“Det er en udfordring.”
Lige nu læser andre
Frosten er på retur. Det plejer at betyde, at mange danskere får lyst til at vaske bilen.
Når bilen skal vaskes, er det vigtigt for miljøet, at det ikke foregår hjemme på villavejen.
En ny undersøgelse af Drivkraft Danmark viser desværre, at mange danskere fortsat vasker deres bil hjemme.
Det har store miljømæssige konsekvenser og øger både vandforbruget og forureningen af vores vandmiljø.
”Når danskerne vasker bilen hjemme i indkørslen, ender olierester, dækpartikler, tungmetaller og sæberester direkte i vores vandløb og søer,” siger Michael Mücke Jensen, der er teknik- og miljøchef i Drivkraft Danmark, og fortsætter:
Læs også
“Det er en udfordring, at over halvdelen af bilejerne fortsat ikke kender til de miljømæssige udfordringer ved at vaske hjemme. Det betyder både et unødvendigt stort vandforbrug og en unødvendig belastning af vores vandmiljø.”
Hovedpointer:
- Omkring en tredjedel af alle bilvaske i Danmark sker hjemme, hvilket bidrager til forurening af vandløb og søer.
- Hjemmevask af bilen udleder olierester, dækpartikler, tungmetaller og sæberester direkte i naturen.
- En gennemsnitlig hjemmevask bruger 100 liter vand, mens en vaskehal kun bruger cirka 15 liter og renser det forurenede vand.
- Hvis alle danske bilejere droppede hjemmevasken, kunne vi spare over en halv milliard liter vand om året.
Sæbe, tungmetaller og olie
Ved hjemmevask udledes betydelige mængder af flere kemikalier, tungmetaller, olie- og sæberester, som ryger direkte i vandløb og forurener vores vandmiljø.
Konkret medfører hjemmevask at der udledes:
- Mere end 2.200 liter sæbe (koncentrat)
- Mere end 1,2 ton metaller
- Mere end 5.500 liter olierester
Michael Mücke Jensen udtaler videre, at der er behov for en oplysningskampagne:
Læs også
”Det er afgørende, at vi passer bedre på vores vand, og potentialet er der – og positivt nok viser vores undersøgelse, at mere end hver tredje dansker ville droppe hjemmevasken og bruge vaskehallen oftere, hvis de kendte til miljøfordelene. Vi skal derfor have myndighederne på banen med nationale kampagner med oplysning om konsekvenserne ved hjemmevask, mens et forbud nok er for drastisk i første omgang.”