Stem en spritny politiker i Folketinget.
Stem en spritny politiker i Folketinget.

Jordskredsvalget: Det endelige opgør

Politik

27/5/15 11:21

Nick Allentoft

Find en kandidat, der er helt ny, når du sætter dit kryds ved Folketingsvalget. Det kan skabe et jordskred, som tvinger partierne til at lytte til danskerne.

Ved det kommende valg kan vælgerne sende en tsunami af fornyelse ind på Christiansborg ved at stemme helt nye politikere ind. Det ligner den eneste demokratiske måde at udfordre de siddende politikere på.

Tilliden til landets politikere er historisk lav, men så længe de genvælges bliver utilfredsheden alene krusninger i debatten.

Derfor opfordrer DenOffentlige nu til det endelige opgør.

Det første jordskredsvalg

Det var et jordskredsvalg, der vendte op og ned på det politiske landkort i 1973. Dengang skiftede 44 procent af alle vælgere parti og hver tredje medlem af Folketinget blev udskiftet. Men jordskredet skabte reelt ingen væsentlige forandringer i årene efter. Fem partier blev med det historiske valg til hele ti forskellige partier i folketinget, og dermed blev det en relativt let sag for gamle partier at køre over de nye uden hensyn til vælgerhavet.

Fornyelsen var med andre ord til at overskue i de efterfølgende års politiske beslutninger. De store partier kørte - bedst illustreret med en kortvarig VS-regering - videre, og grundfæstede dermed mange af de demokratiske frustrationer, som folkedybet står med i dag.

Velfærdsfesten i tresserne

Forud for valget i 1973 havde Folketingets partier holdt velfærdsfest på danskernes regning. Fra 1960 til 1970 voksede den offentlige sektor til dobbelt størrelse og samtidig steg skattetrykket fra under 25 procent til over 40 procent. Det med skattetrykket opdagede danskerne ikke rigtig, for væksten pøsede hvert år flere penge på lønnen end skatten tog.

Da oliekrisen satte ind i 1973 ramte virkeligheden, og danskerne ønskede åbenlyst et opgør med den udvikling, der havde listet sig ind i løbet af et fedt tiår, hvor interessen samlede sig mere om ungdomsoprør, ligestilling, villa, volvo og vovhund end så meget andet.

I dag er skattetrykket stadig højt. Antallet af offentligt ansatte er eksploderet. I 1960 var én ud af ti danskere i beskæftigelse offentligt ansatte, i dag er tallet en ud af 3 eller 4 alt efter opgørelsen. Men samtidig er trygheden forsvundet for mange mennesker. Fællesskabet i landsbyerne er afløst af metropoler i større byer og et mangfoldigt civilsamfund er erstattet af en middelklasse, som næsten alle partier konkurrerer om opmærksomheden fra.

Selv tænketankene kan blive enige om, at kursen i velfærdsdebatten er kørt af sporet, og derfor er det rimeligt at konkludere, at det politiske system har svigtet danskerne gennem 40 år.  

Læs også: Historien bag velfærdsstatens eksistenskrise  

Stem på en spritny politiker

Skal der for alvor komme fornyelse på Christiansborg må vælgerne sende et intelligent signal til politikerne og partierne. Det kan gøres ved at finde kandidater, der er nye. Ved at skifte så mange professionelle politikere ud som muligt. Tilføre demokratiet den ånd og nerve, som det er født med: Folkets stemme.

Sådan gør du

Valgsystemet giver en indbygget fordel til de siddende politikere. Derfor er signalet til partierne lige så vigtigt som resultatet af folketingsvalget.

  • Find det parti, der tiltaler dine holdninger bedst. Mød partilederne her

  • Find de kandidater, du kan stemme på i din valgkreds. Det kan du på din lokalavis, på DR eller partiernes egne hjemmesider.

  • Fortæl dine venner, at du vil stemme på en ny politiker. Del eksempelvis også denne artikel på sociale medier.

  • Kig efter en kandidat, som er ny og vælg den kandidat, der taler bedst til dine ønsker.

  • Stem personligt din kandidat.

Når valget er overstået vil kommentatorer, analytikere og partiernes egne folk få masser at gøre med at debattere og analysere signalet fra vælgerne.

Demokratiet har magten, hvis vælgerne vil bruge den.

Tilmeld nyhedsbrev

Mest Læste

Annonce