Anonyme tip blev afvist i Region Sjællands IT-skandale

Ledelse

01/11/2015 10:07

Nick Allentoft

"Der er ikke noget at komme efter," lød det ifølge DR Sjælland fra regionens revisionsfirma BDO.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Sådan lød beskeden fra Region Sjællands revisionsfirma BDO Danmark da regionen mere end et halvt år før politiet skred til anholdelser, fik flere anonyme tip om uregelmæssigheder i IT-afdelingen.

De anonyme tip knyttede sig til den daværende IT-driftschef og gik på, at medarbejdere angiveligt skulle sælge mobiltelefoner, ipads og andet let omsætteligt IT-udstyr videre. Men sagen blev henlagt da revisionsfirmaet konkluderede, at der ikke var nogen uregelmæssigheder.

Det radikale medlem af regionsrådet Anne Møller Ronex er stærkt kritisk overfor regionsledelsens måde at håndtere anonyme henvendelser på.

- I stedet for at tro de anonyme henvendelser skyldes at man har et horn i siden på nogen burde man tage henvendelserne mere alvorligt, siger hun.

Nu sættes endnu et revisionsfirma til at undersøge mistanken efter at analysefirmaet Rambøll har anbefalet regionen at grave videre i sagen.

Regionens revisionsfirma , BDO-Danmark har afvist at stille op til interview med henvisning til, at man har tavshedspligt.

Den mistænkte IT-driftschef blev bortvist efter han blev anholdt af politiet og sigtet i bestikkelsessagen. To andre medarbejdere i Region Sjælland er fritaget for tjeneste indtil sagen er afklaret i retten.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.