Politikerne og Banedanmark tog simpelthen munden for fuld, da de i 2009 besluttede at udskifte alle togsignaler i hele Danmark inden for få år.
Det mener Svend Tøfting, Ingeniørforeningens trafikekspert.
- Dengang bad man om en hyldevare, men det var der ikke tale om. Man havde kun testet signalsystemet på frie strækninger og ikke på stationerne, som har en helt anden kompleksitet, siger Svend Tøfting.
Onsdag kritiserede Folketingets statsrevisorer, at Signalprogrammet foreløbig er forsinket med op til tre år og er cirka 4,4 milliarder kroner dyrere end ventet. Ifølge Statsrevisorerne har problemet været en dårlig styring af projektet baseret på misvisende oplysninger om programmets fremdrift og økonomi.
Svend Tøfting mener dog, at den primære årsag er af teknisk kaliber.
- Når man hører, at de ikke har løst, hvordan de skal håndtere problemerne på stationerne, kan man godt frygte, at der vil komme nye regninger, siger han.
Samme frygt står at læse i kritikken fra Statsrevisorerne:
- Statsrevisorerne peger på, at der er behov for en stram styring af programmet. Der er nemlig risiko for, at det bliver endnu dyrere og yderligere forsinket.
Transportminister Ole Birk Olesen (LA) tager kritikken til sig og har bedt Banedanmark om at aflægge rapport hver måned fremover.
Ifølge Svend Tøfting vil det dog næppe afhjælpe yderligere forsinkelser.
- Politikerne kan ikke rigtig gøre andet end at følge dem og puste dem i nakken. Det vil ikke gøre hverken fra eller til i forhold til projektet, som jeg ser det, for man kører efter nogle stramme tidsplaner i forvejen.
Folketinget besluttede i 2009 at udskifte de gamle signalsystemer på S-banen og fjernbanen. De nuværende stammer fra 1950'erne og 1960'erne og er skyld i forsinkelser. Budgettet lød i første omgang på cirka 19 milliarder kroner.
OVERBLIK: Budget og tidsplan for togsignaler lyser rødt Hver eneste reservekrone i budgettet på 20 milliarder kroner er allerede nu opbrugt. Bliv klogere her. Udskiftningen af de signaler, der styrer togtrafikken, er det største projekt på jernbanen i nyere tid. Og det bliver op mod tre år forsinket og 4,4 milliarder kroner dyrere end ventet. Statsrevisorerne udtalte onsdag kritik af Banedanmark, som står for at udskifte alle togsignaler i hele Danmark. Her kan du blive klogere på forløbet: * Folketinget besluttede i 2009 at udskifte de gamle signalsystemer på S-banen og fjernbanen. De nuværende stammer fra 1950'erne og 1960'erne og er skyld i årlige forsinkelser på 790.000 timer. * Danmarks største jernbaneprojekt hedder "Signalprogrammet", og der er afsat 19,6 milliarder kroner på finansloven for i år. * Projektet er dog stærkt forsinket, og reservepuljen på over fire milliarder kroner er opbrugt. Dermed er hele budgettet på 19,6 milliarder kroner nu opbrugt. * Projektet går ud på at flytte signalerne ind på en skærm i lokomotivførerens førerrum og skal nedbringe forsinkelser forårsaget af signalfejl med 80 procent. * Dermed forsvinder de traditionelle signaler langs sporet, som de findes i dag. * På fjernbanen bliver det nye signalsystem to år forsinket i forhold til den politiske aftale. Det betyder, at det først er installeret i 2023. * På S-banen bliver forsinkelsen på et år, og det betyder, at signalerne burde være klar i 2021. * Transportministeriet har siden efteråret 2014 vidst, at der var alvorlige problemer, men ministeriet har ikke reageret tilstrækkeligt på problemerne ifølge Statsrevisorerne. * Siden februar sidste år har Banedanmark forsøgt at få signalerne på den første strækning til at fungere. Det er S-banen mellem Hillerød og Hellerup. * Før de nye signaler kom 93 procent af togene til tiden. Nu er det 86 procent. Det skyldes problemer med at bremse. * Eksperter advarede allerede i 2015 om, at signalsystemet kan udvikle sig til en endnu mere bekostelig skandale end IC4-togene. * Ekstraregningen skyldes blandt andet udgifter til testlaboratorie samt afsluttende test og godkendelser. * Også udgifter til fiberkabler langs jernbanen og til det fornødne udstyr til DSB's tog har overrasket Banedanmark. * Desuden er de nye ERTMS-signaler ikke færdigspecificerede eller gennemtestet i drift andre steder i Europa. * Banedanmark måtte i oktober sidste år stå skoleret over for Folketingets transportudvalg efter nyheden om de store forsinkelser og budgetoverskridelser. Kilder: Statsrevisorerne, Banedanmark, fagbladet Ingeniøren, Ritzau. /ritzau/
