Af Jacob Bundsgaard, borgmester i Aarhus Kommune
”Hvor store er kommunalpolitikernes ambitioner om øget dialog og borgerinddragelse? Og hvad er forventningerne til embedsværkets evne og vilje til at lytte? ” spørger Marianne Thyrring.
Læs Marianne Thyrrings indlæg: Brug borgerne. For bedre løsninger - og et styrket lokaldemokrati
Både politikere og embedsfolk på landets rådhuse har for længst forstået, at den opgave Danmark står over for er så omfattende og vigtig, at den ikke kan løses i en traditionel logik, der begrænser forståelsen af velfærdssamfundet til det offentlige system. Vi har brug for et aktivt samspil og en helt ny arbejdsdeling mellem borgere, organisationer og virksomheder, hvis vi også i fremtiden skal kunne glæde os over et velfærdssamfund, der giver lige muligheder til alle og hjælper dem, der har brug for det.
Diskussionen om hvorvidt udviklingen af velfærdssamfundet bør være en rent offentlig affære er dermed allerede forældet. Efter årtiers vækst har vilkårene for udviklingen af vores samfund ændret sig fundamentalt. Vi har været igennem den værste krise i min levetid samtidig med, at befolkningssammensætningen ændrer sig, så der bliver flere ældre og færre til at betale for velfærden. Med færre penge og flere behov, er vi er ganske enkelt nødt til at rykke sammen og etablere forpligtende fællesskaber mellem politikere, offentligt ansatte, borgere og virksomheder, hvis vi skal videreudvikle vores samfund.
Behovet for at alle tager ansvar for fællesskabet er indiskutabelt. Den politiske ledelse skal turde gå forrest og - med afsæt i aktive medborgeres erfaringer og ideer – være klar til at forandre for at forbedre. De offentlige ledere og medarbejdere skal vride sig fri af vanetænkningen og sætte fokus på det, der skaber reel værdi. Og borgerne skal sige farvel til rettighedsmentaliteten og spille en mere aktiv rolle – både i udviklingen af de offentlige tilbud og i løsningen af konkrete opgaver. Et moderne velfærdssamfund må nødvendigvis bygge på fælles ansvar og udvidet medborgerskab, hvor alle kan og har ret til at yde et bidrag.
En ændret arbejdsdeling og et fælles ansvar
I Aarhus er vi allerede godt i gang med at ændre arbejdsdelingen. Med afsæt i en erklæret politisk forventning – på tværs af politiske tilhørsforhold – om, at udviklingen af byen er et fælles ansvar for alle kommunale medarbejdere sammen med hele byen, er det lykkes at sætte en ny dagsorden. I praksis har det bl.a. betydet, at borgere og virksomheder har haft en central rolle i konkret prioritering af den kommunale organisering, haft afgørende indflydelse på udvikling og valg af velfærdsteknologiske løsninger, udviklet nye indsatser til at sikre flere en videregående uddannelse og bidraget med centrale elementer i en ambitiøs byudviklingsplan. Alt sammen med konkrete resultater, mere effektive løsninger og gladere borgere på bundlinjen!
Sideløbende med udviklingen af de traditionelt offentlige opgaver løser stadig flere frivillige - ligesom over det meste af landet - en række vigtige opgaver som lektiehjælpere, besøgsvenner, dynamoer i sports- og fritidsklubber og meget mere, der har helt afgørende betydning for sammenhængskraften i Danmark. Samtidig tegner der sig et billede af virksomheder, der i stigende grad trodser krisen og tager socialt ansvar for bl.a. at sikre praktik- og arbejdspladser til borgere, der har brug for en håndsrækning.
Mit svar på Marianne Thyrrings spørgsmål er derfor, at alt tyder på, at en ny arbejdsdeling er under udvikling, og at det kommunale ambitionsniveau for den proces er tårnhøjt! I et samfund med ny velfærd (ikke mindre eller dårligere velfærd) skal fokus ikke længere være på hvilken service det offentlige kan levere, hvad virksomhederne kan producere eller hvad borgerne kan håndtere. Det skal handle om hvad vi kan skabe sammen!
I den umiddelbare fremtid er folkeskolen et af de næste store områder, hvor en ny arbejdsdeling skal udfoldes, og hvor borgere og frivillige organisationer kan komme til at spille en central rolle. Skolereformen sætter helt nye rammer for organiseringen og samarbejdet mellem en række centrale aktører, og jeg er både som borgmester, som politiker, som borger og som far meget optaget af, at reformen bliver en succes til gavn for elever og lærere samt for innovation og produktivitet i Danmark.
Stafetten går til Stefan Hermann
Jeg sender derfor blogstafetten videre til Stefan Hermann, der som rektor på Professionshøjskolen Metropol og aktiv uddannelsespolitisk debattør kan give et kvalificeret bud på, hvordan man kan forestille sig en ny arbejdsdeling i folkeskolen, og hvilke ledelsesmæssige greb, der skal til for at sikre den nødvendige omstilling?
