Den Europæiske Centralbank sænker sin rente til minus 0,4 procent fra minus 0,3 procent. Dermed er der sat nye bundniveauer for renten i Eurozonen. Samtidig udvides obligationsopkøbene, der skal holde renterne lave og sende penge til bankerne, til 80 milliarder euro om måneden. Tidligere lød det beløb på 60 milliarder euro.
Der ud over udvides listen over obligationer, ECB køber under programmet, til blandt andet også at dække virksomhedsobligationer fra selskaber, der ikke er banker.
- Det bør ses som en klar reaktion fra ECB's side på, at faldet i markedets inflationsforventninger har fået ny næring som følge af, at inflationen nu igen i er negativ i euroområdet. Dertil kommer også, at den seneste svækkelse i den globale økonomi har svækket de økonomiske udsigter i euroområdet under ét, skriver Nykedits chefanalytiker, Tore Stramer i en kommentar.
Den europæiske økonomi er i allerlaveste gear og har med få undtagelser været det siden gældskrisen begyndte sin hærgen i 2010. Derfor fulgte ECB, og centralbankchef Mario Draghi, i 2013 trop med blandt andet USA og igangsatte et stort stimulusprogram. Det skete ved at købe obligationer i markedet - hvilket holder renterne lave og sender friskpressede kontanter til bankerne - for 60 milliarder euro om måneden. Det er det program, der nu er udvidet markant. Uden fortilfælde - Hvis man kigger få år tilbage, var der stort set ingen, der kunne have forestillet sig, at dette her ville ske. Det er meget, meget kraftige tiltag. Den europæiske økonomi er ikke ude i dyb, dyb krise. Det går faktisk fremad. Så det kan godt virke mærkeligt, at centralbanken er ude i disse meget ekstreme tiltag. Men man gør det, fordi man er i en situation, hvor man risikerer, at Europa er på vej ind i en langvarig krisespiral, hvis ikke man gør noget, siger cheføkonom hos Sydbank Jacob Graven. Det er inflationen, der nager. Den er ekstremt lav og markedet forventer ikke, den stiger. Det risikerer at udløse en deflationsspiral, hvor ingen investerer eller køber, fordi man forventer lavere priser ude i fremtiden. Samtidig gør det dyrere at låne, når ikke pengene bliver mindre værd over tid. - Derfor er det afgørende, at centralbanken får gjort noget ved det. Og som minimum får sendt et signal om, at man er klar til at gøre noget ved det, og at den lave inflation kun er midlertidig. Det er super, super vigtigt at få sendt det signal. Ellers risikerer man at ryge ind i en meget negativ spiral. Den spiral er vi ikke i lige nu, men risikoen for at ryge ind i den er meget betydelig, siger Jacob Graven. Selv om centralbankchef Mario Draghi og ECB allerede i et år har pumpet penge ud i markedet, så har det ikke rykket ved inflationen. - Man kan spørge, om det overhovedet hjælper. Men hvis man ikke havde gjort det, så havde situationen for europæisk økonomi været meget dårligere, end den er nu. Så de kæmper i strid modvind, siger Jacob Graven. Meldingen fra ECB har svækket euroen yderligere over for dollaren, så en euro nu koster 1,086 dollar mod 1,0970 før meldingen. I kroner betyder det, at en dollar nu koster 6,872 kroner mod 6,782 ved dagens start. /ritzau/
