Antallet af personer, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet før tid på ydelser såsom efterløn eller førtidspension, faldt i 2015 med mere end 17.000. Samme år er antallet af personer på ordninger såsom ressourceforløb eller jobafklaringsforløb mere end fordoblet. Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.
Ordninger som ressourceforløb og jobafklaringsforløb har til formål at få syge eller andre, der er i risiko for at blive tildelt førtidspension, tilbage på arbejdsmarkedet. Mens cirka 5500 personer i 2014 var i et af de to forløb, var mere end 18.000 personer i en af de nye ordninger i 2015. De nye ordningers kraftige vokseværk er dog ikke nok til at forhindre et samlet fald i antallet af danskere på offentlige ydelser.
En af årsagerne hertil er, at antallet af registrerede ledige er faldet med cirka 5000. Også gruppen af personer, der er i beskæftigelse med økonomisk støtte fra det offentlige - som jobrotation eller ansættelse med løntilskud - er skrumpet med cirka 1500. Dermed er antallet af personer, der er på offentlige ydelser - hvis man ser bort fra SU - faldet med 13.200 fra 2014 til 2015, skriver Danmarks Statistik.
Gruppen af modtagere af uddannelsesydelsen, SU, fortsatte i 2015 sin støtte stigning. Det er langt fra første år, at den gruppe vokser. Ifølge opgørelsen er gruppen af SU-modtagere siden 2008 steget fra 203.400 til 324.600 - en stigning på 60 procent. Den stigning var i 2015 dog ikke stor nok til udlignet faldet i andre grupper.
Iøvrigt oplyser Danmarks Statistik, at at kun ca. 10 pct. af stigningen af SU-modtagere synes at skyldes en stigning i antallet af 15-24-årige.
Øvrige mulige årsager kan således være: SU-reformerne fra 2006 og 2013 som skaber incitament for unge til at vælge uddannelse frem for kontanthjælp samt udvidelse af SU-berettigede uddannelser og øget ret til SU for samtlige EU-borgere.
1 mio. på offentlig forsørgelse
Samlet set er 1.088.300 personer i alderen 16 til 64 år på offentlig forsørgelse, viser Danmark Statistiks opgørelse. Det er færre end i 2014.
Ifølge cheføkonom i Arbejdernes Erhvervsråd, Erik Bjørsted, trodser det faldende antal på offentlige ydelser en demografisk udvikling, der ellers tilskriver det modsatte.
- Når det på trods af demografien alligevel er lykkedes at sænke antallet af overførselsmodtagere, vidner det om, at vi har øget arbejdsmarkedsdeltagelsen, siger han til Ritzau.
Mere om tallene:
Fordobling af SU-modtagere
I 2015 var der 324.600 personer i den erhvervsaktive alder, der modtog SU. Dette antal har været støt stigende siden 2008, hvor der var 2o3.400 SU-modtagere, hvilket betyder, at der har været en stigning på 121.200 eller 60 pct. fra 2008 til 2015. Lidt færre arbejdsløse Fra 2014 til 2015 er nettoledigheden faldet med 4.600 til 101.800, svarende til et fald på 4 pct. Set i et lidt længere perspektiv blev nettoledigheden fra 2008 til 2010 mere end fordoblet, hvorefter niveauet lå stort set uændret indtil 2013. Fra 2013 til 2015 er nettoledigheden faldet med 15.700, svarende til 13 pct. Bruttoledigheden for 2015 offentliggøres ligeledes i dag på www.statistikbanken.dk/10316. Bruttoledigheden defineres som summen af nettoledige og aktiverede personer, der vurderes at være jobparate. Færre i løntilskud og jobrotation, men flere i fleksjob og virksomhedspraktik Fra 2014 til 2015 var der 3.800 færre ansat med løntilskud og 2.200 færre i jobrotation. Omvendt var der i samme periode en stigning på 3.600 i fleksjob og en stigning på 1.600 i virksomhedspraktik. I alt faldt antallet af personer i støttet beskæftigelse med 1.600 fra 2014 til 2015. Færre på tilbagetrækning, men flere i ressource- og jobafklaringsforløb Fra 2014 til 2015 faldt antallet af personer på tilbagetrækning før de fyldte 65 år, i form af førtidspension, efterløn eller fleksydelse, med 17.100. Omvendt var der i samme periode en stigning i antallet af personer i de relativt nye ordninger ressourceforløb og jobafklaringsforløb på i alt 13.400 fra 2014 til 2015. FAKTA: Så mange er på offentlig forsørgelse Top 10 over kommuner med den største andel af offentligt forsørgede i aldersgruppen 16-64-årige: 1. Lolland: 39,4 procent 2. Odense: 39,3 procent 3. Aarhus: 38,1 procent 4. Langeland: 37 procent 5. Aalborg: 35,2 procent 6. Guldborgsund: 34,9 procent 7. Nyborg: 34,1 procent 8. Bornholm: 33,6 procent 9. Svendborg: 33,3 procent 10. Vordingborg: 33,3 procent Top 10 over kommuner med den mindste andel af offentligt forsørgede i aldersgruppen 16-64-årige: 1. Gentofte: 18,0 procent 2. Hørsholm: 18,1 procent 3. Allerød: 18,1 procent 4. Dragør: 18,5 procent 5. Egedal: 18,8 procent 6. Rudersdal: 19,6 procent 7. Solrød: 20,6 procent 8. Vallensbæk: 20,7 procent 9. Furesø: 21,1 procent 10. Lejre: 21,6 procent De regionaliserede tal er ikke sæsonkorrigerede. /ritzau/Danmarks Statistik/Redaktionen
