Torsdag klokken 10 tager regeringen og Dansk Folkeparti hul på det første møde om en ny skattereform.
Regeringen har lagt op til skatte- og afgiftslettelser for 23 milliarder kroner. Men støttepartiet håber, at finansminister Kristian Jensen (V) inden mødet slutter har erkendt, at det ikke kommer til at ske.
- Mødet kommer nok til at handle meget om det, vi ikke vil, siger finansordfører René Christensen (DF).
Finanslov 2018
Vi har oprettet en tema-side, der samler alle relevante historier om Finanslov 2018. Find den her.
- Jeg forventer, at regeringen til mødet kan se, at der er en række ting, som det ikke giver mening, at vi bruger mere tid på at diskutere.
Det, støttepartiet vil have hurtigt af bordet, er blandt andet topskattelettelser og fremrykkelse af skattereformen fra 2012.
- Det vigtigste er, at regeringen indser, at vi ikke vil gå med til at bruge så mange milliarder på skattelettelser. Det har vi ikke råd til, når der også skal være penge til velfærd, siger René Christensen.
Regeringen fremlagde sit udspil til en skattereform i slutningen af august, men siden har Kristian Jensen og co. blandt andet været optaget af at forhandle en aftale om registreringsafgiften på biler på plads.
Nu hvor den er kommet i hus, vender de blikket mod skattedelen. Regeringen vil blandt andet fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget og indfase allerede besluttede forhøjelser af topskattegrænsen hurtigere.
DF er ikke alene uenig i næsten alle skatteudspillets tiltag. Støttepartiet kritiserer - ligesom den samlede opposition og en række økonomer - også regeringen for mangelfuld finansiering.
Regeringen vil nemlig ikke fortælle, hvor fem af milliarderne skal komme fra. Kun i overskrifterne "loft over børnecheck", "deltagerbetaling på danskundervisning" og "justeringer af overførselsindkomster".
Adspurgt om DF til mødet forventer at få svar på, hvor de fem milliarder kroner konkret skal komme fra, svarer René Christensen:
- Vi stiller i hvert fald spørgsmålet. Om vi så får det fulde svar på mødet, det må vi jo se.
- Hvis regeringen erkender, at der ikke bliver råd til at lave skattelettelser for så stort et beløb, så kan det jo godt være, regeringen heller ikke ser nogen grund til at komme med finansieringskilderne.
Kristian Jensen: Vi vil lytte til DF's skattekrav Finansministeren lægger dog omvendt ikke skjul på, at regeringen er presset til at indgå en aftale med Dansk Folkeparti.
- Nu starter vi forhandlingerne, og vi ved godt, at Dansk Folkeparti er det eneste parti, som har mandater nok til at gøre en forskel. Derfor skal vi lytte til dem, siger Kristian Jensen.
Dansk Folkeparti har især opponeret imod, at regeringen vil fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget. Det vil gavne skatteydere med høje indtægter.
Kristian Jensen lægger dog vægt på, at alle lønmodtagere vil få gavn af regeringens udspil:
- Vi kan se os selv i en aftale, der sænker skatten for folk med lave indtægter. Det har været et mål hele vejen igennem.
- Vi vil også gerne sænke skatten for mellemindkomstgruppen og derover. Derfor vil vi gerne fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget, for det vil give en virkning hele vejen op, siger Kristian Jensen.
Bedømt på meldinger fra DF virker det dog usandsynligt, at regeringen kommer igennem med det forslag. Til gengæld er DF ikke afvisende over for at lempe skatten for de laveste indkomster.
Det vil betyde, at der er større gevinst ved eksempelvis at tage et job som kassedame frem for at være på offentlig forsørgelse. Dermed vil DF hjælpe statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) med at indfri valgløftet om, at "det skal kunne betale sig at arbejde".
Regeringen vil finansiere en del af skattelettelserne via råderummet. Og så vil man finde fem milliarder kroner via besparelser. Regeringen har dog hidtil kun sat overskrifter på, hvor pengene skal komme fra.
- Vi har sagt, at vi vil tage det ved forhandlingsbordet. Men det afhænger også af, hvilken ramme vi skal forhandle om. Det må vi tage en god snak med Dansk Folkeparti om, siger Kristian Jensen.
Meldingen kan tolkes som en åbning for, at regeringen i forhandlingerne vil opgive nogle af sine skattedrømme. Sker det, vil det betyde, at sparekravet bliver reduceret markant eller måske glider ud.
FAKTA: Sådan vil regeringen sænke skatten Regeringen vil sænke skatter- og afgifter med 23 milliarder kroner.
I slutningen af august fremlagde regeringen både finanslovsforslag, erhvervspakke og skatteudspil. Torsdag mødes regeringen og støttepartiet Dansk Folkeparti til det første møde om skattedelen.
Her kan du se elementerne i regeringens skatteudspil:
* Jobfradrag til de lavestlønnede
Der indføres et nyt jobfradrag, som giver en skattelempelse på op til 4500 kroner.
Det er målrettet fuldtidsbeskæftigede med relativt lave arbejdsindkomster. Forslaget leverer ifølge regeringen et betydeligt bidrag til at øge gevinsten ved at arbejde.
* Socialt frikort
Der afsættes en pulje til at indføre et socialt frikort i perioden 2018-2020, som hjælper socialt udsatte med at komme ind på arbejdsmarkedet.
* Loftet over beskæftigelsesfradraget forhøjes og fjernes
Det reducerer skatten på den sidst tjente krone og øger tilskyndelsen til at gøre en ekstra indsats. Loftet over beskæftigelsesfradraget gælder for indkomster over 351.200 kroner.
* Hurtigere indfasning af topskattegrænsen
De allerede besluttede forhøjelser af topskattegrænsen fremrykkes til 2018. Det reducerer antallet af topskatteydere i de næste fire år.
* Skatten af fri telefon fjernes
Det foreslås at afskaffe beskatningen af fri telefon fra 2020. Cirka 480.000 arbejdstagere bliver ifølge Finansministeriet beskattet af fri telefon.
En medarbejder, der får stillet fri telefon til rådighed af sin arbejdsudgiver, betaler i dag skat af 2800 kroner i 2018.
* Skattefradrag ved indbetaling til pensionsordninger
Der indføres et nyt skattefradrag for fradragsberettigede pensionsindbetalinger.
Lavere skat på pensionsindbetalinger vil gøre det mere attraktivt at spare op til sin egen pension. Det medfører samtidig en skattenedsættelse til personer, der indbetaler til pension.
* Indbetaling til pension skal give ret til beskæftigelsesfradrag
Den nuværende forskelsbehandling, hvor pensionsindbetalinger (i modsætning til udbetalt løn) ikke indgår i grundlaget for beskæftigelsesfradraget, afskaffes.
* Udligningsskatten på indtægter fra pensionsopsparing fjernes.
Udligningskatten, der som udgangspunkt betales af de samlede pensionsudbetalinger over et vist niveau, afskaffes fra 2018.
Kilde: Sådan forlænger vi opsvinget - Jobreformens fase II.
/ritzau/
