Danskernes gavmildhed har overlevet finanskrisen

Velfærd

05/12/14 7:08

Nick Allentoft

Finanskrisen har ikke lagt en dæmper på danskernes støtte til velgørenhed, viser analyse.

Danskerne sparer muligvis op og bytter weekendens dyre flaske rødvin ud med en billig her i årene efter finanskrisen.

Men vi sparer ikke på støtten til en god sag, skriver Kristeligt Dagblad.

Tværtimod viser en ny analyse af pengestrømmene til dansk velgørenhed, at overskuddet fra velgørenhedsindsamlinger er steget med 57 procent fra 2009 til 2013. Eller fra 269 til 422 millioner kroner.

Analysen er udarbejdet for indsamlingsorganisationernes brancheforening, Isobro.

- Vi har set en gradvist stigende opbakning til indsamlingerne siden 2002, hvor vi begyndte at lave undersøgelserne. På den måde har vi slet ikke mærket krisen, siger Robert Hinnerskov, generalsekretær i Isobro, til Kristeligt Dagblad.

Det er især sygdomsbekæmpende organisationer og handicaporganisationer, der har mærket danskernes gavmildhed de senere år. Her er udbyttet mere end fordoblet fra 2009 til 2013. Det svarer til et spring på 124 millioner kroner.

Dog rammer gavmildheden ikke jævnt på tværs af velgørenhedsorganisationerne.

Danskerne er nemlig mest rundhåndede, når det kommer til sygdom, mens særligt mindre organisationer har sværere ved at få penge i kassen.

- Det er bestemt ikke alle organisationer, som det går lige godt for. Vi kan se, at sygdomsbekæmpelse har stor opbakning i øjeblikket, mens det går op og ned med internationale hjælpeorganisationer, og især små organisationer må kæmpe for at hente penge ind. På den måde gemmer indsamlingsområdet også på store udsving, siger Robert Hinnerskov til Kristeligt Dagblad.

/ritzau/

Tilmeld nyhedsbrev

Læs også

08/4/21 8:14

Politik
Lars Løkke smider kæmpe bombe: Hyrer tidligere Venstre-figurLars Løkke Rasmussen har hyret den tidligere Venstre-figur, der nu gør comeback efter tre års pause fra politik.

23/10/16 7:35

Politik
Morten Messerschmidt sygemeldt på ubestemt tidMesserschmidt er blevet sygemeldt og Dansk Folkeparti har nu øget det beløb, der tilbagebetales, til 2.5 million kroner.

03/2/22 9:31

Politik
Vanvittig løn: Så meget får Barbara BertelsenDet lille webmedie Journalista.dk har undersøgt, hvad en af hovedrolleindehaverne i Minksagen, Barara Bertelsen får i årsløn. Svaret er, at departementschefen og dermed den øverst placerede embedsmand i Statsministeriet tjener langt mere end Statsministeren.

10/5/22 12:28

Europa
Se videoen: Svensk granatkaster pulveriserer russisk tankUkraines forsvar har offentliggjort en video af en russisk tank, der bliver sprængt i luften - angiveligt med en granatkaster leveret af Sverige.

04/5/22 1:56

Kommunalt
P-selskaber skovler formuer ind på ulovlige p-afgifterHvis du klager over en p-afgift, kan det være en god ide at tage sagen hele vejen til Parkeringsklagenævnet.

06/5/22 7:08

Europa
Forsker: Derfor er Ukraine begyndelsen på enden for PutinVerden holder vejret, for vil Putin erklære officielt krig mod Ukraine d. 9. maj? Uanset hvad ser norsk forsker sprækker i Putins ellers så solide greb om magten i Rusland.

12/5/21 8:12

Politik
Mette Frederiksen raser: Stop med detStatsministeren kom op i det røde felt, da hun under gårsdagens spørgetime fik et spørgsmål fra Liberal Alliances partileder, Alex Vanopslagh.

05/5/22 2:41

Putin vil ydmyge 500 ukrainske krigsfanger under paradeHvert år fejrer Rusland d. 9. maj med en stor parade - men organisation advarer om, at årets fejring bliver anderledes brutal.