På vej imod en ny interessepolitisk dagsorden

Interessepolitik på den gamle måde kan have negative bieffekter. Når vi stiller os over i et hjørne og råber op om vores egne behov, er vi med til at cementere en os-dem-relation imellem unge med handicap og resten af verden. Vi har også en anden mulighed. Vi kan byde ind i udviklingen af det danske (og internationale) samfund, og i frembringelsen af konstruktive og bæredygtige løsninger gennem netværksrelationer, dialog og samarbejde.

Af Miriam Madsen, sekretariatsleder i Sammenslutningen af Unge med Handicap

Først når vi formår at være noget for andre og for det samfund, vi er en del af, har vi opnået reelt ligeværd! En pointe jeg har erfaret gentagne gange ved at arbejde sammen, i tæt dialog, med mange unge med handicap, der kender til det, at mangle ejerskab og lederskab i eget liv. Derfor vil jeg som sekretariatsleder i Sammenslutningen af Unge Med Handicap gerne sige tak til Per Holm for overdragelse af stafetten. For mig personligt er der et stykke vej fra at få indflydelse på sit eget liv givet af andre, til en tilstand, hvor man er med til at forme det samfund, vi er en del af. Det er altså hele udgangspunktet, der er forkert! Når vi taler om ”mennesker med handicap” og hvordan ”deres” rettigheder skal styrkes, så bygger vi det på en forudsætning der fastholder mennesker med handicap som en særlig gruppe, som er inkluderet på andres nåde. Hvis mennesker med handicap skal opnå fuld inklusion, skal vi være ambitiøse – SÅ ambitiøse, at mennesker med handicap er med til at tage lederskab og dermed er medskabende af samfundet!

En skillevej

Som interessepolitiske organisationer står vi handicaporganisationer overfor en skillevej i disse år. Interessepolitikken er blevet skinger, og mennesker med handicap bliver i medierne omtalt som gøgeunger og krævende passive modtagere. Vi kan på den ene side vælge at stille os op og forlange, at tonen bliver bedre, og at mennesker med handicap får de vilkår i samfundet, som de har krav på i handicapkonventionen. Spørgsmålet er bare, om vi ikke blot er med til at fastholde den skingre debat, når vi kun holder fast i at stille krav og påberåbe os rettigheder!

Vi har også en anden mulighed. Vi kan byde ind i udviklingen af det danske (og internationale) samfund, og i frembringelsen af konstruktive og bæredygtige løsninger gennem netværksrelationer, dialog og samarbejde. Et eksempel fra min egen hverdag er i forhold til videregående uddannelse, hvor SUMH i mange år har arbejdet for, at uddannelsesinstitutionerne skal lave handicappolitikker. Da turen nåede til CBS, skete der til vores store overraskelse det, at de inviterede os til at være med til at udforme politikken og de initiativer, der skal sættes i gang. Pludselig er vi ikke blot dem, der påpeger problemer, men vi er også dem der tager ansvar for de løsninger, der vælges. Vi tør melde os på banen – og derigennem kan vi skabe rammer for fremtidige studerende med handicap på en af landets førende uddannelsesinstitutioner.

Interessepolitik på den gamle måde kan have negative bieffekter. Når vi stiller os over i et hjørne og råber op om vores egne behov, er vi med til at cementere en os-dem-relation imellem unge med handicap og resten af verden. Vi bærer brænde til det bål, der handler om kræver-mentaliteten hos mennesker med handicap.

Interessepolitik på den nye måde kræver derimod noget nyt af os, nemlig lederskab. Her handler det om at løfte sig op fra egne behov og få øje på helheden. Vi skal turde lægge vores egne behov til side, og i stedet være med til at tænke i løsninger, der fungerer for samfundet bredere set. Vi skal have modet til at se, hvad der ikke fungerer i de nuværende systemer og tænke ud af boksen – i dialog med beslutningstagere og andre aktører.

Lederskabets udfordringer

Men hvordan står det til med lederskabet? Desværre har jeg mødt mange unge, som ikke har haft samme mulighed for at opdyrke lederskab på samme måde som de fleste andre i vores samfund. Mange fortæller om, hvordan de har været pakket ind vat i løbet af deres barndom og ungdom, og dermed ikke har lært at klare sig selv – igennem de udfordringer og nederlag, som alle andre børn og unge oplever (som man også ser tydeligt i vores kampagne ”De pakker mig ind i vat”). Jeg siger ikke, at mennesker med handicap ikke oplever udfordringer og nederlag! Men jeg tror på, at der er et stort potentiale, som aldrig er blevet udforsket og udfoldet via uddannelse og fritidsliv på samme måde, som jeg har oplevet det hos mig selv og i den ungdomsgeneration jeg har været en del af.

Når mennesker med handicap så står frem og indtager en plads i samfundet, handler det ofte om kampen for egne rettigheder. Mange er blevet skolet i at kæmpe for deres egen sag ved en livslang kamp imod systemet i form af sagsbehandlere, lærere, pædagoger, læger og mange andre – en opdragelse, som vi som handicaporganisationer har støttet op omkring. Det er den måde, vi har fundet vej til at skabe bedre vilkår for mennesker med handicap.

Vi går foran

Jeg tror, at noget af det vigtigste vi som handicaporganisationer, og særligt ungdomshandicaporganisation, kan bidrage med, er at understøtte udvikling af lederskab blandt mennesker med handicap! Det arbejder SUMH blandt andet med igennem projektet ”Vi går foran – rollemodeller for unge med handicap”. Det har vi brug for, hvis vi skal skabe bedre vilkår. Mennesker med handicap skal kunne byde ind i forhold til det store billede, frem for blot at se på sin egen gruppes behov - ligesom alle andre! Det kræver overskud, og det er en udfordring.

Første skridt på vejen er, at vi som handicaporganisationer bliver bevidste om, hvornår vi vælger at stille os op og råbe om vores egen sag, med de muligheder og begrænsninger det nu har – og hvornår vi vælger at gøre noget andet.

Stafetten går til en rollemodel

Jeg vil gerne give stafetten videre til en, som gør noget andet. Hen over efteråret har vi kunnet følge med i BS og outsiderne på TV2, hvor 10 mennesker med handicap er blevet udfordret gennem en rejse på tværs af Afrika. Det er et realityprogram, som man kan lide eller lade være – men jeg er blevet inspireret af den tilgang til mennesker med handicap, som BS udviser i programmet. Her er der ingen, der bliver pakket ind i vat – og det er vigtigt for vores fremtid!

Jeg har valgt at give stafetten videre til Signe Daugaard, som er med i TV programmet, og også en del af SUMHs rollemodelprojekt ”Vi går foran”. Mit spørgsmål til Signe er, hvad hun oplever der skal til for, at vi som samfund får ressourcerne blandt mennesker med handicap i spil, sådan at de kan være med til at bidrage. Og hermed overdrages stafetten…

 

Emneord: Stafetten, Handicap, Interessepolitiske organisationer, Handicaporganisationer, SUMH, Miriam Madsen, Rollemodeller, Inklusion, Lederskab, Samfund, Handicappolitik
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1828 | Events: 7 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også