Lucas Andreas
De er billige i indkøb og er et godt valg får både sundhed og miljø.
De fleste danskere har et par dåser bønner stående bagerst i køkkenskabet, men de bliver sjældent brugt, selv om de burde være en fast del af kosten.
Ifølge Fødevarestyrelsen bør alle med kødfri diet eksempelvis spise cirka 100 gram tilberedte bælgfrugter om dagen. I praksis spiser vi dog langt under de anbefalede mængder.
Først og fremmest har bælgfrugter en ganske imponerende ernæringsprofil. De er rige på fibre, som understøtter fordøjelsen og bidrager til at sænke kolesteroltallet.
Samtidig indeholder de plantebaseret protein, jern, folinsyre og vitamin B1, der også findes i kød. Bælgfrugter er desuden et bæredygtigt valg, da dyrkningen kræver begrænsede mængder vand og gødning.
Planterne optager kvælstof fra luften, hvilket forbedrer jordens kvalitet og mindsker behovet for kunstgødning. Det gør dem til et godt valg for både sundhed og miljø.
Trods de mange fordele vælger mange fortsat at lade bælgfrugterne blive på hylden.
En af de største problemer for varegruppen er at komme fri af det image, som den i mange år haft. Bønner og linser er blevet betragtet som fattigmandskost, og når økonomien har tilladt det, er de forsvundet fra menuen.
Mange ved heller ikke, hvordan de skal bruges i madlavningen. Linser, kikærter og bønner virker sunde, men opfattes ofte som kedelige og uinspirerende. I andre dele af verden, som eksempelvis Indien eller Mexico, er de derimod en naturlig og daglig del af måltiderne.
Tendensen er dog under forandring. Den stigende popularitet af hummus, falafel og vegetariske retter har givet bælgfrugterne et nyt ry. De kan anvendes i linsesalater, pasta med hvide bønner eller en fyldig chili sin carne.
Dåsebønner er lige så næringsrige som tørrede og kræver ingen forberedelse, hvilket gør det nemt at bruge dem i en travl hverdag.
Selv et enkelt ekstra måltid med bælgfrugter om ugen kan have en positiv effekt på både sundhed og klima.
