Nu står middeklassens velfærd for skud: Stribevis af kommuner under økonomisk pres

Kommuner over hele landet har den seneste tid varslet en alvorlig økonomisk situation, som deres politikere skal forholde sig til i budgetforhandlingerne. Særligt på beskæftigelses- og socialområdet er kommunerne ramt, men også ældre- og sundhedsområdet presser kommunerne.

DenOffentlige har set på meldingerne fra 10 kommuner, der på hver deres måde har meldt om store besparelser forude. Velfærdsmodellen er under hårdt pres, og de senere års opstramning af økonomien på primært beskæftigelses- og socialområderne begynder nu at brede sig til hele velfærdssystemet.

Vi begynder i Norddjurs, som er en af de kommuner, der er hårdest ramt. Efter i flere år at have forsøgt at forebygge socialkrisen rammer kommunens tilldeling af førtidspensioner og effektiv sagsbehandling nu som en boomerang.

Borgmester i Norddjurs Kommune Jan Petersen (S) er kommet under så stort økonomisk pres, at hans kommune nu risikerer at komme under administration. Årsagen er, ifølge borgmesteren, at kommunen har levet op til velfærdsstatens sociale kontrakt.  

- Vi kan ikke nægte at hjælpe ekstremt svage borgere. Det plejer vi også at kunne rumme, siger Jan Petersen (S) til TV2 Østjylland.

I alt skal Norddjurs finde 460 millioner kroner eller 115 millioner årligt ud af et budget på 2,4 milliarder kroner. Det er ifølge borgmesteren udviklingen på social- og beskæftigelsesområdet, der rammer kommunen.

- Vi træffer beslutninger på baggrund af de oplysninger, vi får. Det viser sig, at de oplysninger vi lagde til grund for budgettet for 2018 ikke indeholdte den udvikling, vi ser her, fortæller Jan Petersen til TV2 Østjylland. Han henviser her til, at kommunen har været effektiv i sin sagsbehandling af borgere på overførselsindkomst – førtidspension, fleksjob og ressourceforløb.

- Vi har tilrettelagt en arbejdsmarkedsindsats, hvor vi behandler borgerne ordentligt, men økonomien hænger ikke sammen, siger borgmesteren.

Mariagerfjord ramt af udligning

Mariagerfjord Kommune skal spare 123 millioner kroner næste år. Det skyldes ifølge borgmesteren ikke dårlig administration eller uforudsete udgifter, men tværtimod, at det går godt i kommunen.

- Det går så godt i Mariagerfjord i forhold til de andre kommuner, at vi bliver straffet. Nu skal vi til at betale noget mere selv, og i bund og grund er det jo ikke helt tosset, siger borgmester Mogens Jespersen (V), til DR.  

Forklaringen er, at vækst og færre udsatte borgere slår igennem på udligningsordningen, så kommunen nu får mindre refusion.

Halsnæs og Dragør ramt på specialområdet

Halsnæs på Nordsjælland skal spare 70 millioner kroner, og op mod 140 kommunalt ansatte kan risikere at blive fyret, skriver TV2 Lorry.

- Det drejer sig især om vores børne- og ungdomsområde. Siden 2015 har vi haft en stigning på 42 procent i anbringelser. Det giver en udgift på godt og vel 43 millioner kroner, som er en "skal-opgave". Vi kan ikke acceptere, at børn for eksempel bliver udsat for vold, så vi skal handle, når det sker, siger borgmester Steffen Jensen (S) til Lorry.

Den lille kommune, Dragør, er også hårdt ramt på økonomien med uventede store udgifter på det specialiserede socialområde. Derfor skal kommunen nu foretage en såkaldt ”økonomisk opbremsning” og selvom der er risiko for sanktioner fra Staten tager borgmesteren situationen med ro.

- Jeg hører fra andre kommuner, at de har samme udfordringer på socialområdet som os. Det er sandt, at hvis vi samlet set står med overskridelse af budgettet, så risikerer vi sanktioner fra staten. Hvorvidt man fra regeringens side i et valgår så rent faktisk har lyst til at foretage et sådant greb, kan jeg godt have tvivl om, siger det fra borgmesteren Erik Dahl ifølge TV2 Lorry.

Nordsjællandske kommuner gør indhug på de bløde områder

Bølgen af besparelser rammer også Egedal og Gribskov Kommuner i Nordsjælland.

Selv om den økonomiske situation i Egedal Kommune ifølge borgmesteren  ikke kræver øjeblikkelig handling, er situationen alvorlig.

- Udfordringen for budget 2019 er primært, at der samlet set er udgifter for 66 millioner kroner mere end der er indtægter, sådan som budgettet ser ud lige nu. Årsagen er, at serviceudgifterne er steget med 37 millioner i forhold til servicerammen og det oprindelige budget, og at anlægsudgifterne på grund af investeringer i byudvikling og renovering på skolebygninger er 33 millioner kroner højere end kommunens overskud på driften kan finansiere, lød det tidligere på sommeren i en pressemeddelelse fra kommunen.

Samme billede er der i Gribskov Kommune, hvor et kasseeftersyn tidligere på året viste et stort hul i kassen. Her skal der findes 25 mio. kr i 2019 og 40 mio. i 2020.

- For at sige det pænt, så er budgettet for Gribskov Kommune et valgbudget med masser af gyldne løfter og ingen penge til at føre løfterne ud i livet med. Jeg er dybt bekymret, lød det fra borgmester Anders Gerner Frost.

Optimisme vendt til minus

I Syddanmark er det bl.a Varde Kommune, der kæmper med økonomien. Trods optimisme før sommerferien har politikerne op til budgetforhandlingerne fået noget af en overraskelse, fortæller Jyske Vestkysten.

Økonomiaftalen mellem regeringen og KL får negative konsekvenser for kommunen.

- Jeg har aldrig oplevet, at en kommune, der har styr på alt drift og det hele på grund af tekniske ændringer fra staten lige pludselig går fra ikke at skulle spare en krone til at skulle spare 25 millioner kroner om året i fire år, siger borgmester Erik Buhl til Jyske Vestkysten.

Også på Fyn har flere kommuner varslet store besparelser. Både Nyborg, Kerteminde og Faaborg-Midtfyn har åbnet budgetforhandlingerne med minus.

Flere børn og gamle

I Kerteminde stillede kommunaldirektør Tim Jeppesen op til borgermøde om budgettet. Her forklarede han ifølge Fyens.dk at vækst i børnetal og flere ældre sprænger rammerne.

- Jeg ved ikke, hvor mange børn, der går på et babyboom, men vi kan regne med en vækst på 12 procent i gruppen 0-2 år. I gruppen 80 år og derover kan vi regne med en vækst på hele 18 procent, svarende til 50 procent flere. Begge dele er jo positive - flere babyer og flere, der bliver gamle. Desværre er det også de befolkningsgrupper, der koster allermest i serviceudgifter. De aldersgrupper, der skal betale skat, stiger derimod kun med 7 procent, fortalte kommunaldirektøren cirka 50 fremmødte borgere, skriver Fyens.dk.

Avisen refererer en dialog mellem en af de fremmødte borgere og et byrådsmedlem. Borgeren, Arendt Josefsen, bad Jesper Hempler (SF) forholde sig til måden byrådet håndterer kommunens økonomi:

- Hvad synes du egentlig om den sparerapport, I har købt. Hvis jeg havde fået den rapport, så havde jeg fået røde ører, for det bærer præg af manglende effektivitet, spurgte borgeren.

- Det har du ret i. Vi har ikke været i stand til at tage de nødvendige beslutninger. Vi har i stedet hoppet fra tue til tue. Det vidste jeg sådan set godt, inden jeg læste rapporten. Men at tage de svære beslutninger kræver et flertal, som det hidtil ikke har været muligt at finde. Vi får se, om det lykkes denne gang, svarede byrådsmedlemmet ifølge avisen.

I Faaborg-Midtfyn Kommune bliver man ifølge kommunens meldinger ramt af, at borgerne ikke længere forlader kommunen i større takt end nye kommer til. Fraflytning har tidligere medført ekstra statstilskud på 45 mio. kr, som nu er forsvundet. Fyens.dk skriver, at borgmester Hans Stavnsager kalde de økonomiske udsigter for en situation lige midt mellem worst case og best case.

FAKTA: 11 kommuner med stram økonomi

Norddjurs

115 mio. kr. årligt. Det er beskæftigelses- og socialområdet, der sprænger rammerne.

Mariagerfjord Kommune

123 mio. kr.. Vækst betyder af udligningen slår igennem, siger borgmesteren.

Halsnæs Kommune

70 mio. kr.. Det er særligt anbringelser, der slår bunden ud af kassen med hele 43 millioner kroner, oplyser borgmesteren.

Dragør kommune

Budgettet overskredet med 16.5 mio. kr. i år. En af Danmarks mindste kommuner. 

Egedal Kommune

66 mio. kr. . Det vil ramme de bløde velfærdsområder, siger borgmesteren.

Gribskov Kommune

Tidligere i år varslede den nye borgmester genåbning af budgettet. Et kasseeftersyn afslørede behov for 155 mio. kr. de kommende år.

Helsingør Kommune

65 mio. kr. i merforbrug er ventet. Også en bufferpulje på 28 millioner kroner er væk.

Varde Kommune

Skal finde besparelser for 25 mio. kr. Kommunen havde før sommerferien fejlvurderet hvor meget, den ville få i kommunale tilskud og udligning.

Nyborg Kommune

Trods kernesynd økonomi ifølge kommunen, skal der findes besparelser for 50 mio. kr. i 2019. Det svarer til 2.5 procent af driften.

Kerteminde Kommune

Skal finde 70 mio. kr. over de kommende tre år. Kommunaldirektøren peger på flere børn og ældre, der øger presset på økonomien.

Faaborg-Midtfyns Kommune

Mister tidligere statstilskud på 45 mio. som kompensation for fald i indbyggertal ophører. Samlet er der udsigt til opstramning for 70 mio. kr. i 2019.