Statsminister Lars Løkke Rasmussen vil have en mulig indslusningsløn for flygtninge ind i trepartsforhandlingerne med arbejdsmarkedets parter. Men der hører den ikke hjemme, mener både industriens talerør, Dansk Industri, og fagbevægelsens LO.
Det skriver Ugebrevet A4.
Dermed er to magtfulde aktører imod regeringens ønske om at diskutere en indslusningsløn på ned til 70 kroner i timen, der skal give virksomheder et incitament til at hyre flygtninge.
- Vi har nogle udmærkede redskaber. De kan godt forbedres og benyttes noget mere. Det er de ting, vi skal kigge på. Men vi mener altså, at de redskaber, vi har, er overlegne i forhold til indslusningsløn, siger underdirektør i DI Steen Nielsen til A4.
Her henviser han til de nuværende ordninger med virksomhedspraktik og løntilskud, der allerede er på plads for at få flygtninge hurtigt ind på arbejdsmarkedet.
Hos LO, der repræsenterer fagforeningerne, er man heller ikke tilhænger af en potentiel indslusningsløn.
- Det giver jo ingen mening at indføre en indslusningsløn, når virksomhederne i dag kan ansætte arbejdskraft, som ikke koster virksomhederne noget, siger formand i LO, Lizette Risgaard, til ugebrevet.
Hvis regeringen indfører indslusningsløn, vil den samtidig indføre en minimumsløn og blande sig i den løndannelse, som ellers i den meget besungne danske model ligger hos arbejdsmarkedets parter.
- Det vil være et problem, hvis ikke vi holder fast i den måde, vi regulerer vores arbejdsmarked på, siger Lizette Risgaard og spejles af DI's Steen Nielsen:
- Vi har gjort opmærksom på, at spørgsmål omkring løn er noget, der diskuteres direkte mellem arbejdsmarkedets parter.
Hos en af DI's største medlemmer, servicegiganten ISS, fortæller administrerende direktør Jeff Gravenhorst dog til Politiken, at han gerne ser en indslusningsløn.
-Jeg synes, indslusningsløn kan være en ganske udmærket idé. Men det er vigtigt, at det bliver sat op på den rigtige måde, siger han til Politiken og understreger, at det skal ske i samarbejde med arbejdsmarkedets parter.
/ritzau/
