Holstebro Byråd og Struer Byråd skriver i en pressemeddelelse, at de vil udarbejde et fælles aftalegrundlag med overordnede vilkår og visioner for en eventuel kommunesammenlægning, som skal til folkeafstemning.
Efter interne møder i denne uge har byrådene i Holstebro Kommune og Struer Kommune besluttet at formulere et skriftligt grundlag for en mulig kommunefusion.
Oplæg til aftalegrundlag skal herefter behandles i byrådene. Hvis begge byråd godkender det endelige aftalegrundlag, bliver spørgsmålet om kommunesammenlægning mellem Holstebro og Struer herefter sendt til folkeafstemning i begge kommuner.
Byrådene vil nu nedsætte en fællesgruppe, der skal arbejde med aftalegrundlaget, så det er klar til politisk behandling i efteråret, fremgår det af pressemeddelelsen.
Tilmeld nyhedsbrev
Tak for din tilmelding.