Velfærdens transformationer og transformanter

Ledelse

27/02/2014 13:30

Freja Eriksen

Velfærd i takt med tiden. En opgave, der kræver mere end styring og optimering. I Holstebro er vi optaget af - med udgangspunkt i det aktive medborgerskab - at redefinere velfærdsopgaverne. Det kræver et ledelsesmæssigt fokus til alle tider og alle sider.

Af Helle Bro, direktør for Personale, Social og Arbejdsmarked, Holstebro Kommune

Velfærd i takt med tiden kræver mere end styring og optimering, og derfor er vi i Holstebro Kommune optaget af at redefinere velfærdsopgaverne med udgangspunkt i det aktive medborgerskab. Min inspirationspartner direktør Erik Kaastrup-Hansen, Aarhus Kommune, har bedt mig om at folde tankerne ud i stafetten.

Mit vindue er primært social- og beskæftigelsesområdet.

En redefinering af velfærden kræver ledelsesmæssigt fokus på organisationsudvikling, kulturudvikling og udvikling af nye faglige løsninger.

Siloer nedbrydes

Organisatorisk er omdrejningspunktet fortsat at nedbryde siloer mellem de kommunale forvaltninger og at skabe sammenhængende indsatser til borgerne - også på tværs af sektorer som f.eks. regionens sundhedstilbud.

Direktionen har derfor i den forgangne byrådsperiode haft fokus på at bryde siloer ned – nu er vi optaget af at redefinere fagligheder tværgående.

Det er ”frustrationsfasen” værd

De faglige indsatser i Holstebro er redefineret i forhold til målsætningen om den aktive borger – i respekt for borgernes individuelle behov og funktionsniveau. Tilbuddene har fokus på at understøtte mestring/læring, aktivitet og beskæftigelse, hvor det er muligt.

Sundhedsfremmetilbud med motion, sund kost og netværk fylder langt mere i indsatsen end tidligere.

Sociale tilbud er i dag på flere områder integreret i vores beskæftigelsesfremmende tilbud – indholdsmæssigt og i fælles lokaler. Det giver synergi, og borgeren oplever langt større sammenhæng og møde med færre medarbejdere. Tænkningen er, at det bedste fra flere specialer skal smelte sammen i ét tilbud. Tilbud udvikles og evalueres med tværgående ledere og medarbejdere.

Vi har udarbejdet en strategi, der skal sikre, at flere med handicap, psykiske problemer og socialt udsatte får mikrofleksjob i private og offentlige virksomheder. Her spiller mentorer med specialviden på socialområdet en afgørende rolle for, at målene kan nås.

Nye opgaveløsninger påkalder sig også nye medarbejderroller. Vi arbejder frem mod at kontaktpersoner i bostøtte classic i højere grad bliver mentorer, der skal understøtte brugerne i at være aktive på arbejdspladser - eller i interne caféer for borgere med mindre funktionsniveau. Opgaven er også at skabe platforme for netværksdannelse, som brugerne over tid selv understøtter. I de interne caféer bliver brugerne i højere grad ”caféværter” for andre brugere, der er ”cafégæster”, hvor medarbejderen indgår som mentor/coach.

Alle medarbejdere har en nærmeste leder, men opgaveløsningen kan udvikles, implementeres og evalueres i samspil med flere ledere.

Medarbejderne har kvitteret med udsagn om, at nye arbejdsformer og samarbejde med nye faggrupper har gjort det sjovere at gå på arbejde, fordi borgerne får større udbytte af tilbuddene.

Samtidig er vi fortsat i en ”frustrationsfase”, hvor nye faglige metoder skal læres og andre aflæres. Det afgørende er, at vi har en fælles forståelse for, at det er OK ikke at være eksperter på nye metoder og tilgange endnu.

Det kræver nærværende og kompetent ledelse – også fra frontlederne - at skabe tryghed og anerkendelse i denne forandringsproces. Så vi lykkes kun, hvis vi har tilstrækkeligt fokus på de enkelte arbejdspladsers sociale kapital.

Perspektivet åbnes og bliver fælles

Kulturmæssigt har vi arbejdet med et fælles ”mindset”/fælles tilgange til borgerne for forskellige faggrupper på tværs af sektorer. Det sker ud fra en tro på, at de tilgange og forståelser vi møder borgerne med, definerer ikke bare mødet/aktiviteten men også de resultater, der skabes. Vi tager udgangspunkt i en ressourcetækning – at alle mennesker har ressourcer og som udgangspunkt gerne vil være noget for andre og være del af en sammenhæng.

Virkeligheden har afspejlet et meget forskelligt perspektiv sektorerne imellem. Eksempelvist er målet for indsatserne på socialområdet i overvejende grad øget trivsel og bedre livsvilkår, mens målet på beskæftigelsesområdet er højest mulig grad af selvforsørgelse.

Det nye er, at aktivitet, øget kontrol over eget liv, beskæftigelse og selvforsørgelse for flest mulige er et fælles perspektiv.

En del af kulturudviklingen er også at åbne vores tilbud ud mod omverdenen. Det går fra øget borgerinddragelse i udvikling af tilbud, over inddragelse af pårørende og bruger-/pårørenderåd, til inddragelse af frivillige.

Det kræver afstemning af roller og fælles udgangspunkt for, hvordan og hvornår frivillige bedst skaber merværdi for brugerne.

Vi ser store potentialer i at samskabe velfærden med de mange ressourcepersoner, der er i lokalsamfundene – eksempelvis frivillige besøgsvenner og partnerskaber med virksomheder om det rummelige arbejdsmarked.

Det kræver ændrede ledelsesroller. Vi har stor erfaring i at ”lede indad”, men skal nu udvikle kompetencer til at ”lede udad” og finde et fælles sprog for det.

Det drejer sig om at kunne skabe platforme, facilitere og ikke mindst at kunne slippe styring og skabe plads til forandring.

I Holstebro er vi beriget at et partnerskab mellem Arbejdsmarkedsudvalget og en task force af lokale virksomhedsledere og non profit organisationen ”Code of Care”. Partnerskabet har bl.a. haft en fælles kampagne for det rummelige arbejdsmarked. Det nye er, at det er de lokale arbejdsgivere, der idéudvikler, styrer og er ambassadører, mens kommunen faciliteter.

Rum til faglig refleksion

Udviklingen med nye kerneydelser og deraf følgende ændrede medarbejderroller og medarbejderprofiler påkalder sig kompetenceudvikling både af medarbejdere og ledere.

Den specialiserede faglighed er fortsat i høj kurs, fordi netop viden fra fagpersoner er en forudsætning for kvalitet i de kommunale tilbud og kittet, der sikrer platformen for, at borgere, der hidtil har været i kommunalt tilbud, kan klare sig i den nye virkelighed som inkluderet i fleksjob i private eller offentlige virksomheder, i borgerdrevne netværk, i samvær med besøgsfamilier m.v.

Ud over formel efter/videreuddannelse - eksempelvis diplommoduler - til medarbejderne, er vi meget optaget af læring i jobbet herunder refleksionsrum, hvor vi forholder os til faglig praksis.

Direktionen skal arbejde på nye måder med tværgående målsætninger og ”afgivelse” af sektorkompetencer. Det kan i sig selv være en stor proces.

Cheferne skal sikre tværgående strategier og dermed evne at frigøre sig fra sektortænkning og sektorøkonomi.

På ledelsesniveau er vi optaget af Leadership Pipeline med fokus på hvilke kernekompetencer, der er i spil på de enkelte ledelsesniveauer.

Specielt frontlederne påkalder sig opmærksomhed som dem, der transformerer indsatsen, så vi evner at gå fra strategi til at levere i praksis.

Det er sjovt og udviklende at stå i spidsen for denne transformation – men også krævende. Det er jo som bekendt kun drømme, man kommer sovende til. 

Stafetten går til Jørgen Christiansen

Jeg videresender stafetten til kommunaldirektør Jørgen Christiansen, Langeland Kommune, der er en inspirationskilde for mig når det handler om udvikling af velfærdsstaten og ikke mindst i forhold til hvad fremtiden påkalder sig af chef- og lederkompetencer. Så: Hvilke kompetencer bliver de mest efterspurgte for fremtidens ledere? 

Mest Læste

Annonce