Fem år, 500 procents vækst, velfærdspsykose og jævnlig tvivl

Hver sommer de senere år har jeg gjort status på arbejdet med at skabe et stærkt og uafhængigt medie, der driver debatten om udviklingen af - og i - det danske samfund.

I år har DenOffentlige passeret en milepæl. Vi har nået break even, som man siger. Siden begyndelsen er vi vokset fra 2000 modtagere af det daglige nyhedsbrev til nu næsten 10.000. Online er væksten fulgt med fra 20.000 for fem år siden til nu 100.000 om måneden. Antallet af aktive udgivere på mediet er vokset fra under 10 til nu over 50, der deler viden, udgiver historier, deltager i debatten, bliver bragt sammen på kryds og tværs samt høster værdi ved at bruge mediets indhold i egen kommunikation.

Udviklingen af DenOffentlige er sket uden de mange tilskud og støttemuligheder, som medier og debatprojekter kan opnå i et samfund, hvor milliarderne fordeles i støtte til forskellige projekter og ideer.

Denne succes på trods har jeg i år alligevel været mere ramt af tvivl om meningen med det hele end de foregående fire år.

Indtil i år har jeg vurderet mediets status på udvikling i antal læsere, Jeres måde at bruge mediet på og tilgangen af aktører, der vil være med til at skabe og udvikle DenOffentlige. Alle år - også i år - er tallene positive og bekræfter, at vi skal blive ved.

Men i år listede andre tanker sig ind.

Vores fokus på det væsentlige indeholder nuancer og perspektiv, men den slags har vanskelige kår i en tid, hvor sociale medier dyrker vores følelser og fortrænger en nuanceret debat. Er vi som borgere blevet bange for at dyrke nuancerne, fordi det indebærer en risiko for at blive modsagt? Hvad kan vi gøre for at fremme den konstruktive og åbne kritik, som er så afgørende for en god udvikling?

Den konstruktive tilgang

DenOffentlige vil gerne være konstruktiv, men vi har erfaret, at den tilgang ofte råber ned i en tom tønde. Sådan faldt eksempelvis et forslag til en guide for pårørende på ældreområdet og før det et forsøg på at samle relevante aktører om at skabe en skidegod folkeskole.

Når vores konstruktive tilgang engang imellem bliver anerkendt, ja, så møder vi en forventning om, at vi vil arbejde gratis - altså bruge egne private penge som tilskud til offentligt finansierede aktørers deltagelse. I de situationer kan det være fristende, at vælge sidelinien, hvor det er gratis at kritisere udviklingen uden bud på løsninger eller alene med krav om flere penge. Det er i det lys næsten helt nødvendigt, at gå målrettet efter offentlig støtte for at sikre anerkendelse af et initiativ eller projekt.

Samtalen bliver vigtigere og vigtigere

Måske sidder du nu og motivanalyserer mine spørgsmål og fortælling. Men hvorfor læse mellem linierne og falde for den den motivanalyserende debatform, vi er omgivet af? Når jeg deler ovenstående er dine refleksioner og eventuelle ideer, det eneste jeg søger at opnå. DenOffentlige har nu eksisteret i fem år, og vi får flere og flere læsere og deltagere, der ønsker et opgør med en udvikling, der truer den danske velfærdsmodel. Kan vi få endnu flere med, og hvordan?

Omdrejningspunktet for DenOffentlige har siden begyndelsen været den danske velfærdsmodel, der i løbet af halvtreds år er blevet dominerende i hver eneste borgers hverdag. Vi udtrykker det som medie gennem en varig kamp for den frie, kritiske og konstruktive debat.

Men vi udtrykker det også ved at lade meninger brydes, give stemme til nye aktører og så forfølger vi et værdigrundlag, hvor din mening er lige så meget værd som andres mening. Ikke din opfattelse af fakta, men din mening. Der er forskel.

Det her med at anerkende og søge samtalen er måske vigtigere end nogensinde i en tid, hvor den politiske debat hurtigt udskammer forkerte meninger eller nogle menneskers krænkede følelser pludselig vedkommer os alle sammen. Inde mellem udskamningen og krænkelserne ligger nuancerne, og her søger DenOffentlige sin berettigelse.

Xfiles: De er derude

Som ansvarlig for DenOffentlige er jeg så heldig at komme vidt omkring og møde centrale aktører, der har stor indflydelse på samfundets udvikling. Fra kendte debattører, fagprofessionelle og menige borgere over forskere og offentlige leverandører til ledere, topledere og politikere. To ting går igen fra de samtaler, jeg har, og de indeholder måske det, der giver DenOffentlige eksistensberettigelse.

Det første er en markant og slående enighed om de værdier, som den danske velfærdsmodel er bygget på. Altså social tryghed. En stor offentlig sektor, der sikrer sammenhængskraft og velfungerende systemer fra infrastruktur over uddannelse til sundhed og omsorg. Det er derfor vi skal interessere os meget mere for fremtidens danske velfærds- og samfundsmodel end for vildsvinehegn, ulve eller maskeforbud. Sidstnævnte eksempler udtrykker en uheldig udvikling, når de dominerer debatten så voldsomt, fordi et frit og velfungerende samfund burde kunne håndtere udfordringerne bag med almindelig sund fornuft.

Den anden ting er, at langt langt de fleste - om de er røde eller blå - er klar over, at den danske velfærdsmodel er mere udfordret end nogensinde før. Mange savner både vilje, ideer og debat, der for alvor tager fat om denne væsentlige erkendelse. Debatten rører ved små detaljer, men den vision, som ligger til grund for velfærdsmodellen, er i opløsning. Det har jeg skrevet bogen Velfærdsillusionen om, og jeg er ikke færdig med den debat.

Vi demonstrerer udviklingen mens den sker

Medier har i løbet af få år mistet deres monopol på at formidle nyheder og viden til borgerne. Det er alvorligt ikke bare for de enkelte medier, der skal opfinde nye forretningsmodeller for at overleve, men også for demokratiet og et samfunds kildekritik.

Mediernes monopol omfattede også kildekritikken. Journalister indtog rollen som kritikere og medier som filtre for informationspresset, men med sociale mediers fremkomst og markedsgørelse af politik skal brugere og borgere nu selv lære at være kildekritiske.

På DenOffentlige anerkender vi udviklingen. Vi udgiver de pressemeddelelser, vi modtager, præcis som de er skrevet. Men gør opmærksom på, hvem afsenderen er, og jævnligt understreger vi, hvordan en historie bliver kommunikeret til fordel for særinteresser.

Samtidig giver vi aktører direkte adgang til mediet som udgivere og deltagere. Vi underviser og vejleder i at formidle ansvarligt og med fokus på det væsentlige. Nogle lærer det hurtigt, mens andre bruger lang tid og atter andre afviser, fordi de hellere vil kommunikere gennem journalister og fortrolig påvirkning af meningsdannere.  

Det helt afgørende for DenOffentlige’s troværdighed, er den daglige behandling af mediets indhold. Her gør vi som alle andre medier, der hele tiden vurderer og sorterer i den enorme strøm af indkommende mails og henvendelser. Når vi vurderer, at noget er en væsentlig og relevant historie, så udgiver vi den ofte som vi har modtaget den. Dermed sparer vi betydelige ressourcer på at have en journalist til at omskrive og udgive en historie, som om den er skrevet af vores redaktion - og vi viser vores læsere, hvordan de forskellige aktører kommunikerer.

Denne tilgang bliver suppleret af historier fra Ritzau samt vores egen redaktionelle produktion, som fokuserer på at skrive de historier, som ellers ikke ville blive skrevet, men stadig er væsentlige. Vores redaktion består både af journalister og bloggere. Sidstnævnte er mennesker med betydelig faglig indsigt, som sparrer med redaktionen om udvikling af deres indlæg og historier.

Fri af mediestøtte

DenOffentlige har indtil nu været fuldstændig fri af mediestøtte, og selvom penge naturligvis altid er dejlige at have, er vi gået efter at skabe et nyt medie på rene markedsvilkår. Det har selvfølgelig ikke været nemt. Hele mediebranchen kæmper for at finde forretningsmodeller, der kan tjene penge og klare sig i en Verden under hastig forandring. Samtidig er det blevet super let at lave sit eget medie uanset om man er privatperson, forening, politisk parti eller en virksomhed. Mange kan endda få offentlig støtte til etableringen og den følgende drift.

Med alle de medier, hvorfor er politikerleden så voksende og befolkningens tillid til fremtidens velfærd faldende, kunne man med rette spørge.

Et svar kan være, at interessen for idébatten og de nuancer den fører med sig er døende. Ideer til vildsvinehegn eller maskeforbud mangler ikke, men de tilfører hverken inspiration til udviklingen af vores samfund eller fornyelse af visionen bag velfærdsmodellen. Måske snarere tværtimod.

Hvorfor er det så kun få, der inspirerer idedebatten, kunne man så spørge.

Jeg mener, at vi befinder os i en kollektiv velfærdspsykose.  Gennem halvtreds år har vi lært, at velfærdsstaten løser samfundets store og små problemer, hvis vi til gengæld tjener penge, betaler skat, stifter velfungerende familier og har sympati med mennesker, der har det svært.

Derfor er der brug for DenOffentlige. Sammen med dig, kan vi skabe en stærk stemme for den konstruktive og visionære udvikling af vores samfund.

Tak fordi du læser med - og tak, når du anbefaler os i dit netværk.