Lokalpolitikernes sidste udkald

Det lokalpolitiske fundament svækkes i disse år af to alvorlige tendenser, som de kommende regional- og kommunalvalgkampe kan gøre op med. Den ene tendens handler om politikernes manglende fokus på hovedopgaven, nemlig at være borgernes vagthund. Den anden tendens handler om politikernes manglende interesse for at møde borgerne, hvor de er. Efterårets kommunal- og regionsrådsvalg kan forstærke tendenserne eller gøre op med dem. De fremmeste til at påvirke udviklingen er lokalpolitikerne.

Om få måneder begynder valgkampene i landets 98 kommuner og fem regioner. Det er kun tredje gang, der afholdes valg siden kommunalreformen fundamentalt ændrede struktur og præmisser for indretningen af det kommunale selvstyre. Det første valg efter strukturreformen – i 2005 – handlede om at sikre gamle lokalpolitiske interesser, og mens politikerne vænnede sig til nye opgaver og større enheder, fusionerede ledere og medarbejdere kommunerne under mantraet 'sikker drift'. De offentligt ansatte og deres ledere fik fred til at forenes.

Det andet valg – i 2009 – blev begyndelsen på et opgør med den offentlige sektors enorme pengeforbrug. I skyggen af finanskrise, boligkrise og voksende ledighed skulle nye demokratiske forsamlinger nu for alvor vænne sig til større og stærkere forvaltninger og voksende bureaukrati. Først i løbet af det seneste års tid er fokus flyttet fra administration og forvaltning til politikerne og deres opgaver. Men den underliggende tone handler om, at svært sprog skal gøres forståeligt for lokalpolitikerne. Man må derfor allerede nu spørge, om løbet er kørt for lokalpolitikernes indflydelse på den kommunale drift.

Politikerne har meldt sig ud af demokratiet

DenOffentligeSektor.dk har den seneste tid afdækket en socialkrise, der vokser i omfang og alvor. Gang på gang optræder historier hos os og andre medier om borgere, der oplever magtesløsheden overfor kommunernes ensidige fokusering på økonomisk styring af velfærdsområderne. Vi har blandt andet fortalt, hvordan et dobbelt socialsystem er under opbygning, og om hvordan kommunerne systematisk bryder lovgivningen. Vores bloggere har med forskellige vinkler berettet om en offentlig sektor under et livstruende pres, som vækker mindelser om Egon Olsen og Olsen Bandens perfekte planer, der alligevel mislykkes igen og igen.

Flere gange har vi forsøgt at få en lokal politiker eller borgmester til at tage ansvar, og hver gang er vi blevet sendt videre til forvaltningen, eller også har politikeren afvist at forholde sig til vores spørgsmål – ofte med begrundelsen, at politikerne ikke kan blande sig i faglige eller lovbestemte beslutninger. Dermed melder lokalpolitikerne sig ud af det demokratiske fællesskab, som er det kommunale selvstyres eksistensberettigelse.

De lokalpolitikere og kandidater, der formår at gøre efterårets valg til et spørgsmål om, at genindføre det politiske lederskab, og finder ind til den konkrete kerne, som velfærdsstaten og alle dens facetter er vokset ud fra, kan samle vælgerne. Resten vil stå som forvaltningernes og bureaukratiets batteridrevne talsmænd.

Politikerne lever i fortiden

Nu har vi med en simpel gennemgang af borgmestrenes – herunder også de tre øverst placerede politikere i regionerne - tilstedeværelse på Facebook afsløret, at omkring halvdelen af disse lokaldemokratiets vogtere vender det blinde øje til Facebook. Situationen er med stor sandsynlighed endnu værre, hvis vi lavede samme analyse af samtlige kommunal- og regionalrådspolitikere.

For nylig afslørede en lignende analyse af kommunernes brug af Facebook, at man heller ikke her interesserer sig for at møde borgerne, hvor de er. Pr november sidste år havde blot 27 kommuner valgt at være tilstede på Facebook ifølge en undersøgelse fra KL.

Det er ikke et problem for Facebook, og heller ikke et problem for de danskere, der hygger sig på Facebook med opdateringer og deling af viden. Det er alene et problem for politikerne.

Men dermed bliver det også et alvorligt problem for fremtidens lokale demokrati, for politikernes manglende tilstedeværelse er et udtryk for manglende interesse for borgernes hverdag. Manglende interesse for at inddrage nye kanaler i dialogen med borgerne. Manglende vilje til at anerkende forandring som en præmis for den politiske opgave.

Dermed bliver kommunal- og regionsrådsvalgene i november vigtigere for fremtidens lokaldemokrati end nogensinde før.

/Nick Allentoft/

Emneord: KV13, Demokrati, Lokalpolitik, Kommunalvalg, Regionsrådsvalg, Kommunalpolitiker
DenOffentlige.dk på DenOffentlige.dk Bliv medlem af DenOffentlige og vær med til at skabe debatten, dele viden og fremme en god udvikling i samfundet....
Aktivitet: Artikler: 1360 | Events: 31 | Kompetenceområder: 5

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Læs også

  • 04.05.17 Politik
    Nyt parti vil indføre app-demokrati

    Nyt parti vil flytte folketingsdebatter og forhandlinger om lovforslag ud til vælgerne med en app. Partiets medlemmer skal følge resultat af afstemninger i sin app.

  • 13.05.15 Politik
    Nordiske ministre vil fremtidssikre public service

    De nordiske kulturministre har netop, i en fælles erklæring, givet hinanden håndslag på at arbejde for, at public service-medierne i Norden i et digitalt medielandskab fortsat skal understøtte den demokratiske debat og sikre et uafhængigt nyhedsudbud.

  • 09.09.14 Politik
    Ekstremistiske miljøer i Danmark

    SFI’s kortlægning har til formål at skaffe viden om miljøer med holdninger og vilje til handlinger, der kan være i konflikt med demokratiske styreformer. Kortlægningen har identificeret i alt 15 grupper inden for tre ekstremistiske miljøer.

  • 03.01.14 Bæredygtighed
    Stigende valgdeltagelse blandt socialt udsatte

    Valgdeltagelsen i socialt udsatte boligområder steg markant under kommunalvalget i november sidste år. Dermed ser valgkampagner som Stemmer på Kanten ud til at have haft effekt. Lisbeth Zornig Andersen glæder sig over resultaterne.

  • 17.11.13 Politik
    Folkelig opbakning til Stemmer på Kanten

    Den landsdækkende demokratikampagne Stemmer på Kanten, som stræber efter at få socialt udsatte til at stemme, får bred opbakning fra vælgerne. Det viser en meningsmåling gennemført af analyseinstituttet InFact. Hver anden dansker har hørt om kampagnen, og to ud af tre synes det er et godt initiativ.