Forside Bil og motor Trist nyt til alle med benzin- eller dieselbil: Det kommer...

Trist nyt til alle med benzin- eller dieselbil: Det kommer til at gælde samtlige bilsiter

Cars,Parking,Lot,biler,parkeringsplads
Shutterstock.com

Det sker flere steder i landet.

Lige nu læser andre

Det har ikke været nemt at være ejer af en benzin- eller dieselbil gennem de seneste år.

Der er blandt andet blevet indført en afgift, som har resulteret i højere brændstofpriser, og nu begrænses ejere af biler med fossile brændstoffer endnu mere.

I går aftes, den 21. august 2025, vedtog Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune indførslen af en nulemissionszone på Indre Vesterbro.

Også i Aarhus kommune blev der sidste år indgået en politisk aftale, hvor indførslen af en nulemissionszone indgår. Det tyder på, at nulemissionszoner er på vej i flere af de store byer.

Zonerne vil være forbeholdt eldrevne køretøjer, dog med enkelte undtagelser, for eksempel for beboerne i området.

Læs også

“Nu ruller udviklingen for nulemissionszoner i de større byer, og de kommer til at være afgørende for udskiftningen af bilparken i Danmark,” siger Mads Rørvig, der er administrerende direktør i Mobility Denmark, og fortsætter:

“Det er vores vurdering, at nulemissionszonerne vil have effekt på bilsalget med det samme, fordi bilisterne gerne vil have en bil, der kan køre, hvor de ønsker – også om to eller tre år.”

Er din bilforsikring også alt for dyr? Få et tilbud af findforsikring her. (Reklamelink)

Kommunernes meldinger om nulemissionszoner kommer på baggrund af Folketingets lovvedtagelse i december 2024, som gav kommunerne beslutningskraft til at indføre disse zoner.

Nulemissionszonerne vil bidrage til forbedret luftkvalitet, men de vil også bidrage mere generelt til den grønne omstilling, blandt andet gennem deres effekt på elbilsalget.

Læs også

Dog er det væsentligt at sikre, at indførelsen af nulemissionszoner sker med tilpas langt varsel, så borgerne har tid til at tilpasse sig:

“Det er vores erfaring, at den grønne omstilling virkelig rykker, når der stilles tydelige krav og forventninger. Derfor er dette også en oplagt mulighed for at skubbe på elbiludviklingen i de enkelte kommuner,” siger Mads Rørvig og tilføjer:

“Vi forventer, at flere kommuner vil hoppe med på vognen, og at nulemissionszonerne vil blive et omdiskuteret emne i kommunalvalgkampen til november. Samtidig er det dog vigtigt, at forbrugerne ikke bliver presset ud i et akut bilskift, men tager overvejelsen om drivmiddel, når de erhverver sig en ny bil. Derfor bør kommunerne være langsigtede i deres planlægning af nulemissionszonerne og undlade at træffe en beslutning i dag, som træder i kraft allerede i morgen.”

Ads by MGDK