Nyt forskning ser på ressourcerne: Brændte børn kan noget

Velfærd

01/9/16 5:53

Nick Allentoft

Forskningsprojekt kortlægger socialt udsatte børns ofte afvigende adfærd som en potentiel ressource, der ikke nødvendigvis skal normaliseres, men kanaliseres konstruktivt – til glæde for dem selv og samfundet

Børn, som vokser op under vanskelige forhold, udvikler sig typisk anderledes end andre børn.

Et eksempel, som mange måske kender fra TV, handler om en lille to-årig pige. Hun blev anbragt på observationshjem på grund af omsorgssvigt, bl.a. var der ikke altid mad i huset. I starten af sit ophold på observationshjemmet tog pigen mad med sig fra måltiderne op på badeværelset. Her gemte hun den som et forråd under puslebordet.

Om Huset Zornig

Pigens adfærd er ikke helt almindelig. Den kan vække bekymring, både fordi det ikke er normal adfærd for et barn på den alder, og fordi den ikke afspejler vores ideer om den lykkelige og idylliske barndom, hvor voksne drager omsorg for barnet.

Men pigens adfærd kan også kalde på beundring og anerkendelse. Hun kunne i en meget tidlig alder tænke ud i fremtiden og tage vare på sig selv.

DELTAG I BØRNEÅRSMØDET. LÆS HER.

Netop det er kernen i forskningsprojekt på Roskilde Universitet: Brændte børns ’anderledeshed’ bør måske ikke kun vække bekymring – der kunne også være muligheder og styrker i deres måde at være på.

Brændte børn har udviklet sig anderledes end andre børn. Det har de været nødt til for at overleve, og fordi alt, hvad vi mødes med og oplever, er med til at forme os på godt og ondt:

Nogle bliver det, vi kalder ”små voksne”; børn der i en meget tidlig alder klarer sig selv, tager ansvar, bestemmer og måske tager sig af søskende og svagt begavede, syge eller misbrugende forældre;

Andre blive det, vi kalder ”pleasere”, eller de kan blive indadvendte, eller omvendt udad-reagerende, aggressive, mistænksomme ”kontrolfreaks”.

Anders Dinsen om velfærd, inklusion og systemer

Anders Dinsen blogger på DenOffentlige om velfærd, inklusion og livet som bruger af offentlige services. Læs mere om Dinsen og hans tankevækkende blogindlæg her. 

Alle disse betegnelser udtrykker bekymring for deres anderledeshed, og for at det skal føre til, hvad vi kalder negativ social arv – at de skal komme til at leve på kanten af samfundet. Derfor sættes alt i systemet ind på at normalisere disse børn og unge med henblik på at bryde den negative sociale arv, og alt for tit med manglende succes. 

Men spørgsmålet er, om normalitet er et ønskeligt mål – eller om det snarere er forfejlet og uambitiøst. Det mener vi, og det er den hypotese, vi arbejder ud fra i projektet: At disse børn er og kan noget helt særligt, og at der derfor er behov for at arbejde ud fra helt andre mål.

Brændte børns egenskaber

De såkaldte brændte børns særlige egenskaber kan eksempelvis være ansvarlighed, retfærdighedsfølelse og drive i forhold til at forsvare andre. Det kan også være refleksivitet samt evne til at aflæse andre menneskers behov og intention, evne til omstilling, tilpasning og til at ‘sno sig’.

Samtidig kan deres anderledeshed og opvækstbetingelser også medføre udfordringer og lidelser, som eksempelvis angst, lavt selvværd, ensomhed og selvhad. Ofte er de særlige egenskaber og lidelsen/udfordringerne to sider af samme sag. Men på grund af normalitetsmålet og bekymringerne er det yderst sjældent, at de særlige egenskaber, som disse børn har udviklet, bliver anerkendt som kompetencer og understøttet som en ressource i barnets videre udvikling.

Forfatteren er oplægsholder på Børneårsmødet 2016 - læs mere her

I stedet bliver de set som symptomer på ’fejludvikling’. Dermed bliver disse egenskaber og kompetencer noget, der skal kompenseres for, før barnet kan udvikle sig ’sundt’. F.eks. kan der opstilles mål om, at den tidlige ansvarlighed skal aflæres, barnet skal lære at være ‘rigtig barn’, før det igen kan få lov at udvikle eksempelvis ansvarlighed. Normal bliver det mest ambitiøse mål, man kan forestille sig – men det er ikke ambitiøst nok, og det betyder, at disse børn i høj grad mødes med eks- eller implicitte krav om at forandre sig, hvilket for dem ofte indebærer en oplevelse af ikke at være gode nok, af at være forkerte.

Det særlige som ressource

Eksemplerne på, at det særlige kan være en ressource, er mangfoldige.

Idémanden bag dette projekt, Jonas Thomsen Sekyer, som desværre døde i 2012, er bare et blandt mange. Jonas voksede op under særdeles belastende vilkår, og var i mange år anbragt i familiepleje. Jonas var som barn det, man vil kalde en lille voksen, og med hans egne ord ‘a pain in the ass’ på de voksne omkring ham, med hans stædighed og vilje til at ville kontrollere og selv bestemme.

Senere fik Jonas fik imidlertid topkarakterer i skolen, og som ung klarede han sig gennem jurastudiet på rekordtid, var samfundsdebatør, og gjorde en stor forskel for mange mennesker. Nogle vil tænke, at han opnåede alt dette på trods af sin opvækst, og kalde ham en mønsterbryder.

Jonas selv – og jeg er enig – vil sige, at han gjorde det i kraft af sin opvækst. Den har både givet ham drivkraften og de kompetencer, der skulle til, blandt andet vedholdenhed, empati, retfærdighedsfølelse, overblik, samt vilje og evne til kontrol/organisering og lav autoritetstro.

Lisbeth Zornig, Gry Rambush, Henrik Appel og Knud Foldschak – og jeg kunne nævne mange, mange flere - er andre eksempler på det samme.

Hver på deres måde bidrager de til samfundet på en helt særlig måde. Nogle er enige med deres mål og metoder – andre uenige. Det er ikke pointen, for sådan er det med næsten alle meget aktive og markante samfundsborgere.

Pointen er, at de ikke lever på kanten af samfundet – men netop som meget aktive samfundsborgere, og det er ikke på trods – men igen netop i kraft af det, de har med i deres bagage – en bagage, som har været dyrt købt, men som har en kæmpe værdi for samfundet. Det, tror vi på, kan ske for mange flere børn, unge og voksne med en ’tung baggage’. Det kræver ”bare”, at nogen ser og værdsætter bagagen, og støtter dem i at bruge den konstruktivt.

I forskningsprojektet ”Det særlige som potentiel ressource” undersøger vi de mulige styrker i ’brændte børns’ anderledeshed, og hvordan man kan arbejde med det i praksis. Læs mere om projektet her.

Vi er hele tiden interesseret i at blive klogere og vil også rigtig gerne høre dine erfaringer og tanker om vores projekt. Derfor har vi på hjemmesiden oprettet et link, hvor man kan skrive til os om disse. Du er også velkommen til at kommentere herunder.

 

Tilmeld nyhedsbrev

Mest Læste

Annonce