Det omfattende lovkompleks, der dikterer bureaukratiets hverdag, bliver næsten fredet i KL’s eget bud på “Kodeks for forvaltningens rådgivning,” som er lavet i forlængelse af Bo Smith-udvalgets rapport i september sidste år.
“Forvaltningens opgave er at markere det politiske handlerum og være tydelig omkring lovgivningens rammer og gråzoner, og i tvivlstilfælde at redegøre for overvejelser bag forvaltningens fortolkning af lovgivningen,” fremgår allerede i det første punkt om “Lovlighed”.
Læs også vores analyse af Bo Smith udvalgets rapport: De tror de leder samfundet men...
KL fortæller i direkte forlængelse heraf, at politikerne skal handle, hvor de kan gøre en forskel, og er nogen i tvivl, så er det i det af forvaltningen definerede og forklarede handlerum.
“Klarhed om handlerummet kan være med til at sikre, at politikernes tid bruges, hvor der reelt kan gøres en forskel,” fremgår det.
Så er isolationscellen ligesom bygget til politikere med vilje til forandringer og fornyelse, og fremover er det lovmæssige arbejde i Danmark isoleret til Christiansborgs 179 folkevalgte og centraladministrationen omkring dem.
Selvfølgelig skal kommunerne agere inden for lovgivningens rammer, og selvfølgelig skal forvaltningen oplyse, når politiske ideer kører på kanten eller helt over. Men i en tid, hvor selv gode ideer dør på grund af besynderlige love og regler, må man undre sig over, at KL helt undlader en anbefaling af, hvordan politikerne skal agere, når de møder en lov- eller regelmur.
Læs også oplæg fra Den Lokalpolitiske Tænketank
Det er egentlig ærgerligt, at det går så galt allerede i kodeksets punkt 1, for KL-udvalget har tydeligvis gjort en indsats for at sætte Finansministeriets syv embedsmandsdyder ind i en kommunal kontekst. Undskyldningen kan måske være, at når man først tager udgangspunkt i noget, der i grunden er meningsløst, så bliver resultatet i bedste fald mindre meningsløst.
Man bytter rundt på rækkefølgen
Der må selvsagt ligge mange overvejelser og drøftelser bag de syv embedsmandsdyder, må man antage, at rækkefølgen også er vigtig.
Således er den mest iøjnefaldende forskel på KLs udspil og det oprindelige udspil fra Finansministeren netop rækkefølgen på dyderne. Det betyder, at der nu er to lister over embedsmandens dyder - afhængig af, om du arbejder for staten eller en kommune.
De syv dyder ifølge Finansministeriet og KL:
-
Lovlighed - enighed
-
Sandhed - enighed
-
Faglighed - enighed
-
“Udvikling og samarbejde” mener Finansministeriet. KL mener “Partipolitisk Neutralitet” hører til her.
-
Ansvar og ledelse er man enige om her.
-
“Åbenhed om fejl” skal stå her ifølge Finansministeriet mens KL mener “Udvikling og samarbejde” hører til her.
-
“Partipolitisk neutralitet” er sidst på Finansministeriets liste, mens KL mener “Åbenhed om fejl” skal stå sidst i det kommunale kodeks.
Eftersom rigtig megen fornyelse af velfærdsmodellen i disse år sker ude i kommunerne, og dermed i kraft af “udvikling og samarbejde” virker det besynderligt, at KL tilsyneladende nedprioriterer denne del af kodeks. Endnu mere besynderligt virker det, at “partipolitisk neutralitet” prioriteres op, eftersom kommunerne - modsat Christiansborg og ministeriernes ansvar overfor regering og ministre - mange steder er dygtige til at opløse partipolitikken til fordel for kompromisser, der leverer løsninger til borgerne.
KL oplyser iøvrigt via presseafdelingen om udspillet, at ”Inspirationskataloget er udarbejdet af KL’s sekretariat.”
