Forside Bil og motor Nye regler for dæk koster nu bilister 4.000 kr. i...

Nye regler for dæk koster nu bilister 4.000 kr. i bøde: Sådan tjekker du, om dine er lovlige

Dæk, tire, bildæk, mekaniker, car, bil
Shutterstock

Det tager ikke lang tid at tjekke.

Lige nu læser andre

Hvis den danske vinter igen viser tænder, er det vigtigt, at du som bilist har styr på dine dæk, før du kører ud.

Med de nye regler er det nemlig et krav, at bilen er udstyret med dæk, der er egnede til vintervejret. 
 
Det betyder i praksis, at man som bilist skal sørge for, at bilen har dæk med vinterdækmærkning, hvis man vil køre bil på de dage, hvor der er sne, sjap eller is på vejen.

Hvis man ikke har vinterdækmærkede dæk på bilen, skal man lade bilen stå og vente med at køre, til sne og is er væk fra vejene igen. 

“Talemåden ‘der findes ikke dårligt vejr, kun forkert påklædning’ gælder også for biler. Er der sne og frost, skal bilen være udstyret med de rette dæk til at klare vejret, ellers kan det være farligt for bilisten og andre trafikanter,” siger transportminister Thomas Danielsen og fortsætter:

“Det er sund fornuft at have bilens udstyr i orden, inden man bevæger sig ud i vintervejret. Det er nu tydeliggjort i færdselsloven samtidig med, at vi ikke pålægger bilister, der ikke bruger deres bil i vintervejr, nye byrder.”

Læs også

Hvis man som bilist vil være sikker på, at man kører på dæk, som er egnede til kørsel på sne-og isdækkede veje, skal man sikre sig, at dækkene er mærkede som vinterdæk med M+S (Mud and Snow) og gerne suppleret med snegrebsmærket ’3PMSF’.

Man skal naturligvis undlade at køre ud, hvis myndighederne fraråder det, også selvom man har gode vinterdæk på bilen.

“De nye regler i færdselsloven er indført for at forebygge glatføreulykker, og at danskerne sidder fast i trafikken, hvilket er positivt for trafiksikkerheden. Samtidig er reglerne tilpas pragmatiske til, at den forsigtige bilist, som aldrig ville køre bilen ud ad carporten og ud på sne- og isdækkede veje, ikke er tvunget til at investere i vinterdæk,” siger Jakob Bøving Arendt, der er administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik. 

Hvis politiet vurderer, at dækkene er åbenbart uegnede til vinterføre, kan det udløse en bøde på 1.000 kroner for hvert uegnede dæk på bilen.

Skal sikre fremkommelighed i vintervejr 

Det er afgørende for trafiksikkerheden, at bilerne ikke skøjter rundt på sommerdæk, når der er sne og is på vejene.

Læs også

Derfor er der brug for, at fremkommelighed kan sikres i så høj grad som muligt, så en enkelt ubetænksom bilist på sommerdæk ikke er skyld i, at mange andre strander i snedriverne i timevis. 

“Reglerne om førerens ansvar for at sikre egnede dæk sender et klart signal til bilisterne.  Hvis man ikke kan lade bilen stå, når der er is og sne på vejen, så har man et ansvar for, at bilens dæk passer til vintervejret. Det er det eneste rimelige overfor medtrafikanterne, som både har krav på at kunne færdes sikkert og komme frem uden at sidde i køer, der kunne undgås med de rigtige dæk,” siger Jakob Bøving Arendt.

Gode råd til vinterdæk 

  • Vær sikker på, at du kun kører ud i vinterføre på vinterdæk eller helårsdæk, der er typegodkendt som vinterdæk. Spørg din mekaniker eller se på siden af dækket efter mærkning med ”M+S”,”MS” og ”M&S” der betyder, at dækket er et typegodkendt vinterdæk. 
  • ”3PMSF”- mærkning (angivet med alpint symbol) betyder, at dækket er særligt egnet til det hårde vinterføre, dvs. hvor der er meget sne og is på vejene. Mærkningen er også kendt som ”snegrebsmærket”. 
  • Hvis dine dæk har M+S og snegrebsmærket ’3PMSF’ er de egnede til vintervejr, uanset om de er købt som vinter- eller helårsdæk. 
  • I Danmark er mindstekrav til dækmønster er 1,6 mm. Rådet for Sikker Trafik og FDM anbefaler, at du skifter dine vinterdæk, når de når ned på 3 mm. dækmønster. 
Ads by MGDK