Når udvikling skal blive til mere end ”mere udvikling”

Der må snart ligge en hel mark for studier af fælles projekter og ledelse på tværs af styringsinitiativer, skriver nyudnævnte direktør for Epilepsihospitalet, Jens-Otto Skovgaard Jeppesen, i Lederskabs-stafetten som svar til Jens-Peter Poulsen.

Af Jens-Otto Skovgaard Jeppesen, adm. dir. Epilepsihospitalet Filadelfiacand.rer.soc. et art

Jens-Peter spørger, hvordan jeg ser ledelsesopgaven i at drive initiativer på tværs af styringsinitiativer.

Velfærdskommissionen sagde det for 5 år siden: Velfærdsområdet kommer under pres pga en øget efterspørgsel efter flere og bedre velfærdsydelser samtidigt med at arbejdsstyrken vil falde.

En ægte ”brændende platform” i Kottersk forstand. (John P. Kotter, Leading Change 1996).

Strukturreformen tog bl.a. livtag med denne udfordring. Stordriftsfordele gennem færre og større regioner og kommuner skulle danne grundlag for en kvalitetsreform - i første omgang for sundhedsområdet med det ambitiøse mål ”at være i verdensklasse”. Men den brændende platform har ændret sig. Fokus er ikke en faldende arbejdsstyrke og konkurrence om kompetente medarbejdere, som sygehusene oplevede frem til 2008-2009 – med dyre løsninger til følge. Fokus er i stedet mistede arbejdspladser og lav vækst i erhvervslivet – som presser den offentlige sektors økonomiske grundlag. 

Den økonomiske ramme til velfærdsområdet er sat på stand-by med en tydelig afdæmpning – selv på sundheds-området, der sammen med uddannelsesområdet nok er de højest prioriterede.

Effektivisering og Innovation på én og samme tid

Effektivisering eller ”mere for det samme eller gerne mindre” er blevet dagens orden – igen.

Men effektivisering har fået følge af Innovation. Der skal nyt til – ikke bare mere af det samme.

Kvalitetsreformen er fastholdt et stykke ad vejen med færre, store nye høj-effektive supersygehuse. Til gengæld forventes driftsomkostningerne pr patient at falde. De samme takter er også på vej på folkeskoleområdet - om end knapt så udtalt. Den nye regering er på vej med et boost i samfundsøkonomien for vækst og arbejdspladser.

Men Innovation på velfærdsområdet er også blevet understøttet af et stærkt fokus på offentlig-privat udviklings-samarbejde. Brugerdreven innovation og ny teknologi har på én og samme tid skullet bane vejen for en effektiv offentlige sektor og samtidigt skabe nye vækstområder for erhvervslivet. Der er fulgt penge med – i form af store statslige puljemidler i Programmet Brugerdreven Innovation (efterfulgt af Fornyelsesfonden) og ABT-fonden, puljemidler i de regionale vækstfora og endeligt er EU-programmerne også værd at nævne.

Samlet set en rosværdig strategisk og målrettet satsning for at fremme Innovation – og med et væld af nye projekter for at fremme offentligt-privat udvikling til brugeren og for at effektivisere de daglige arbejdsgange.

Hvad har det ført til? - der findes vist ikke et samlet overblik over alt det nye i én samlet publikation. Med mine erfaringer fra bl.a. sæde i Programbestyrelsen for Brugerdreven og indblik i de forskellige programmer vover jeg det det ene øje.

Mange offentlige og private parter er gået sammen om projekter med oftest 3 års varighed for at afprøve brugerdreven innovation som metode, udvikle IT og Intelligente kommunikationsløsninger samt robotteknologi til borgere og brugere, afprøve videokonferencer til mødeafvikling og online mellem borger og sundhedsvæsen samt udvikle planlægningsred-skaber. Noget er på vej til at se dagens lys – men udviklingen har været fragmenteret, rettet mod at udvikle og afprøve og meget lidt imod direkte anvendelse og udbredelse. Det er forståeligt at det tager tid – men med de udfordringer landet står overfor er det også forståeligt, at der efterlyses nogle gennembrud – og hurtig udbredelse på hele feltet.

Når flere går sammen ”om noget”

En refleksion om de mange puljer og tilgangen til Innovation kan på mange måder koges sammen til ”Der kan hentes penge – sku’ vi ikke gå sammen om en god idé?” som er forskellig fra ”Vi vil det her sammen, det er svært at få midler nu, sku’ vi søge penge i puljer?”

De mange ”puljebestyrelser” har de seneste år helt sikkert stødt på de to tilgange og gør helt sikkert seriøse vurderinger før projektansøgninger godkendes. Puljebestyrelserne har i stigende grad målrettet kursen med afgrænsede temaer og mhp udbredelse – altså mindre udvikling som fører til mere udvikling.

Der må snart ligge en hel mark for studier af fælles projekter og ledelse på tværs af styringsinitiativer.

Skal der kommer noget ud af ”på tværs styringsinitiativer” indenfor velfærdsområderne, så må hele udgangspunktet være : ”Win-Win” for borgere og brugere og for velfærdsområdets og andre parter i form af bedre effektivitet. Men projekter med mange forskellige parter må være forberedt på forskellige beslutningsgange, kulturer og mind-set. Det kan private samarbejdspartnere med det offentlige skrive under på (Privat-offentlig samarbejde om udvikling og udbredelse af teknologi til sundhedssektoren, Dansk Sundhedsinstitut, september 2009).

I en tid hvor der er rigeligt med opgaver hos de enkelte organisationer, er det vigtigt at ledelsen er overbevist om både nytten og perspektivet for at gå ind i tværgående initiativer/projekter. Det kræver en solid forberedelse, klare mål og forventninger om, at alle parter kan drage nytte af at gå sammen om et initiativ. Desuden er det ganske vigtigt at forstå, at parterne jo er ligestillede og træffer beslutninger i fællesskab og at fremdrift kræver aktiv projektledelse ( ”Aktiv Projektledelse – Mål, Milepæle og Mennesker”, Ole Steen Andersen m.fl. Børsen, 1999).

Mere driftsfokus - ud fra fælles koncepter

Der ingen tvivl om at erhvervslivet kan tilføre rigtig gode løsninger til velfærdsområdet i det offentlige.

Men det offentlige må selv sætte sig i førertrøjen og ikke alene tænke ud af boksen, men sætte fokus på innovative løsninger ud fra en driftsmæssig interesse - altså lavere omkostninger og på kort tid.

Sundhedsområdet arbejder sammen om borgeren i 3 søjler – sygehuse, kommuner og praktiserende læger.

I Sundhedsaftalerne mellem regioner og kommuner søges samarbejdet fremmet – bl.a. gennem IT-kommunikation. Effektviserings- og innovationsdagsordenen gør det oplagt for parterne at gå sammen på en ny måde.

Telemedicin er et oplagt fælles felt. Med den eksplosive trådløse mobilteknologi og medico-udvikling kan ikke alene ambulancer og lægeambulancer betjene sig af teknologi til gavn for tilskadekomne eller akut syge. Borgere kan også få gavn af teknologien i eget hjem. Det har nogen allerede indset – afprøvet og er i færd med at udbrede på tværs af de tre parter indenfor en specifik patientgruppe - KOL-patienter (Region Nord).

Incitamenterne er måske skruet sammen så det fremmer en helhedsorienteret tænkning mellem de 3 parter. Men ét er helt sikkert – patienterne oplever stadigt kortere sygehusforløb, og kommunerne varetager snart hele plejeopgave.

Så hvorfor ikke gennemtænke disse muligheder ud fra en bred koncept-tænkning og med et klart driftsfokus ?

Patienthotellet ved Odense Universitetshospital (1997) er en succes for passende selvhjulpne patienter, som mestrer en del af plejeopgaverne i eget værelse med et minimum men nødvendig professionel plejeassistance – uanset sygdomslidelse. ”Et koncept” – med investering i ny bygning, tilbagebetaling på 6 år for at opnå lavere driftsudgifter.

Det vil være oplagt at indtænke telemedicin på tilsvarende måde mellem de 3 parter i fællesskab - med det udtrykte mål at flytte en del af sundhedsopgaverne til selvhjulpne borgere og dermed også sænke driftsomkostningerne

  • ”Borgeren mestrer sin egen sundhedstilstand i eget hjem” - understøttet af det samlede sundhedsvæsen
  • ”Borgeren mestrer sin egen situation bedre i sin beskyttede bolig eller døgninstitution” - understøttet på tværs

Drifts- og innovationsledelse på én og samme tid

I Syddanmark igangsættes nu en ”Sundhedspakke” – i det Sønderjyske. Ledelsen for Sygehus Sønderjylland, ledelsen i Tønder Kommune og praktiserende læger er gået sammen om at afprøve ”en generisk pakke” med forskelligt medico-udstyr koblet sammen med en fælles IT-platform så borgeren selv kan måle sin sundhedstilstand derhjemme frem for at gå til lægen, komme på sygehus eller få besøg af hjemmesygeplejersken. En projektorganisation er afsættet med en egentlig samarbejds- og driftsmodel men ud fra de eksisterende organisationer.

Forud er udformet et fælles koncept så Sundhedspakken kan købes ind sammen af parterne, den kan sættes op af kommunen og i øvrigt drives og forfølges sammen – målet er bedre driftsøkonomi for de 3 parter og samtidigt tilfredse borgere – som selv oplever mindre transport og tid til selv at disponere. Der er indtænkt borger-personaleevaluering, en business-casemodel som viser hvad alle parter kan få ud af det netto – og hypotesen er at investeringen kan tilbagebetales på 1-2 år. Sundhedspakken skal afprøves for borgere og patienter mere bredt - i korte etaper (3-5 mdr). Det er sigtet successivt at udrulle til daglig praksis” – så det giver det fornødne tempo og drive”. Altså en afprøvning koblet sammen med udbredelse ud fra ”bedste lean opskrift”.

Det fælles samarbejds- og driftskoncept mellem parterne er samtidigt drøftet parallelt med de nærliggende kommuner, som inddrages. Altså flere parter med undervejs som kan indgå og påvirke i forløbet – i en dynamisk udbredelsesmodel.

De rigtige kokke

Det ikke raketvidenskab, der skal til – det er ledelse der skal til. Topledelsen og driftsledere skal gå sammen på tværs – om ”ledelse” af innovation ud fra driftsindsigt. Det vil være et skift i innovationsområdet – som i høj grad har været drevet af udviklere og teknologisk interesserede personer. Udvikling der især har ført til ”mere udvikling”.

Undersøgelser viser at borgerne og patienterne faktisk ønsker selv at overtage en del opgaver - hvis der ellers er passende støtte fra de professionelle. Hvis det nu blev eksponeret endnu mere, så ville fokus for både politikere og også topledelser og driftsledere nok blive større. For det er jo borgeren som velfærdsområdet er sat til at tjene.

Stafetten går til Leif Vestergaard Pedersen

Jeg vil gerne videregive staffeten til adm. direktør Leif Vestergaard Pedersen, Kræftens Bekæmpelse som står i spidsen for en patient- og borgergruppe med spørgsmålet: Hvordan kan Borgeren-Patienten skubbe til større helhedstænkning mellem parterne i den offentlige sektor?
 

Emneord: Ledelse, Lederskab, Hospitaler, Telemedicin, Velfærd, Effektivisering, Innovation, Supersygehuse
Lederskabs-stafetten på DenOffentlige.dk Lederskabs-stafetten skal mobilisere lederskabsreformen over Danmark. Hvis vi vil kunne håndtere fremtidens samfundsmæssige udfordringer, stiller det krav om lederskab i alle sektorer og på alle...
Aktivitet: Artikler: 46 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også