ en elbil? Det spørgsmål fylder hos de fleste, der overvejer at skifte benzinbilen ud med en elbil.

For Lucinda Pedersen er svaret: Ikke ret meget. Hun bruger i snit under 200 kroner om måneden på opladning af elbilen det seneste år.

Hvis man sammenligner med priserne på brændstof, svarer det til en benzinpris på 2 kroner pr. liter.

Og det er altså ikke, fordi bilen står stille det meste af tiden.

Den bliver brugt hver dag til og fra arbejde. Årligt kører bilen det samme som en gennemsnitlig bilist i Danmark, nemlig cirka 17.000 km. Eller 1.500 km. om måneden.

Opskriften på de lave månedlige udgifter er ret simpel.

“Vi er en helt almindelig familie, der kører på arbejde i hverdagene og så ofte nogle lidt længere ture i weekenden. Det er ikke, fordi vi bruger ret meget tid på det, men vi følger elpriserne og lader, når strømmen er billig,” siger Lucinda Pedersen.

Lucinda Petersen og resten af familien er faktisk lidt overraskede over, at de er så gode til at udnytte elpriserne, når de er lavest.

“Der går da lidt sport i at få strømmen så billigt som muligt, og vi tjekker da også hver dag, men det er jo ikke noget, der ellers fylder helt vildt. Så jeg er faktisk lidt overrasket over, at vi er kommet så langt ned i pris. Men det er da skønt,” siger Lucinda Pedersen.

Kåret til Danmarks Bedste Lader

Energiselskabet OK, der er en af Danmarks største udbydere af opladning til elbilen både derhjemme og på farten, har netop kåret Lucinda Pedersen til Danmarks Bedste Lader.

Kåringen går til den elbilist i Danmark, som har opnået den laveste gennemsnitlige kWh-pris over en periode på 12 måneder.

“Vi er vildt imponerede af Lucinda. Hun har virkelig fået strømmen billigt og derfor er vi glade for at kunne kåre hende som Danmarks Bedste Lader. Hun er et godt eksempel på, at man kan lade sin elbil til billige penge uden, at det nødvendigvis tager ret lang tid eller er besværligt,” siger Jens Bomholt, der er kommunikationschef i OK.

Ud over titlen som Danmarks Bedste Lader kan Lucinda Pedersen også glæde sig over præmien, som er to års gratis opladning af elbilen.

“Vi vil rigtig gerne være med til at vise endnu flere danskere, hvor billigt det er at lade bilen, særligt hvis man kan lade derhjemme. Det er grunden til, at vi kårer Danmarks Bedste Lader. Og rigtig mange andre elbilister kan gøre ligesom Lucinda og få meget billig opladning,” siger Jens Bomholt.

Ads by MGDK