Mogens Camre gjorde sig flere gange bemærket ved sine offentlige udtalelser om, at indvandringen fra muslimske lande har bragt adskillige problemer med sig. Han blev flere gange anmeldt for racisme, og hans stærke udtalelser kostede ham adskillige dagbøder og trusler om eksklusion fra Dansk Folkeparti. Det blev dog aldrig til noget, hvilket gennem tiden har fået flere politiske kommentatorer til at gætte på, at Mogens Camre nød en særlig anerkendelse i partiet.
Så sent som i efteråret gjorde Camre sig bemærket, da han i et opslag på Facebook foreslog, at personer, der angriber politiet, burde skydes. Opslaget kom som en reaktion på et skyderi på Christiania, hvor tre personer blev ramt af skud - to af dem betjente. Mogens Camre tog livtag med islam Mogens Camre var da også en kontroversiel skikkelse, der blandt andet blev retsforfulgt for udtalelser om muslimer. Camre blev i de sidste mange år af sit liv især kendt for sine synspunkter omkring indvandring og for at tage livtag med racismeparagraffen. Sidstnævnte gav Mogens Camre flere slag over fingrene i form af dagbøder. Den slags kunne imidlertid aldrig lukke munden på randrusianeren. Senest blev han i februar dømt for overtrædelse af racismeparagraffen for forhånende udtalelser om muslimer i et tweet. Camre var af den overbevisning, at indvandringen fra muslimske lande bragte uendelige problemer med sig. Det var primært den problematik, der bragte Camre ud på turen fra den politiske venstrefløj til højrefløjen. Som socialdemokrat blev Mogens Camre tilbage i 1968 valgt ind i Folketinget for første gang. De næste 19 år indtog den økonomiuddannede Camre en fremtrædende rolle i partiet. Flere gange bragte Camre sig dog på tværs af partilinjen - blandt andet med indvandrerkritiske udtalelser, forslag om dagpengeforringelser og udpræget EU-modstand. I 1988 blev han fyret som socialdemokratisk folketingskandidat for Valby-kredsen efter en omdiskuteret obligationshandel, der finansierede hans valgkamp. I 1999 blev han så hevet ind som Dansk Folkepartis trumfkort ved valget til Europa-Parlamentet. Herefter kom han igen i politiets søgelys for at overtræde racismeparagraffen. Blandt andet med en stribe indvandrerkritiske udtalelser på DF's landsmøde i 2001: - Alle Vestens lande er infiltreret af muslimer - og nogle af dem taler pænt til os, mens de venter på at blive mange nok til at få os fjernet, sagde Camre blandt andet. Kollegerne i Europa-Parlamentet afviste dog at ophæve Camres immunitet, så han kunne stilles for en domstol. I sommeren 2009 afsluttede Camre så sin politiske karriere på den store scene. Han overlod pladsen i Europa-Parlamentet til sin tidligere medarbejder og gode ven Morten Messerschmidt. På den private front trak Mogens Camre også overskrifter i aviserne. Han var gift fire gange - blandt andet med den kendte forfatter Vita Andersen. Mogens Camre var politisk aktiv næsten til det sidste. Således sad han i Gladsaxe Byråd for Dansk Folkeparti frem til 1. september i år, hvor han gik på orlov på grund af sygdom. Han efterlader sig syv børn. BLÅ BOG: Mogens Camre blev 80 år Camre gik ind i politik i 1968 og nåede at bestride et hav af poster, ligesom han også skrev mange bøger. Navn: Mogens Camre Alder: 80 år (født 29. marts 1936) Fødested: Randers Søn af: Fabrikant Sigfred Niels Juel Camre og hustru Carna Petersen Nationalitet: Dansk Uddannelse:- Student fra Randers Statsskole i 1954
- Cand.polit. fra Københavns Universitet i 1967
- Valgt ind i Folketinget for Socialdemokratiet fra 1968 til 1987
- Finansordfører fra 1978 til 1987 og politisk ordfører fra 1981 til 1982
- Medlem af Socialdemokratiets hovedbestyrelse fra 1967 til 1968 og fra 1981 til 1982
- Meldte sig ud af Socialdemokratiet i 1999 for i stedet at blive medlem af Dansk Folkeparti
- Medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti og næstformand for gruppen Nationernes Europa (UEN) fra 1999 til 2009
- Medlem af Gladsaxe Byråd for Dansk Folkeparti fra 2014 til 1. september 2016
- Den forbudte sandhed (sammen med Lars Hedegaard), (2013)
- Knus tyrannerne - erindringer (2011)
- 1400 års krigen (sammen med Lars Hedegaard), (2009)
- Frihedens land - Europa, Danmark og truslen mod folkestyret (2006)
- Danmark ved en korsvej (1996)
- Grækenland: kongeligt diktatur eller folkestyre (1967)