Blog: Stop det offentlige opgavetyveri

Tre ministre mødes i dag med bl.a. DI og KL for at tale om offentlige erhvervsaktiviteter. Direktør i DI Tine Roed blogger om, at det offentlige må stoppe konkurrencen med de private og i stedet koncentrere sig om sine kerneopgaver.

I mange brancher oplever danske virksomheder, at offentlige myndigheder træder ind på nye markeder og bruger tid og kræfter på opgaver i direkte konkurrence med virksomhederne.

Det gælder f.eks. rådgivningsvirksomheder, havnevirksomheder, rekrutteringsvirksomheder, IT-virksomheder, turismevirksomheder, ejendomsvirksomheder og rengøringsvirksomheder. Medierne har også bragt talrige eksempler herpå og på decideret offentligt opgavetyveri.

Læs mere fra DI - Dansk Industri

Erhvervslivets brancefællesskab, DI, er redaktør for eget indhold på DenOffentlige.

Læs flere historier, forslag og oplæg fra DI her.

Regeringen har sat gang i et arbejde for at sikre fair og lige konkurrence. I dag har minister for offentlig innovation Sophie Løhde, erhvervsminister Brian Mikkelsen og økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll inviteret DI og andre erhvervsorganisationer samt bl.a. KL til en drøftelse af offentlige erhvervsaktiviteter.

Grundtanken er, at den offentlige sektor skal koncentrere sig om sine kerneopgaver i stedet for at bruge kræfterne på at konkurrere med private virksomheder på private markeder.

I DI støtter vi fuldt ud op om regeringens ambition. Vi mener, at der er behov for at begrænse offentlige myndigheders adgang til at drive egentlig erhvervsvirksomhed.

Det kan ikke passe, at private virksomheder får taget brødet ud af munden, fordi en kommunalbestyrelse beslutter at sælge serviceydelser som rengøring og vinduespolering i private hjem eller udvikle egne it-systemer.

Regeringens arbejde har stor betydning for dansk erhvervsliv. Først og fremmest er der behov for, at regeringen sætter nogle solide hegnspæle op for, hvad der er en offentlige opgave – og hvad der ikke er.

Virksomhederne møder i dag offentlig erhvervsvirksomhed, som går langt videre end kommunalt salg af juletræer eller overskudsmad fra kommunale kantiner. Offentlig erhvervsvirksomhed opstår eksempelvis også, når offentlige myndigheder går ind på velfungerende markeder og starter nye aktiviteter, leverer fuldt brugerfinansierede services eller sælger services og produkter til f.eks. andre offentlige myndigheder.

Konkret eksempel

Et konkret eksempel er, når kommuner går sammen i klubber og udvikler systemer til bl.a. journalisering. Det til trods for at der allerede findes adskillige journaliseringssystemer på markedet og, at kommunerne tilmed har indgået indkøbsaftaler om at købe sådan nogle systemer. Samtidig videresælger kommunerne i klubberne deres system til nabokommuner og trækker dermed forretning væk fra virksomhederne.
Der er flere grunde til, at det er en dårlig ide, at det offentlige begynder at drive virksomhed for skattekronerne i konkurrence med private virksomheder, som ikke har en stensikker finansiering med borgernes penge i ryggen.

For det første er det selvfølgelig uacceptabelt, hvis virksomheder udkonkurreres for skattekroner, som de selv har været med til at indbetale til statskassen. Ifølge dansk lovgivning og EU-ret er det klart ulovligt, at det offentlige yder konkurrenceforvridende økonomisk støtte til egne driftsenheder.

For det andet er det virksomhederne i Danmark - og ikke offentlige myndigheder - som sikrer Danmark vækst og værdifuld eksport. Hvis virksomhedernes incitament til at investere og tænke nyt bliver svækket, fordi offentlige aktører tager opgaver hjem fra virksomhedernes ordrebøger, så kan der ikke skabes de nye arbejdspladser og den velstand i Danmark, der er forudsætningen for vores fælles velfærd.

For det tredje investerer mange virksomheder tid, kræfter og penge i at udvikle nye og innovative produkter og løsninger, som øger kvaliteten. Virksomhederne investerer, fordi de har udsigt til at drive forretning på området – så investeringen dermed kan hentes hjem. Men når offentlige aktører starter egne aktiviteter og hjemtager opgaver, som hidtil har været løst af private virksomheder, så mister virksomhederne grundlaget for deres investering.

Konsekvensen er, at vi som samfund ikke får udviklet og tænkt i nye løsninger. Vi har rigtig god erfaring med, at det private marked skaber den størst mulige iderigdom, så det bliver de bedste løsninger til den bedste pris, der overlever. Det er sjældent tilfældet, når der ingen konkurrence er om at være bedst.

 

Emneord: OPS, Offentligt privat samarbejde, Konkurrenceudsættelse, Konkurrence, Martin Damm, Kommunernes Landsforening, Simon Emil Ammitzbøll, Brian Mikkelsen, Sophie Løhde, Dansk Industri, OPS Avisen nr. 2

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 30.03.20 Sundhed
    150.000 liter håndsprit på vej til kommunerne

    Vodka og shots er skiftet ud med håndsprit til landets borgere. En virksomhed i Kolding er nu på vej med 150.000 liter håndsprit, som vil kunne dække det kommunale forbrug de næste par måneder. De første liter kommer allerede i den kommende uge.

  • 25.03.20 Kommunalt
    Jobcentrene er klar til at hjælpe borgere og virksomheder i krisen

    Mange tusinde danskere har mistet deres arbejde på grund af krisen. De skal hjælpes hurtigt videre og gerne til nogle af de områder, der mangler hænder lige nu. Tag fat i det lokale jobcenter, lyder anbefalingen til både virksomheder og ledige.

  • 24.03.20 Kommunalt
    Det kommunale Danmark arbejder

    KL skønner, at ca. 200.000 kommunalt ansatte møder på arbejde hver dag trods coronakrisen. Derudover arbejder et stort antal hjemmefra. Ny kampagne sender en stor tak til medarbejderne for deres helt nødvendige indsats.

  • 22.03.20 Kommunalt
    Ny aftale med de faglige organisationer giver fleksibilitet og hurtighed

    KL og de faglige organisationer på det kommunale område har indgået en aftale, der sikrer fleksibilitet i denne ekstraordinære tid med coronavirus.

  • 10.03.20 Infrastruktur
    Dansk Industri: Høj dansk CO2-afgift vil skade klimaet og gøre Danmark fattigere

    Klimarådet har i dag afleveret sit bud på, hvordan Danmark skal komme i mål med ambitionen om at nedbringe den danske CO2-udledning med 70 pct. i 2030. Fundamentet i Klimarådets anbefalinger er en høj dansk CO2-afgift på 1.500 kr. pr. ton – det er ifølge DI ikke vejen frem, fordi det vil skade den grønne omstilling, koste job og gøre vores samfund fattigere. Det er afgørende, at målet om de 70 pct. nås ved at udvikle - og ikke afvikle - Danmark, mener DI.