Foto: Shutterstock

Blevet blind grundet lang ventetid hos lægen

Sundhed

11/05/2021 09:06

LTT

Patienter oplever risikoen for blindhed eller varige øjenskader, mens de venter i kø til øjenlægen i op til et år.

Grundet den voksende travlhed og manglende øjenlæger, er der en lang ventetid på flere måneder og over et år for de henvendelser, der ikke vurderes til at være akutte, skriver DR.

Vred på øjenlæge og det offentlige system
En af dem der har mærket konsekvensen af den lange ventetid, er Henrik Tauber Lassen fra Sjælland. Der blev ikke reageret på hans akut henvendelse til øjenlægen, som gjorde, at hans syn ikke kunne reddes, da han blev tilset to måneder efter.

Han fik konstateret øjensygdommen våd AMD, der årligt rammer 2300 danskere, og som resultatet af det, er Henrik Tauber Lassen nu helt blind på sit venstre øje.

Han udtaler:” Jeg er stadig vred på min øjenlæge. Jeg er også vred på det offentlige system. Man bliver bare puttet ind i køen, og så kommer der til at gå så lang tid. Det har betydet, at jeg har mistet synet på det ene øje.”

Stigning i antallet af patienter
Den lange ventetid skyldes bland andet, at der er sket en stigning i antallet af øjenpatienter med cirka 30 procent men ikke en stigning i antallet af øjenlæger.
Overlæge på øjenafdelingen på Sjællands Universitetshospital i Roskilde fortæller, at denne stigning i patienter tydeligt kan mærkes bland hans kolleager, og det pressede system ender med at gå ud over patienterne.

”Når ventetiden er så lang, så er kapaciteten jo presset. Når du nogle steder har en ventetid på 52 uger, så er det jo fordi, der ikke er nok øjenlæger til at imødekomme det behov, som befolkningen selv synes, de har.”

Foreningen for Praktiserende Speciallæger er også enig i at der skal flere hænder til. En eventuel løsning på problemet kan være oprettelse af flere øjenlægepraksisser, også kaldet ydrenumre, så patienter kan blive tilset hurtigere, skriver DR.

Ikke enighed
Den løsning er Danske Regioner, der er ansvarlig for antallet af ydrenumre, ikke enig i. ”Første udfordring er nemlig, at der slet ikke er øjenlæger nok til at løse opgaven, og dermed er der heller ikke øjenlæger til flere ydernumre,” siger formand for Løn- og Praksisudvalget, Anders Kühnau fra socialdemokratiet.

Målet for Danske Regioner er at få nedsat ventetiden og samtidig få en ensartet over hele landet, da der er store lokale forskelle. Der er 56 ugers ventetid i Holbæk til sammenligning for 3 ugers ventetid i Fredericia.

 

Her kan du se den aktuelle ventetid hos øjenlæger over hele landet.

 

Mest Læste

Annonce