Af Professor Henrik Holt Larsen, dr.merc. i Human Resource Management CBS
Tak til dig, Mette, fordi du gav stafetten videre til mig. Du formulerede følgende spørgsmål:
”Hvordan sikrer lederen en balance mellem brugerinddragelse og professionalisme i et teoretisk perspektiv? Og Hvordan leder man medarbejdere, som sidder i et krydspres mellem lovgivningens muligheder, den økonomiske ramme og den enkelte borgers forventninger?”
I min optik kan disse spørgsmål bedst besvares, hvis man inddrager tre ledelsesdiscipliner: værdibaseret ledelse og mellemledelse i øjenhøjde. Jeg skal begrunde hvorfor.
Værdibaseret ledelse
Især den offentlige sektor har en høj koncentration af videnmedarbejdere, der med en professionsuddannelse i ryggen har en skarp fagprofessionel identitet og et højt ambitionsniveau mht. hvilke arbejdsopgaver, der er vigtige, hvordan de skal løses – og på hvilket kvalitetsniveau. Den slags medarbejdere kan man ikke lede gennem ”micro-management”. De vil have albuerum, indflydelse, udfordringer og ansvar. Dette opnås lettere, hvis den ledelse, der udøves, primært handler om visioner, værdier, mål og rammer, fremfor detailstyring. En sådan ledelsesform er udbredt i de nordiske lande, jf. forskningsprojektet ”Nordisk lys”, der netop kortlagde fællestræk ved ledelse i Norden.
Der er i disse år et stærkt pres på virksomheder om, at de åbner sig til omgivelserne, skaber dialog med eksterne interessenter, deler viden og suger inspiration til innovation fra bl.a. brugere. Dette værdisæt deles ofte, men ikke altid, af de fagprofessionelle medarbejdere. Det er ganske vist indlejret i deres identitet, at de med deres virke arbejder for brugere, men det er ikke det samme som, at man arbejder sammen med brugerne, eller at brugerne får lov til at definere, hvori betjeningen af dem skal bestå.
Et eksempel på, hvordan værdibaseret ledelse inddrager brugerne aktivt, er Københavns Kommune:
Bag værdibaseret ledelse ligger en tro på, at hvis Københavns Kommune som helhed skal kunne udvikle sig i takt med nye krav og muligheder, så skal styringen og udviklingen foregå på den enkelte arbejdsplads. Det er den enkelte skole, plejehjemmet osv., der skal kende brugernes ønsker og behov, mulighederne for samarbejde med naboinstitutioner, de faglige nyvindinger på deres område osv. osv. Administrationens rolle bliver at bakke op om denne lokale dialogbaserede ledelse.
For at dette skal kunne lykkes, kræver det, at brugerne sættes i centrum, tages alvorligt og lyttes til og ikke udsættes for velment, men omklamrende omsorgskvælning.
Mellemledelse i øjenhøjde
Styrken, men også udfordringen i værdibaseret ledelse er, at organisationen gøres gennemsigtig, at der på alle niveauer er en (fælles!) forståelse af, hvem vi som organisation er, og hvad vi vil, hvem vi er sat til at tjene, og hvorfor dette er vigtigt. Et sådant organisatorisk fodslag, hvor man som enkeltperson har en oplevelse af, at man er med til at bygge en katedral og ikke blot hugger nogle sten firkantede, stiller meget store krav til mellemlederne. De skal nemlig (jf. DEA, Ledelse i øjenhøjde - mellemlederen i centrum) ikke blot lede nedad, dvs. lede et antal medarbejdere på traditionel vis, men også lede opad, dvs. være en del af ledelseskollektivet og dermed være ambassadør for organisationens værdisæt. Desuden skal de i stigende grad lede udad og dermed sikre det tætte samspil med relevante eksterne parter, og endelig skal de lede på tværs, dvs. netop bidrage til at styrke koordineret opgaveløsning på tværs af organisatoriske skel.
Disse fire krav er svære at forene – og afbalancere i forhold til hinanden – men de er nødvendige, hvis ambitionen er at forene ovenfra kommende (fx politiske) rammevilkår med eksterne brugerkrav/-forventninger og videnmedarbejdernes fagprofessionelle kvalitetsstandarder og værdier. Mellemlederen skal være solidarisk med noget, der er større end ens eget ledelsesområde og være rollemodel for en organisatorisk helhedstænkning, der måske kan være på kollisionskurs med lokale særinteresser. Det er svært og ikke altid behageligt, men alternativet er værre: suboptimering og fragmenteret betjening af brugerne.
Stafetten går til Ragnhild Christensen
Jeg giver stafetten videre til HR- og personalechef Ragnhild Christensen, Gentofte Kommune, for at få et godt bud på, hvordan de sociale medier på godt og ondt sætter deres præg på den offentlige sektor. Især er det vigtigt at få belyst, hvad de sociale medier betyder for ledere, ledelse og medarbejdere – samt relationerne mellem disse indbyrdes og i forhold til borgerne.
Læs mere
Værdibaseret ledelse på Lederweb
