De syriske flygtninge, der kommer til Danmark, har meget vanskeligt ved at få arbejde, viser en opgørelse, som Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har foretaget på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet, skriver Jyllands-Posten.
Blandt de syrere, der fik opholdstilladelse i 2013 og første halvår af 2014, var under to procent kommet i job efter et år ude i kommunerne.
Ifølge generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm kunne en af løsningerne være at tilbyde flygtninge en indslusningsløn, så flygtninge kommer i kontakt med den danske arbejdsmarkedskultur.
- Vi har i lang tid peget på den udfordring, at vi i Danmark ikke har så meget held til at få flygtninge i arbejde. Og det på trods af at mange af de syriske flygtninge har en okay skolebaggrund og arbejdserfaring, siger Andreas Kamm.
- Der har vi appelleret til arbejdsmarkedsparterne, om de ikke kan udvikle en indslusningsløn, så flygtningene kan komme i kontakt med arbejdsmarkedet tidligt, og gradvist øve sig ind på det danske arbejdsmarked, tilføjer generalsekretæren.
Andreas Kamm afviser, at de syriske flygtninge ikke vil arbejde, men at de simpelthen ikke kan komme til det.
Den borgerlige tænketank Cepos er enig med Andreas Kamm. Ifølge deres beregninger vil en indslusningsløn på 70 kroner i timen øge beskæftigelsen med 7000 personer.
I Vejle Kommune er der ikke indslusningsløn, men de har alligevel stor succes med at få flygtninge af alle nationaliteter i arbejde. I stedet for indslusningslønnen gør de brug af praktiktilbud og løntilskud.
Her er lidt over halvdelen af de flygtninge fra alle nationer, der er kommet til, blevet selvforsørgende inden for tre år.
Formand for arbejdsmarkedsudvalget i Vejle Kommune, Christoffer Melson (V), mener, at det, der virker, er, at kommunen møder byens flygtninge med høje forventninger, klare mål og et praktikforløb fra start.
- Vi arbejder med at få folk hurtigt ud i praktik og ud i virkeligheden. Vi har screenet markedet og kigget på, hvilke brancher man hurtigt kan komme i job i, hvis man kommer uden de helt store sproglige kompetencer, siger Melson.
Det drejer sig om brancherne rengøring, pleje og omsorg, fødevare, køkken og service, butik og lager.
Herefter laver kommunen, arbejdsgiveren og flygtningen en plan til den enkelte. Planen skal gøre det klart, hvordan flygtningen bliver en attraktiv medarbejder i den givne branche.
- Så på et lager kan arbejdsgiveren sige, at der er brug for et truckcertifikat, hvis man fremtidig skal ansætte flygtningen, siger Melson.
/ritzau/
